Gymnasiale uddannelser skal tættere på arbejdsmarkedet
11.6.2021 07:59:09 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Der er mange gode initiativer og kun få knaster i den aftale om elevoptaget på landets gymnasiale uddannelser, som i går eftermiddags blev præsenteret af en flertal i Folketinget. Sådan er reaktionen hos landets tredjestørste arbejdsgiverorganisation, TEKNIQ Arbejdsgiverne.
”Vi havde gerne set et større fokus i aftalen på at tiltrække elever til de mere virksomhedsrettede erhvervsgymnasiale uddannelser. Aftalen sikrer dog på fornuftig vis, at de disse uddannelser får en vis ”forrang” i form af en mindre overkapacitet,” siger Jørgen Prosper Sørensen, uddannelsespolitisk konsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Til gengæld er han kritisk overfor det element i aftalen, der betyder, at forældrenes indkomst kan bestemme, hvilke gymnasier unge i de større byer kan blive optaget på.
”Det bør som udgangspunkt ikke være økonomi, der er afgørende unges valg af uddannelsessted. Det skal derimod være deres motivation og lyst til at gå på netop den skole, de ønsker, hvis vi vil sikre, at flest muligt kommer godt igennem uddannelsessystemet," siger Jørgen Prosper Sørensen.
Direkte kobling fra skoler til erhvervslivet
Han peger dog også på det positive i, at de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) omfattes af samme regelsæt som de almengymnasiale (stx og toårig hf), og at institutioner i tyndtbefolkede områder sikres bedre overlevelsesmuligheder gennem kapacitetsstyringen bl.a. ved at indføre minimumskapaciteter.
”Vi har brug for uddannelser i hele landet, og vi bakker samtidig op bag tankerne om, at bestyrelsernes sammensætning skal ske ud fra et princip om, at f.eks. aftagere og arbejdsmarkedets parter skal være repræsenteret i uddannelsesinstitutionernes bestyrelser,” konstaterer Jørgen Prosper Sørensen.
Han vurderer, at en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og de respektive brancher vil kunne højne uddannelsernes kvalitet.
”På erhvervsuddannelsesområdet, eksempelvis hos elektriker- og vvs-energiuddannelserne, har vi rigtigt gode erfaringer med, at arbejdsmarkedets parter er med til at tage ansvar for uddannelserne. Vi er sikre på, at nogle af disse erfaringer med fordel kan overføres til gymnasierne,” vurderer Jørgen Prosper Sørensen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Jørgen Prosper Sørensen, uddannelsespolitisk konsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 28 51 71 25
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Byggebremsen i bund på boligbyggeriet13.11.2026 08:26:37 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af boliger under opførelse er styrtdykket over de senere år. Dyre materialepriser og usikkerhed om økonomien er blandt forklaringerne, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Skatteaftale afblæser værste moms-frygt12.11.2026 11:38:36 CET | Pressemeddelelse
Det er det eneste rigtige, at skatteaftalen nu skrinlægger de omdiskuterede nye momsfrister for de mindre virksomheder, men der er stadig plads til forbedringer, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Billigere brændstof bremser den grønne omstilling12.11.2026 10:10:16 CET | Pressemeddelelse
Regeringens skatteaftale holder hånden under elbilerne, men gør samtidig benzin og diesel billigere. Det sender et forkert signal, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Daniel fra Grindsted leder 10 medarbejdere: Nu er han i spil til talentpris12.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
33-årige Daniel Skou har ansvar for 10 medarbejdere, men trækker også selv i arbejdstøjet, når opgaverne skal løses. Nu er elektrikeren fra Grindsted nomineret til en pris.
Kommunale solceller venter stadig på gennembrud10.11.2026 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Kun 12 kommuner har sat penge af til solceller i de netop vedtagne budgetaftaler for de kommende år. Erhvervsorganisationen TEKNIQ håber, at nye regler kan sætte skub i udviklingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum