Gylden Tips-kupon: Braithwaite og Haaland sikrer tipper milliongevinst
15.6.2020 12:24:57 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

En tipper går sikkert rundt med et bredt smil på læben og har svært ved at få armene ned oven på weekenden. Han kan nemlig se frem til at få sat over en million kroner ind på sin bankkonto.
Lørdag omkring kl. 15 – en halv times tid før kampstart i Bundesligaen – tippede han på nettet, og det skulle vise sig at være en rigtig god ide. For cirka ni timer senere, da den sidste kamp i den spanske La Liga var færdigspillet, havde han vundet 1.031.870 kroner.
Tipperen kan i høj grad takke et par tyske stolper, en nordmand og en dansker for milliongevinsten.
I Bundesligaen mødtes Fortuna Düsseldorf og Borussia Dortmund, der kæmper for at holde trit i toppen med Bayern München. Og selvom udeholdet på forhånd var storfavorit og skulle vinde for at bevare sine mesterskabschancer, var der 10 minutter før tid ikke meget, der tydede på, at Dortmund skulle trække det længste strå.
Fortuna skød med fem minutters mellemrum to gange på træværket, og da stadionuret rundede de 90 minutter, så det ud til, at Dortmund-spillerne skulle være mere end tilfredse med et uafgjort resultat. Men så steg den norske teenage-komet Erling Haaland til vejs i feltet og headede bolden i kassen, og dermed havde tipperen fortsat chancen for at ramme 13 rigtige.
Sent lørdag aften var det danskeren Martin Braithwaite, der hjalp tipperen tættere på sin gyldne kupon. Det skete, da han scorede sit første mål i Barcelona-trøjen i katalanernes 0-4 sejr på udebane over Mallorca.
Det var dog langt fra kun held, at tipperen endte med at ramme 13 rigtige. Udover sine 10 sikre tegn havde han nemlig valgt tre helgarderinger, og det skulle vise sig, at Tips-tegnene var sat på de helt rigtige kampe. To af de tre helgarderede kampe endte uafgjort.
Det skete i Superliga-opgøret mellem Hobro og Horsens, der sluttede 1-1, og i kampen fra den spanske La Liga, hvor Martin Braithwaites tidligere klub Leganes spillede 0-0 mod Real Valladolid. Og dermed var tipperens gyldne Tips-kupon en realitet.
Danske Spil ønsker tipperen et stort tillykke med milliongevinsten.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Vinder i Keno og opretter ’festfond’ for familien9.9.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Bryllupper, sølvbryllup, rund fødselsdag og en konfirmation – en kvinde fra Roskilde vinder 1,1 million i Danske Spils talspil, Keno, og øremærker straks penge til familiens fester de næste mange år.
Fik million fra Klasselotteriet i bryllupsgave7.9.2026 10:34:50 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Viborg kan se tilbage på en vanvittig uge, hvor ALT flaskede sig: ”Jeg vil næsten skamme mig, hvis jeg får mere held!”
Dansker napper førstepræmiepuljen: Vinder 12 millioner skattefrie kroner6.9.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Én heldig dansker ramte alle syv rigtige ved lørdagens trækning i Lotto og kan nu se frem til 12 millioner skattefrie kroner. Trækningen finder yderligere to millionærer – se hvor i landet her.
Vinder million i Lotto – så er der bedre råd til amerikanerbilen5.9.2026 09:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Mand fra Egedal Kommune vinder i Lotto og køber straks en elbil til hverdagsbrug: Så føler han, at han bedre kan tillade sig at køre rundt i amerikanerbilen i weekenden.
Danske Spil leverer fremgang i halvårsregnskabet til gavn for fællesskabet3.9.2026 12:20:30 CEST | Pressemeddelelse
Efter de første seks måneder af 2026 leverer Danske Spil fremgang på både top- og bundlinje og fastholder forventningerne til årets resultat til gavn for fællesskabet. Der har været nye rekorder på lotterierne samtidig med, at væksten primært drives af en stigning på de liberaliserede spil, hvor Danske Spil fastholder fokus på sunde spillevaner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

