Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har netop udgivet en ny rapport, hvori det undersøges, hvordan de gymnasiale uddannelser kan arbejde med at forbedre den faglige og sociale trivsel for alle elever.

Alle elever, der har deltaget i undersøgelsen, svarer, at de i deres tid på gymnasiet eller hf har oplevet svære perioder, som de har haft brug for hjælp eller støtte til at komme igennem: En del elever føler sig stressede af præstationspres i forbindelse med deres skolegang; nogle elever er ensomme, fordi de ikke føler sig inkluderet i det sociale og faglige miljø på skolen; mange elever har svært ved at få skoleliv og ungdomsliv til at hænge sammen.

Faglighed og trivsel hænger sammen

Både private forhold og forhold på uddannelsesinstitutionerne har betydning for, om de unge trives. Men skolen har ansvar for at fange de elever, der ikke trives – uanset hvad mistrivslen skyldes, forklarer chefkonsulent Kristine Hecksher fra Danmarks Evalueringsinsitut.

»Gymnasiereformen pålægger skolerne at arbejde med elevtrivselsundersøgelser og systematiske strategier for at styrke elevernes trivsel,« uddyber hun.

De unge tilbringer en stor del af deres vågne timer på skolen. De er der selvfølgelig først og fremmeste for at lære, men man kan ikke lære, hvis man ikke trives.

»Hvis eleverne mistrives, påvirker det deres faglige udbytte negativt. Som skole kan man derfor ikke skille den faglige og den sociale trivsel ad. Man må arbejde fokuseret og integreret med begge dele«, siger Kristine Hecksher fra EVA.

Trivsel er et anliggende for hele skolen

Hvis skolerne skal løfte opgaven med at sikre elevernes trivsel, er det vigtigt, at alle på skolen ser trivsel som et fælles anliggende og arbejde tæt sammen om trivselsfremmende tiltag. Det viser EVAs undersøgelse.

Dette arbejde foregår ikke mindst i klasseværelset og i lærernes arbejde med og relation til eleverne, fx gennem kontaktlærerordninger, styring af gruppedannelse, dialog med eleverne om undervisningens tilrettelæggelse. En god klasserumskultur er alfa og omega for elevernes trivsel.

Men et sådant arbejde kræver også, at ledelsen har blik for de trivselsmæssige udfordringer, at skolens organisatoriske rammer støtter op om arbejdet med trivsel, og at der arbejdes på at skabe en skolekultur, hvor elevtrivsel er højt prioriteret. Organisatoriske rammer, der støtter op om elevtrivsel, sikrer at lærere, vejledere og evt. elevcoaches har tid til at tale med eleverne om både deres faglige og sociale trivsel.

»Lærerne har ofte den bedste kontakt til eleverne. Men ansvaret for elevernes trivsel, må aldrig tilfalde den enkelte lærer. Trivsel er et fælles anliggende for hele skolen – ikke mindst for ledelsen«, påpeger chefkonsulent, Kristine Hecksher, fra EVA.