Gymnasielærerne mener: Karakterkrav gør restgruppen uden uddannelse større

Regeringen foreslår et adgangskrav på karakteren 4 til alle de gymnasiale uddannelser. Dog er det en del af forslaget, at der kan ske en realkompetencevurdering af kursister, som har været ude efter folkeskolen, og som ønsker optagelse på hf.

”Et karakterkrav vil øge den restgruppe af unge, som ikke får en ungdomsuddannelse,” mener GL’s formand Annette Nordstrøm Hansen. ”Det virker absurd, når ministeriet nedsætter en række udvalg, som skal se på, hvordan man mindsker restgruppen, at man så stiller et forslag, som vil gøre restgruppen større.” I dag er det hver femte i en ungdomsårgang, som syv år efter folkeskolen ikke har en ungdomsuddannelse.

”Karakterkrav er et fejlskud og fungerer ikke som styrepind på optaget til uddannelserne. GL foreslår, at alle unge i stedet tilbydes en god uddannelsesvejledning, og at man styrker den uddannelsesparathedsvurdering, som eleverne får i folkeskolen. Det er ikke tilstrækkeligt, at vejledningen er forbeholdt de 27%, der ikke bliver erklæret uddannelsesparat i 8. klasse. Eleverne skal vælge den uddannelse, der er rigtig for den enkelte, ud fra en helhedsvurdering af den enkelte elevs faglige, sociale og personlige kompetencer. Det er nødvendigt, at eleven er motiveret for uddannelsen,” siger formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen, og fortsætter: ”Med et karakterkrav risikerer man, at der vil være unge, som ikke udnytter folkeskolens sidste år for at blive så dygtige som muligt, fordi de fejlagtigt tror, at det er nok at opfylde et karakterkrav. For andre unge vil karakterkrav fejlagtigt udelukke dem fra en ungdomsuddannelse, og de bliver tabt i uddannelsessystemet, fx drengene, mønsterbrydere og indvandrere.”

Læs GL's udmeldinger om reformudspillet her.