Haderslev Katedralskole

Gymnasium efterlyser elever

Del
Haderslev Katedralskole efterlyser tidligere elever i både Danmark og udlandet.

Haderslev Katedralskole har akut behov for at komme i kontakt med skolens tidligere elever og opfordrer alle, der enten selv har gået på Haderslev Katedralskole, eller som kender nogen, der har gået på skolen, til at henvende sig.

- Det er for os en alvorlig sag. I år fylder Haderslev Katedralskole 450 år, og det fejrer vi med en større fest til september. Vores ambition er, at samtlige nulevende, tidligere elever på skolen får en invitation. Det er jo trods alt eleverne, der er hovednerven i Haderslev Katedralskole, siger Ruth Funder, rektor på Haderslev Katedralskole.

Siger chefen ”mojn”?
Men det kniber med at nå ud til samtlige tidligere elever, fordi det er meget forskelligt, hvor meget tidligere elever holder kontakt med hinanden og med skolen. Det får nu rektor til at iværksætte en landsdækkende eftersøgning.

- Mange af vores tidligere elever bestrider vigtige hverv både i ind- og udland. Så hvis man har en mistanke om, at ens chef, kollega eller partner har en baggrund på Haderslev Katedralskole, vil vi meget gerne have et tip. Det kunne eventuelt være, at man har overhørt vedkommende sige ”mojn” i et ubevogtet øjeblik, siger rektor Funder.

Alle er velkomne til at henvende sig til skolen. Henvendelser kan ske på telefon 74 52 27 21, e-mail: adm@haderslev-gym.dk eller på skolens Facebookside.

Den ældste i Sønderjylland
I forbindelse med jubilæet udgiver Haderslev Katedralskole jubilæumsbogen Patriae et literis – Haderslev Katedralskole gennem 450 år. Ingen anden dansk skole har haft en så broget og omskiftelig historie som Haderslev Katedralskole. Det skyldes ikke mindst skolens beliggenhed i den nordlige del af det dansk-tyske grænseland, hvor skolen uomtvisteligt er den ældste af sin art. Skolen har gjort hele turen fra latinskole til moderne ungdomsuddannelse, overlevet ti krige, været både tysk og dansk, oplevet fremdrift og stagnation med et elevtal, der svingende mellem en lille håndfuld til i dag en flok på omkring et tusinde.

Blandt de meste kendte tidligere elever på skolen er blandt andet forhenværende statsminister Poul Schlüter, de forhenværende biskopper Vincent Lind, Kjeld Holm og Karsten Nissen, forfatterne Peter Seeberg og Erling Jepsen samt redaktør Bjørn Svensson.

Kontakter

Rektor Ruth Funder
Haderslev Katedralskole


Tlf. 74 52 27 21
e-mail: adm@haderslev-gym.dk

Billeder

Information om Haderslev Katedralskole

Haderslev Katedralskole
Haderslev Katedralskole
Christiansfeldvej 31
6100 Haderslev

74 52 27 21http://www.haderslev-katedralskole.dk

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Katedralskole

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye