Håb for udryddelsestruet delfin – for første gang er bestanden gået frem
En ny tælling foretaget af WWF og Cambodjas regering viser, at bestanden af Irrawaddy-delfiner i Mekong-floden er steget fra 80 til 92 på to år. Det er den første stigning i de godt 20 år, hvor man har talt de sjældne delfiner.
Årsagen til fremgangen er en kombination af effektiv flodpatruljering og konfiskering af ulovlige fiskegarn, som ved uheld fanger og drukner delfiner. Gennem de sidste to år er der blevet konfiskeret 358 kilometer ulovligt garn fra delfinernes kernehabitat.
”Efter mange års hårdt arbejde har vi endelig grund til at tro, at vi kan beskytte disse ikoniske delfiner mod udryddelse. Det er takket være kombinerede indsatser fra Cambodjas regering, WWF, lokalsamfundene og turismeindustrien. Turistbåde-operatørerne er den hemmelige ingrediens i den her succeshistorie, fordi de arbejder tæt sammen med politiet om at indrapportere krybskytteri og hjælper med at konfiskere ulovlige garn,” siger Seng Teak, landedirektør i WWF-Cambodia.
Den første officielle tælling i 1997 anslog, at der fandtes 200 Irrawaddy-delfiner i Mekong-floden. På grund af bifangst og tab af levesteder faldt bestanden støt frem til 2013, hvor der kun var 80 delfiner tilbage. Men nu ser udviklingen altså ud til at være vendt.
Danmark kæmper for et mere bæredygtigt Mekong
De nye undersøgelser viser også tegn på, at delfinernes helbred er blevet forbedret. Der bliver født flere unger, flere definer overlever de første år, og den generelle dødelighed er faldet. Hvor ni delfiner døde i 2015, var tallet nede på to i 2017.
”Delfiner er en indikator på Mekong-flodens tilstand, og resultaterne af de nye undersøgelser er tegn på, at de ting, vi gør, virker. Men vi må ikke hvile på laurbærrene – tværtimod skal vi blive ved med at øge indsatsen for både delfinerne og de millioner af mennesker, der er afhængige af floden. For truslerne er ikke forsvundet”, lyder det fra WWF Verdensnaturfondens internationale programchef, Jacob Fjalland.
Selvom de positive nyheder planter et håb for Irrawaddy-delfinerne, er de stadig kritisk truet. De nye planlagte dæmninger på Mekong-floden er en af de største trusler mod delfinernes overlevelse, fordi dæmninger blokerer fiskenes vej til gydepladserne og giver delfinerne dårligere mulighed for at finde føde.
WWF og Danmark har igennem årtier kæmpet for en bæredygtig forvaltning af Mekong-floden gennem flere indsatser. Bl.a. arbejder WWF Verdensnaturfonden med at udvikle en alternativ el-sektor, som ikke har negative konsekvenser for naturen og økosystemerne. Derudover har Aage V. Jensens Fonde støttet WWF’s forskning i floddelfinernes dødelighed. Og med støtte fra Danida har WWF gennemført et økoturismeprogram i Cambodia, som har været med til at bane vejen for en bæredygtig turismeudvikling, og som samtidig giver lokalbefolkningen en anden mulighed for indkomst end det ubæredygtige fiskeri.
Nøgleord
Kontakter
KONTAKT: PR-specialist i WWF Verdensnaturfonden, Maria Hornbek: 53 88 43 21 / m.hornbek@wwf.dk
Billeder
Links
Information om WWF Verdensnaturfonden
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Carlsberg Group og WWF Verdensnaturfonden vil sammen beskytte vådområder i Kina og Laos22.4.2024 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod to milliarder mennesker lever i områder, der er i fare for alvorlig vandmangel. Med udgangspunkt i en risikoanalyse af vandressourcerne omkring Carlsberg Groups lokale bryggerifaciliteter sigter et nyt partnerskab mod at genoprette ferskvandsøkosystemer og øge vandforsyningen i fire udsatte områder i Kina og Laos.
Ny undersøgelse: 85 pct. ønsker globalt forbud mod engangsplastik17.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I slutningen af april mødes verdens lande i Canada for at forhandle FNs globale plastikaftale på plads. Ny undersøgelse viser en enorm støtte fra mennesker verden over til at forbyde skadelige og unødvendige plastprodukter. Nu er det op til politikerne, herunder den danske regering, at omdanne opbakningen til en global bindende aftale.
Bo Øksnebjerg stopper som generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden9.4.2024 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bo Øksnebjerg har besluttet at stoppe som generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden, hvor han i mere end syv år har stået i spidsen for en omfattende udvikling, der har gjort WWF Verdensnaturfonden til Danmarks største grønne organisation. Bo Øksnebjerg fratræder den 31. maj, og bestyrelsen har igangsat processen med at finde en ny generalsekretær.
På lørdag 23. marts beder WWF danskerne give én time til naturen21.3.2024 12:51:19 CET | Pressemeddelelse
WWF Verdensnaturfonden opfordrer alle danskere til at bruge én time til fordel for naturen lørdag den 23. marts på den årlige mærkedag Earth Hour, der markeres af organisationen i hele verden. WWF har samlet seks forslag til, hvordan du på én time kan gøre en forskel for naturen.
WWF søsætter redningsaktion for truet fiskebestand21.3.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
I det sydlige Sjælland og på sydhavsøerne er bestanden af brakvandsgedder gået voldsomt tilbage som følge af tab af levesteder og forringelse af vandmiljøet. WWF Verdensnaturfonden sætter nu ind for at redde den truede bestand af brakvandsgedder i samarbejde med Vordingborg Kommune og FGU-skolen i Ringsted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum