Haderslev Kommune

Haderslev Kommune bruger færre penge end forventet

Del

Styringen af økonomien i Haderslev Kommune er så god, at politikerne kan godkende et regnskab, hvor der faktisk er brugt færre penge, end der var budgetteret med.

Haderslev Kommune har i 2015 brugt lidt mindre end forventet.

Året slutter med et resultat på 41 mio. kr., der kan tilføres kommunekassen, og det er faktisk 21 mio. kr. mere end forventet, da man lagde budgettet for 2015.

Med regnskabsresultatet bidrager Haderslev Kommune til at overholde de, rammer som KL og Regeringen fastlægger i de årlige økonomiaftaler.

Samtidig er resultatet helt i tråd med den økonomiske politik, hvor der er fokus på god økonomistyring og skabelse af råderum, så der er plads til udvikling og investeringer samt til at afdrage på kommunens gæld.

-Godt styr på økonomien er en forudsætning for at skabe plads til, at vi politisk har økonomiske handlemuligheder og udvikling. Derfor er jeg rigtig godt tilfreds med regnskabsresultatet, som styrker vores kassebeholdning, siger borgmester H.P. Geil.

-Der er al mulig grund til at anerkende og rose ledere og medarbejdere for deres indsats i 2015. Resultatet er udtryk for, at der er ydet en målrettet indsats blandt medarbejdere og ledere på vores institutioner, hvor man udover kerneopgaverne også har fokus på økonomien, siger H.P. Geil.

I 2015 er der brugt ca. 80 mio. kr. på anlægsinvesteringer, som kommunen selv finansierer. Der er investeret i at renovere flere af kommunens skoler, anlagt nye cykelstier, indviet ny børnehave i Vojens og investeret i vedligeholdelse af kommunens veje.

Derudover er der igangsat planlægning af ny daginstitution og motorikcenter i Gram, Sundhedscenter Haderslev og byfornyelsesprojekt omkring Jomfrustien i Haderslev.

- Vi står overfor en række markante udfordringer de kommende år, og i det lys er det sund fornuft at være økonomisk godt rustede, så vi fortsat sikrer en sund økonomi i Haderslev Kommune, siger H.P. Geil.

Et mere uddybende materiale om regnskabsresultatet for 2015 kan ses på haderslev.dk

Hovedtal for regnskab 2015:

  • Indtægter: 3,49 mia. kr.
  • Driftsudgifter: 3,30 mia kr.
  • Renteudgifter: 2 mio. kr.
  • Driftsoverskud: 195 mio. kr.
  • Udgifter til anlægsinvesteringer: 80 mio. kr.
  • Afdrag på gæld: 72 mio. kr.
  • Samlet overskud: 41 mio. kr.



Kontaktinformation:

Borgmester H.P. Geil på 21 69 64 71 eller hapg@haderslev.dk

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum