REMA 1000

Gulerødder og peanuts giver millioner til diabetessagen

Del
Discountkæden REMA 1000s samarbejde med Diabetesforeningen giver igen milliondonation til foreningens arbejde. Samarbejdet om sundere vaner og varer gør det muligt for REMA 1000 at tage aktiv stilling og bidrage til diabetessagen.
De næsten 2,5 millioner kroner fra REMA 1000 kommer til at spille en rolle i kampen mod diabetes i Danmark, mener erhvervsansvarlig i Diabetesforeningen, Kim Thines (th), som her får overrakt den rekordstore donation fra indkøbs- og marketingdirektør i REMA 1000, Anders René Jensen (tv). Foto: Sara Hartmann Sivertsen.

Salg af gulerødder, peanutbarer fra Easis og særlige udgaver af Diabetesforeningens kogebøger i discountkæden REMA 1000 skaber igen et overskud på millioner af kroner til gavn for diabetessagen.

I 2019 gav samarbejdet mellem Diabetesforeningen og REMA 100 i alt 2.498.012 kroner, hvilket er en ny rekord: I 2018 gav samarbejdet lige over 1,8 millioner kroner.

Forebyggelse, forskning og familier

"Vi er meget glade og respektfulde over den store donation fra REMA 1000, deres medarbejdere og ikke mindst købmænd, der med deres aktive indsats yder et væsentligt bidrag til resultatet. Donationen muliggør en endnu større indsats til gavn for diabetessagen. Diabetesforeningen bruger overskuddet til børne- og familiekurser, forskning i diabetes, rådgivning samt forebyggelse af type 2-diabetes og oplysning," siger erhvervsansvarlig i Diabetesforeningen Kim Thines.

Hver gang REMA 1000 sælger en pose økologiske gulerødder, snackgulerødder eller en peanutbar fra Easis, går der 25 øre til Diabetesforeningen. Derudover har de enkelte købmænd over hele Danmark støttet op ved at sælge Diabetesforeningens opskriftsbøger i deres butikker.

Discount med holdning

I REMA 1000 er man glade for samarbejdet med Diabetesforeningen, som giver discountkæden mulighed for at spille en aktiv rolle:

"Diabetes er et stigende problem i Danmark, og det har derfor været naturligt for os at gå aktivt ind og støtte kampen mod diabetes. Vi ønsker at være en aktiv del af at gøre det nemmere og billigere at vælge sundt, så vi kan hjælpe med at knække det stigende problem med usunde vaner. Og når vi samtidig kan bidrage med midler til det store arbejde, som Diabetesforeningen gør, så føler vi, at det lykkes os at levere discount med holdning til de danske forbrugere," siger indkøbs- og marketingdirektør Anders René Jensen.

Fakta om diabetes i Danmark

  • Mindst 267.350 danskere har diabetes (heraf over 240.000 med type 2-diabetes)
  • Antallet af danskere med diabetes er fordoblet fra 2000 til 2016
  • I dag har mindst 3.200 danske børn og unge type 1-diabetes, og antallet er stigende.

Se flere tal og fakta på https://diabetes.dk/presse/diabetes-i-tal/diabetes-i-danmark.aspx

Kontakter

Billeder

De næsten 2,5 millioner kroner fra REMA 1000 kommer til at spille en rolle i kampen mod diabetes i Danmark, mener erhvervsansvarlig i Diabetesforeningen, Kim Thines (th), som her får overrakt den rekordstore donation fra indkøbs- og marketingdirektør i REMA 1000, Anders René Jensen (tv). Foto: Sara Hartmann Sivertsen.
De næsten 2,5 millioner kroner fra REMA 1000 kommer til at spille en rolle i kampen mod diabetes i Danmark, mener erhvervsansvarlig i Diabetesforeningen, Kim Thines (th), som her får overrakt den rekordstore donation fra indkøbs- og marketingdirektør i REMA 1000, Anders René Jensen (tv). Foto: Sara Hartmann Sivertsen.
Download

Information om REMA 1000

REMA 1000
REMA 1000
Marsalle 32
8700 Horsens

88816000https://rema1000.dk/

REMA 1000 er en landsdækkende discountkæde med fokus på kvalitet til lave priser.

Under overskriften Discount med holdning arbejder REMA 1000 ud fra det tankesæt, at det er muligt at have en klar holdning til varernes kvalitet samtidig med, at varerne sælges til discountpris. Blandt REMA 1000s mærkesager er kampen mod madspild, reduktion af plastik, sundhed og udvikling af økologien i partnerskab med Gram Slot.

'Fællesskaber' er en central del af arbejdet med Discount med holdning, og særligt fokus på at medvirke til at styrke lokale relationer. Det kommer blandt andet til udtryk via platformen REMA 1000 med Vigo, hvor kunder kan få leveret varer og købe ind for hinanden i den lokale REMA 1000.

REMA 1000s butikker er drevet efter en franchisemodel med selvstændige, lokale købmænd i spidsen for den enkelte butik. Der er 360 REMA 1000 butikker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra REMA 1000

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra REMA 1000

REMA 1000 har højeste niveau af dyrevelfærdsmærket på alle mejeriprodukter fra Gram Slot28.9.2021 12:15:05 CEST | Pressemeddelelse

På det økologiske landbrug Gram Slot i Sønderjylland – som REMA 1000 er medejer af – har køerne fået mere plads at boltre sig på. Det betyder, at alle Gram Slots mejeriprodukter nu har tre hjerter i den statslige dyrevelfærdsmærkningsordning, og det er endnu et skridt i REMA 1000 og Gram Slots fælles arbejde for bedre dyrevelfærd. Alle produkterne kan købes i REMA 1000.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye