Mission Øst

Håb for de fordrevne på Sinjar-bjerget

Del

Mange tusind yezidier i Nordirak er vendt tilbage til Sinjar-bjerget, som de flygtede over, da Islamisk Stat angreb området for over et år siden. Mission Øst hjælper med hygiejne, husly og hjælp til at bearbejde traumer.

Børn på Sinjar-bjerget bærer på grufulde minder om mord og overgreb. På Mission Østs børnecenter bearbejdes traumer med leg og tegning. Her lærer de også at regne og skrive. Foto: Peter Eilertsen.
Børn på Sinjar-bjerget bærer på grufulde minder om mord og overgreb. På Mission Østs børnecenter bearbejdes traumer med leg og tegning. Her lærer de også at regne og skrive. Foto: Peter Eilertsen.

Flere hundredtusinde yezidier flygtede hen over Sinjar-bjerget fra Islamisk Stat for et år siden. Nu er tusindvis vendt tilbage til bjerget i håb om, at IS-kontrollerede byer i dalen snart bliver befriet. 10.000 er vendt tilbage fra de kurdiske områder, de flygtede til, og 15.000 har boet på bjerget, siden de flygtede derop sidste år. De får hjælp fra Mission Øst til at klare vinteren.

- De kan kigge lige ned i dalen til byer, der stadig er under Islamisk Stats terrorvælde. De bor i tynde telte og mangler stort set alt, fortæller generalsekretær Kim Hartzner fra Mission Øst.

Han har netop besøgt de mange fordrevne, som Mission Øst har hjulpet med husly og hygiejne. Her lyttede han til yezidiernes grusomme historier: ”Islamisk Stat skød, dræbte og de gjorde ting ved os, vi slet ikke kan fortælle,” lyder det samstemmende fra de mange kvinder og børn, Kim Hartzner talte med.

Mission Øst har hjulpet en tredjedel af de 25.000 yezidier med presenninger, træ og værktøj, så de kan dække sig ind så godt som muligt. De har også modtaget hygiejneudstyr i form af sæbe, shampoo, tandpasta, tandbørste, desinfektionsmiddel, håndklæder og vanddunke, samt solcelleskærme, der leverer strøm til lys i mørket.

- Nu står vinteren for døren, og det, de alle sammen råber efter, er varmeovne og brændstof. Det vil Mission Øst dele ud til dem de kommende måneder, så familierne kan overleve vinteren, fortæller Kim Hartzner.

Mission Øst har også oprettet et kvindecenter og et børnecenter på bjerget, hvor kvinderne kan tale ud om overgreb og traumer, og børnene kan lege, tegne og lære at regne og skrive.

Nøgleord

Kontakter

Pressekoordinator Svend Løbner, mobil 28 707 703, E-mail: svend.lobner@missioneast.org, Web: www.missioneast.org.

Billeder

Børn på Sinjar-bjerget bærer på grufulde minder om mord og overgreb. På Mission Østs børnecenter bearbejdes traumer med leg og tegning. Her lærer de også at regne og skrive. Foto: Peter Eilertsen.
Børn på Sinjar-bjerget bærer på grufulde minder om mord og overgreb. På Mission Østs børnecenter bearbejdes traumer med leg og tegning. Her lærer de også at regne og skrive. Foto: Peter Eilertsen.
Download
Tusindvis af yezidier bor i tynde telte på Sinjar-bjerget. Mission Øst samler ind til vinterhjælp. Foto: Peter Eilertsen.
Tusindvis af yezidier bor i tynde telte på Sinjar-bjerget. Mission Øst samler ind til vinterhjælp. Foto: Peter Eilertsen.
Download
Drengen Ayman mistede sin arm, da han samlede en bombe op. Han viser armen til Kim Hartzner (th) og advarer nu andre børn om at samle noget op, de ikke kender. Foto: Peter Eilertsen.
Drengen Ayman mistede sin arm, da han samlede en bombe op. Han viser armen til Kim Hartzner (th) og advarer nu andre børn om at samle noget op, de ikke kender. Foto: Peter Eilertsen.
Download

Links

Information om Mission Øst

Mission Øst
Mission Øst
Postboks 149, Skt. Lukas Vej 13
2900 Hellerup

39 61 20 48http://www.miseast.org/
Mission Øst er en dansk hjælpeorganisation, der yder akut nødhjælp og langsigtet udviklingshjælp i Østeuropa og Asien. Mission Øst hjælper årligt flere hundrede tusinde nødlidende i Afghanistan, Armenien, Burma, Irak, Nepal, Nordkorea, Rumænien, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er støttet af Danida, de norske og tyske Udenrigsministerier samt EU og FN.

Følg pressemeddelelser fra Mission Øst

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Mission Øst

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum