Ingeniørforeningen, IDA

Gymnasiet skal tilbage på sporet

Del

To hovedretninger og øget fokus på de videregående uddannelser bør være elementer i kommende gymnasiereform, mener et flertal af danskerne

Når de politiske partier på Christiansborg snart skal samles for at strikke en ny gymnasiereform sammen, mener 63 procent af danskerne, at fremtidens gymnasium skal have fokus på, at studenter i højere grad vælger de fag, der er en forudsætning for at gennemføre en videregående uddannelse. Det viser en befolkningsundersøgelse Userneeds har foretaget blandt 2.025 danskere for Ingeniørforeningen.

Godt halvdelen af de adspurgte mener desuden, at gymnasiet bør opdeles i to hovedretninger, så studenter fremover skal vælge en matematisk/naturvidenskabelig gren eller en humanistisk/sproglig gren. Kun 17 procent er uenige.

Formanden for Ingeniørforeningens Uddannelses- og Forskningsudvalg Carsten Eckhart, kan udemærket forstå tilkendegivelserne.

”Der findes i dag et utal af retninger bare på det almene gymnasium. De mange studieretninger gør det uoverskueligt for både elever og forældre at vælge den rigtige kombination. Det store tag-selv-bord har tydeligvis også haft den kedelige sideeffekt, at antallet af studenter der er nødt til at tage gymnasiale suppleringskurser (GSK) for at kunne komme ind på den ønskede videregående uddannelse, nærmest er eksploderet,” siger han.

Et mere enkelt gymnasie med to hovedindgange - en for dem der er matematisk naturvidenskabeligt orienteret og en for dem der er humanistisk sprogligt orienteret - vil være en enkelt løsning på mange af det almene gymnasiums problemer. Samtidig kan de mange gode elementer fra studieretningsgymnasiet bevares. En sådan løsning kunne sikre, at en større andel af studenterne når et højere niveau i matematik og naturfag. Det vil være medvirkende til, at det almene gymnasie igen kommer på ret køl, og at flere studenter får de rigtige fagkombinationer på det et niveau, der er adgangsgivende til de studier, hvor erhvervslivet oplever flaskehalse, mener Carsten Eckhart.

”Det er helt essentielt, at unge får lyst til at uddanne sig til cand.scient eller ingeniør. Der er allerede i dag en stor efterspørgsel på disse faggrupper, og en prognose fra den teknologiske alliance Engineer the Future viser, at der i 2025 vil mangle 9.300 ingeniører og 4.200 naturvidenskabelige kandidater. Den udfordring skal en kommende gymnasiereform naturligvis adressere,” siger han.

Hvor enig er du i følgende udsagn

 

Enig

Hverken eller

Uenig

Ved ikke

I alt

En ny gymnasiereform, bør sikre, at studenter i højere grad vælger de fag, der er en forudsætning for at gennemføre en videregående uddannelse (f.eks. matematik på højt niveau)

63%

16%

13%

8%

100%

Gymnasiet bør opdeles i to hovedretninger (en matematisk/naturvidenskabelig gren og en humanistisk/sproglig gren)

51%

21%

17%

11%

100%

Userneeds har for Ingeniørforeningen spurgt 2.025 danskere mellem 18-70 år.

 

Gymnasiale suppleringskurser 2005-2014

GSK

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Gymnasiale suppleringskurser (antal)

2.680

2.817

2.300

5.993

7.373

10.641

13.005

15.219

15.321

15.817

Indeks GSK

100

105

86

224

275

397

485

568

572

590

Indeks studenter

100

96

99

101

109

114

121

129

136

142

 

Kontakter

Ulrik Frandsen 2365 0969

Information om Ingeniørforeningen, IDA

Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

33 18 48 48http://ida.dk/

Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum