Gulerødder kan erstatte syntetiske farvestoffer i fødevarer
7.7.2020 13:00:00 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Fødevareindustrien oplever en øget efterspørgsel efter naturlige farvestoffer i stedet for syntetiske efter flere undersøgelser har vist, at syntetiske farvestoffer i fødevarer kan påvirke især børn negativt. Som en følge heraf krævede EU i 2010 advarselsmærker på fødevarer, der indeholder udvalgte syntetiske farvestoffer, og flere og flere fødevareproducenter ønsker at erstatte syntetiske farvestoffer med naturlige. Derfor har forskere fra blandet andet Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet i et femårigt Innovationfondsprojekt udviklet en metode, der kan fremskaffe større mængder af det naturlige farvestof anthocyanin, som blandt andet findes i sorte gulerødder.
”Anthocyaniner er en gruppe af blå, røde og lilla vandopløsellige farvepigmenter, som findes i planter - hovedsageligt i frugt. De vil kunne erstatte de syntetiske farvestoffer i mange forskellige typer fødevarer, så industrien er naturligvis meget interesserede i anthocyanin. Der er dog udfordringer med at få fremstillet farvestofferne både i form af mængde og i form af holdbarhed og forskellige farvemønstre. Vi ved også, at der findes en høj koncentration af anthocyaniner i sorte gulerødder, men sorte gulerødder er svære at dyrke i store mængder, da de er meget små, har en tendens til at gå i blomst og de har en lav resistens overfor sygdom og dårlige vejrforhold,” forklarer professor Henrik Brinch-Pedersen fra Institut for Agroøkologi.
Farver orange gulerødder sorte
I modsætning til sorte gulerødder, kan almindelige orange gulerødder dyrkes i store mængder, og de er meget mere resistente. Derfor fandt forskerne det relevant at se nærmere på, hvorfor den almindelige gulerod er orange og ikke sort eller lilla som sine forfædre.
”Oprindeligt var gulerødder ikke orange eller lyse, som vi kender dem i dag, de var lilla eller sorte. På et tidspunkt i løbet af en selekteringsproces har de mistet evnen til at producere anthocyaniner, og derfor har de mistet den lilla farve. Vi var interesserede i at undersøge, hvordan det var sket, og hvorvidt orange gulerødder stadig har mekanikken til at producere farvestoffet liggende latent i sig,” fortæller Henrik Brinch-Pedersen.
Ved hjælp af lilla spisegulerødder, der som oftest er lilla udenpå men orange indeni, kunne forskerne identificere de forskellige gener, der fandtes i den lilla del, men manglede i den orange.
”Vi skilte ganske enkelt guleroden ad og kiggede på de gulerodsvæv, der var lilla og dem, der ikke var. Her fandt vi ud af, hvor syntesen af farvestoffer i gulerødder fungerer, og hvad der er gået tabt i den orange variant. Det viser sig, at de orange gulerødder faktisk har hele maskineriet til at lave farvestoffer i sig,” fortæller Henrik Brinch-Pedersen.
Forskerne har anske enkelt fundet frem til en metode, der kan aktivere anthocyanin syntesen, så den orange gulerod kan blive sort. På den måde vil det være muligt at dyrke sorte gulerødder med de orange gulerødders høje udbytte og resistens til produktion af naturlige farvestoffer til fødevareindustrien.
Metoden er efterfølgende blevet patenteret i samarbejde med Christian Hansen Holding A/S.
Kontakter
Kontakt: Professor Henrik Brinch-Pedersen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 8715 8268. E-mail: hbp@agro.au.dk
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Bag om forskningen
Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Centre for GeoGenetics ved Københavns Universitet og Christian Hansen Holding A/S.
Finansiering: Innovationsfonden (Grant. No. 4105-00006B)
Interessekonflikter: Ingen
Læs mere: Du kan læse publikationen”Cyanidin based anthocyanin biosynthesis in orange carrot is restored by expression of AmRosea1 and AmDelila, MYB and bHLH transcription factors.” Den er skrevet af Shrikant Sharma, Inger B. Holme, Guiseppe Dionosio, Miyako Kodama, Tsaneta Dzhanfezova, Bjarne Joernsgaard og Henrik Brinch-Pedersen.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny hvalperekord for danske ulve24.9.2026 09:39:57 CEST | Pressemeddelelse
Mindst 61 ulvehvalpe er registreret i 11 revirer i 2026, viser en foreløbig status fra ulveovervågningen.
Mikroskopiske "solceller" kan bane vej for kunstigt syn23.9.2026 09:35:36 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet lysfølsomme nanopartikler, der kan sprøjtes ind i øjet, og som aktiverer nerveceller i degenererede nethinder, når de rammes af lys. Teknologien, som netop er offentliggjort i Nature Biomedical Engineering, peger mod en ny type nethindeprotese, som forskerne nu arbejder på at bringe tættere på klinisk anvendelse.
Titusindvis af scanninger: AI skal spotte åreforkalkning, før den bliver til blodpropper18.9.2026 06:42:04 CEST | Pressemeddelelse
Danske læger og ingeniører tager nu hul på den afgørende fase i et stort projekt, hvor kunstig intelligens skal lære at identificere åreforkalkning. Ambitionen er at opdage patienter med øget risiko for blodpropper, før sygdommen udvikler sig.
Universitets-spinout vil omdanne CO₂ til protein til fødevarer16.9.2026 14:09:34 CEST | Pressemeddelelse
React Foods vil bruge en teknologi udviklet af forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere til at omdanne CO₂ og brint til proteinrige ingredienser fra gær ved hjælp af mikroorganismer.
Fire nye professorer skal styrke forskning i energi, robotter og nye materialer16.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Institut for Mekanik og Produktion på Aarhus Universitet udvider professorgruppen med fire nye professorer, hvis forskning spænder fra robotteknologi og energi til avancerede materialer, rumfart og forsvar. Professoraterne skal være med til at udvikle stærke forskningsmiljøer og skabe ny viden og teknologi til nogle af de områder, der får stor betydning for den grønne omstilling og fremtidens industri og samfund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum