Gymnasieelevers uddannelsesplaner blev ikke ændret af corona-pandemien

I medierne var der i foråret udbredte spekulationer om, at corona-situationen ville betyde, at væsentlig flere unge ville vælge at gå direkte fra gymnasiet til en videregående uddannelse. Men en ny undersøgelsen af gymnasieelevernes uddannelsesplaner under corona viser, at det ikke har været tilfældet.

”Corona fyldte meget i elevernes bevidsthed, men det gjorde ikke meget for deres uddannelsesplaner. Vi kan se, at der ikke skete nogen væsentlige forskydninger mellem andelen af elever i 3.g., som planlagde at starte direkte på en uddannelsen, og den andel, som planlagde at holde et eller flere sabbatår. Der var heller ikke væsentlig flere, der fik interesse for uddannelse inden for sundhedsområdet, hvilket man måske kunne have forventet,” siger Astrid Olsen. Hun er ph.d. stipendiat ved DPU, Aarhus Universitet og står bag undersøgelsen sammen med tre andre forskere fra DPU, Aarhus Universitet.

Bekymring for lavere karakterer og rejsemuligheder

I foråret 2020 var forskerne midt i en omfattende undersøgelse af 3.g’ernes planer efter gymnasiet, da corona-epidemien pludselig ramte Danmark. Forskerne havde allerede spurgt eleverne om deres planer efter gymnasiet, men nu var muligheden der for at spørge de samme elever igen og se, hvordan pandemien influerede på deres overvejelser og planer.

”Det, vi kan se ud fra undersøgelsen, er, at eleverne især var optagede af deres muligheder for fortsat at kunne komme ud og rejse eller tage på højskoleophold efter gymnasiet. Og så om nedlukningen ville betyde, at de fik en dårligere studentereksamen,” siger Astrid Olsen.

Hun peger på, at selvom de fleste ikke havde planer om at starte direkte på en videregående uddannelse, så var der en udbredt bekymring for, om COVID-19 kunne få betydning for deres chancer for at komme ind på den ønskede uddannelse. Bekymringen bestod blandt andet i, om de som ’corona-årgang’ ville stå med relativt lavere karakterer og dermed dårligere chancer end andre årgange for at kunne komme ind på forskellige videregående uddannelser i fremtiden.

Unge fra uddannelsesfremmede hjem starter direkte

Undersøgelsen afdækker også en lang række mere generelle mønstre omkring elevernes uddannelsesvalg. Det er således den gymnasiale retning og forældrenes uddannelsesniveau, som har størst betydning for de unges planer efter gymnasiet.

”Det er helt tydeligt, at det i højere grad er unge, hvis forældre kun har en grundskoleuddannelse, som går direkte videre på en videregående uddannelse efter deres studentereksamen. Man kan tolke det som, at de er mere ’risikobevidste’,” siger Astrid Olsen

Det handler imidlertid også om, hvilken gymnasial retning, der er tale om. Unge med en studentereksamen fra HTX går således direkte videre i en markant højere grad.

”Vi kan se et mønster, men vi har ikke umiddelbart en forklaring på det. Noget kunne tyde på, at unge, der har valgt at tage en HTX, måske er mere målrettede omkring, hvad de gerne vil efter gymnasiet. Men om det er derfor, de vælger HTX til at begynde med, eller om de bliver mere afklarede end andre i løbet af deres gymnasietid, det kan vi ikke svare på ud fra vores undersøgelse. Det er noget, som fortjener en nærmere undersøgelse,” siger Astrid Olsen.

Forskellene træder også frem, når forskerne ser på, hvor meget eleverne snakker med deres forældre. Det er unge fra veluddannede hjem, der angiver, at de har fået støtte hjemmefra i corona-situationen og har snakket med deres forældre om deres uddannelsesplaner, og hvad de skulle stille op. De unge fra uddannelsesfremmede hjem har derimod selv været nødt til at manøvrere i situationen.

De usikre elever

Det forhold, at forskerne fik mulighed for at spørge de samme elever om deres uddannelsesvalg med få måneders mellemrum, gav også et nyt indtryk af de usikre elevers overvejelser.

”Når vi kiggede på udviklingen blandt de elever, som selv angav, at de var usikre på deres uddannelsesplaner, så er der nogle meget bemærkelsesværdige skift fra den første til den anden runde af undersøgelsen. De skifter i langt højere grad både fagområder og uddannelsesniveau,” siger Astrid Olsen og fortsætter:

”Det kunne f.eks. vise sig ved, at en usikker elev i første runde svarer, at hun er interesseret i en professionsuddannelse inden for sundhedsområdet, men i næste runde viser interesse for en universitetsuddannelse inden for det samfundsfaglige område. De er slet ikke fastlåste i, hvad de vil, og derfor skifter deres uddannelsesønsker i højere grad retning. Men kunne tolke det sådan, at de elever har brug for at blive mere afklarede. De har givetvis gavn af mere sparring med vejledere og netværk til at blive mere afklarede. Eller kunne have gavn af at prøve noget af i et eller flere ’dannelsesår’.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført blandt 1574 elever på de treårige gymnasiale uddannelser STX, HHX og HTX. Forfatterne til rapporten er Astrid Olsen, David Reimer, Bent Sortkær og Rie Thomsen fra DPU, Aarhus Universitet.

• Download hele rapporten ”Covid-19 og 3. g’ernes planer efter gymnasiet”