Haderslev henter fraflyttere hjem til jul
To busser henter denne jul unge fraflyttere hjem til jul. Det handler om ’at holde linjen varm’, siger bosætningskonsulent.

Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune har netop vedtaget en ny bosætningsstrategi. En af indsatserne er at holde kontakten til de unge fraflyttere, når de er flyttet ud af kommunen for at tage en uddannelse. Og allerede denne jul er der iværksat såkaldte julebusser, som andre kommuner tidligere har haft succes med.
”Julebusserne er en måde at sige til de unge på – dejligt at I flytter ud og tager en uddannelse, men husk også alle de gode ting herhjemme. Og der er en højtid som jul en god mulighed for at skabe en relevant relation til de unge, selvom de ikke bor i kommunen lige nu”, siger Melissa McCann Seeberg, der er bosætningskonsulent i Haderslev Kommune og står for at arrangere julebusserne.
Den 22. december sender Haderslev Kommune to busser hjem til jul, der standser i de fire store studiebyer. Én der kører fra København via Odense og én fra Aalborg via Aarhus. Der er i alt 100 gratis pladser på de to busser, der også indeholder lidt juleknas og hygge til passagererne.
”Forskningen viser, at den bedste markedsføring, vi kan lave, er at bevare kontakten til unge, der er flyttet fra. Så vi er i deres bevidsthed, som noget godt, når de skal finde et mere permanent sted at bosætte sig efter deres studier”, siger Melissa McCann Seeberg.
Et andet initiativ som er i støbeskeen, er et netværk af ambassadører af tilflyttere fra Tyskland.
”Vi får en del tilflyttere fra Tyskland, og det er også en målgruppe, vi har sat ind over for, for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Derfor har vi spurgt flere af dem, der allerede er flyttet til, om de vil være med i et netværk, hvor de kan hjælpe nye tilflyttere til rette, og det vil mange af dem heldigvis rigtig gerne”, siger Melissa McCann Seeberg.
Flere indsatser de kommende år
De to indsatser er en del af en række initiativer, der skal tages de kommende år, hvor den nye bosætningspolitik skal realiseres.
”Vi har et mål om at være 500 flere indbyggere i Haderslev Kommune i 2030. Det er et ambitiøst mål, men vi har rigtig meget at byde på til alle livsfaser. Med den nye bosætningsstrategi sikrer vi, at vi sætter gang i de rigtige indsatser for at bevare relationen til de unge, tiltrække småbørnsfamilier og kvalificeret arbejdskraft og har plads til den modne borger”, siger Børge Koch, der er formand for Vækst- og Udviklingsudvalget i Haderslev Kommune og fortsætter:
”Det handler både om at synliggøre de kvaliteter, Haderslev Kommune har, men også træffe de nødvendige politiske beslutninger for at udvikle os og blive ved med at være attraktive. Vi er godt på vej med nye boliger, der er meget forskellige, vi har naturen tæt på med gode udfoldelsesmuligheder, og om lidt har vi også en klimapark i Haderslev by, som vil gøre byen endnu mere attraktiv. Så vi har rigtig meget at byde på nu og i fremtiden”, siger Børge Koch.
Bosætningspolitikken og link til at booke gratis plads på julebusserne kan findes på www.haderslev.dk
Kontakter
Børge KochFormand, Vækst- og Udviklingsudvalget
Tlf:61 15 42 03boko@haderslev.dkMelissa McCann SeebergBosætningskonsulent
Tlf:60 51 73 04memc@haderslev.dkBilleder
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Borgere møder ikke så mange forskellige medarbejdere med ny arbejdsmetode i hjemmeplejen19.1.2023 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune er foregangskommune for nye måder at arbejde på inden for ældrepleje, hvor man med inspiration fra Holland organiserer medarbejderne i mindre, selvstyrende, tværfaglige teams. Gode resultater med mere kontinuitet for borgerne og mindre sygefravær er nogle af konklusionerne i en evaluering, der offentliggøres i dag.
Udstilling af dansk arkitektur i Tyskland kommer til Haderslev18.1.2023 11:38:33 CET | Pressemeddelelse
Den 3. februar 2023 åbner udstillingen Gesamtkunstværker om de to danske arkitekter Arne Jacobsen og Otto Weitling og deres fælles bygningsværker i Tyskland. Historie Haderslev danner rammen om den særlige udstilling, der har åben frem til 23. april 2023.
Grøn messe trækker fulde huse13.1.2023 14:50:10 CET | Pressemeddelelse
Der er stor interesse for at komme til ’guld og grønne genveje-messe* i Vojens Hallerne den 18. januar. Her kan man få inspiration til, hvordan man selv kan komme i gang med en grøn omstilling derhjemme.
Haderslev Kommune bygger stenrev ved Råde Hoved12.1.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Havmiljøet i Lillebælt skal forbedres. Derfor bygger Haderslev Kommune to stenrev, der skal skabe nye ynglesteder og levesteder for planter og dyr. Det er et første skridt mod at øge biodiversiteten i Lillebælt.
25 gazellevirksomheder i Haderslev Kommune15.12.2022 10:45:20 CET | Pressemeddelelse
Børsen har gjort årets gazeller op. 25 virksomheder i Haderslev Kommune er vækstet mere end 100 %, som er kriteriet for at blive gazellevinder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum