Blockbuster

Gys med Blockbuster: Sådan blev læderfjæs til

Del
Godt nyt til alle danske gyserfans. Fra den 20. oktober kan man se en af årets mest omtalte og ventede gyserfilm, Leatherface, eksklusivt hos Blockbuster, der har fokus på at give de danske gyserfans et bredt repertoire af horrorfilm.

'Motorsavsmassakren' fra 1974 er en af filmhistoriens mest ikoniske gysere og den mest sete gyserfilm på blockbuster.dk. Nu kommer forhistorien i form af gyserfilmen 'Leatherface', og den kan kun ses hos Blockbuster fra den 20. oktober samtidig med, at filmen får amerikansk biografpremiere.

"'Leatherface' fortæller historien om den berygtede Sawyer-families yngste barn, der efter at have været anbragt ti år på en galeanstalt, flygter derfra og kaster sig ud i et voldsorgie, der former ham til det ikoniske uhyre, vi i dag kender som Leatherface fra 'Motorsavsmassakren'. Det er den første film, som Blockbuster køber eksklusivt, og vi gør det for at imødekomme den meget store skare af brugere hos Blockbuster, som elsker gyser- og horrorfilm," fortæller Casper Hald, direktør i Blockbuster.

En af de fans er Nadja Houmøller, der er en af folkene bag Danmarks største site for gyser- og horrorfilm, Heaven of Horror.

"Jeg glæder mig rigtig meget til at se 'Leatherface'. Der er lavet flere film med relation til 'Motorsavsmassakren', men Leatherface er jo en ikonisk karakter i gyser- og horrormiljøet, og han har helt sikkert en fast fanskare, som gerne vil se med den 20. oktober. Derudover er filmen instrueret af et kendt fransk instruktørpar, der har lavet nogle fede film og med denne film for første gang laver en indiefilm i USA."

Fokus på art- og horrorfilm
Blockbuster har med mere end 9.000 titler et bredt udbud af film og serier, men streamingtjenesten har siden opstarten i 2014 også dyrket to smalle filmgenrer. Den ene er artfilm, som Blockbuster bl.a. støtter via et samarbejde med filmfestivalen CPH PIX, og den anden er gyser- og horrorfilm.

"Vi har næsten tusind gyser- og horrorfilm og er den streamingtjeneste, som har flest film i den genre.Det har vi, fordi der er et stort publikum til den type film, der sjældent kan ses i biografen, og fordi vi gerne vil være den tjeneste, der sikrer, at de danske gyserfans fortsat kan se deres gyserfilm hjemme i sofaen," siger Casper Hald og tilføjer, at Blockbuster også sponsorerer den danske gyser- og horrorfilmfestival Blodig Weekend.

Nadja Houmøller sætter også pris på, at Blockbuster satser på at fastholde et bredt udbud af horrorfilm til danskerne.

"I et nedadgående dvd-marked er vi horrorfans helt afhængige af streamingtjenesterne for at kunne se både nye og gamle horrorfilm, og der har vi da bestemt lagt mærke til, at Blockbuster har fokus på netop denne genre. Det sætter vi pris på hele året rundt, men ikke mindst i oktober, hvor der op til Halloween bliver set ekstra mange gyserfilm."

For at fejre premieren på Leatherface giver Blockbuster alle gyserfans mulighed for at se eller gense Motorsavsmassakren helt kvit og frit, man skriver sig blot opher .

De fem mest sete gyserfilm hos Blockbuster:

  1. Motorsavsmassakren
  2. It
  3. Eksorcisten
  4. Ondskabens hotel
  5. Carrie

Nøgleord

Billeder

Information om Blockbuster

Blockbuster
Blockbuster



Om Blockbuster
På Blockbuster kan du let og enkelt købe, leje og se film – helt uden abonnement. Det betyder, at du som kunde kun betaler for de film, du ser. Blockbuster har et kæmpe udvalg – over 11.000 film (heraf 1.200 danske) og byder på alt fra hæsblæsende action til underholdende komedier, rørende filmperler, hyggelige børne- og familiefilm samt masser af premierefilm – direkte fra biograferne til din stue. Blockbuster udvidede i 2017 til Sverige, Norge og Finland.

Læs mere om Blockbuster og se det store udvalg af film på blockbuster.dk.

Følg pressemeddelelser fra Blockbuster

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blockbuster

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye