Guldfest: Københavns nye arena fejrer 1-års fødselsdag med international milepæl for bæredygtighed
17.6.2022 08:02:54 CEST | Bellagroup A/S | Pressemeddelelse

Gæstehus for beboerne fra Ramasjang-øen på DR. Technonatklub for en aften. Øvelokale til støttekoncerten for Ukraine. Samlingspunkt for verdens førende vindkraftaktører.
Det skorter ikke på kreative titler, Bella Arena efter blot sit første leveår i Ørestad kan påberåbe sig. I midten af juni 2021 fik Danmark en ny multiarena af internationalt format, som med en søjlefri og fleksibel planløsning med plads til 8.600 gæster er født til at fejre alt fra firmamiddage til anerkendte keynote speakers og liveoplevelser på den helt store klinge.
International certificering er et kraftfuldt signal
Som en integreret del af projektet med at føje en ny arena til Københavns kultur- og messelandskab, har Bellagroup arbejdet intenst med at gøre byggeriet mere bæredygtigt. Derfor besluttede man allerede fra start at ansøge om prækvalificering til en DGNB-guldcertificering i håbet om hurtigt at kunne veksle kvalificeringen til en officiel udmærkning. Den er nu kommet i hus:
”På tværs af vores hoteller og venues arbejder vi med bæredygtighed og ansvarlighed i regi af en helt klar ’responsible hospitality’-strategi. Deri indgår Bella Arena som et fyrtårnsprojekt, og derfor er det et stort og længe ventet skulderklap, at vi nu får eksperternes ord for, at vi står med et byggeri der hører til på de øverste internationale hylder hvad angår bæredygtighed,” siger CEO for Bellagroup, Christian Folden Lund, og uddyber:
”DGNB-certificeringen sender et kraftfuldt signal, fordi den - i modsætning til mange andre certificeringer - ikke udelukkende fokuserer på miljø. Den repræsenterer en mere holistisk tilgang til bæredygtighed, også inden for områder som økonomi, teknik, social kvalitet, teknik og ikke mindst hvordan bygningen forholder sig til sit lokalområde. Det taler ind i vores egen ambition om at skabe en samlet platform for fremtidens hospitality.”
Store drømme ovenpå Corona-ramt start
Da Bella Arena fik sit navn og officielt blev indviet, skete det midt mellem de to samfundslockdowns grundet COVID-19. Det udfordrende åbningstidspunkt har dog givet folkene fra Bellagroup og Bella Center Copenhagen rig mulighed for at få testet omstillingsparatheden af.
Således er flere store kongresser allerede blevet afviklet med udgangspunkt i omskiftelige retningslinjer fra sundhedsmyndighederne, ligesom man med den efterfølgende arbejdsro er gået kreativt til værks med at lægge planer for alt det, arenaen skal kunne rumme fremadrettet.
”Vi har et stærkt team af innovative folk, som lige nu skubber på udviklingen af Bella Arena, så vi kan forløse byggeriets fulde potentiale. Allerede denne sommer byder vi velkommen til Tour De France, som vil have sit hovedkontor sammen med pressekorps og hele karavanen af biler hos os. Så snart Touren er cyklet mod Roskilde, skal vi afvikle fodboldverdensmesterskaber i den første udgave af konceptet FIFAe Finals. Til efteråret er det Nordens største messe for elbiler, der ruller ind,” siger Christian Folden Lund og slutter:
”Det er gode eksempler på, hvordan vi både vil drive klassiske kongresformater i arenaen, men også går strategisk efter at huse særligt esportsturneringer og toneangivende kulturevents. Det kan være alt fra et cykelløb til en minifestival eller storstilede award shows.”
Fakta
- Bella Arena åbnede officielt og fik sit navn d. 16. juni 2021. Areaen kan rumme op til 8.600 gæster og består af 7.000 m2 hal og 7.000 m2 nyt foyerområde, som forbinder arenaen med Bella Center.
- Siden byggeprocessen gik i gang, har Bella Arena været prækvalificeret til en certificering med DGNB guld for bæredygtigt byggeri. Det vil sige, at byggeriet skal score mellem 50% og 65% procent på målingen oprindeligt udarbejdet af nonprofitorganisationen Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen (DGNB), på engelsk German Sustainable Building Council.
- Nu afløses prækvalificeringen af en forestående endelig certificering, da Bella Arena officielt opnår DGNB guld ovenpå et såkaldt conformity check.
- I Bella Arena anvedes bl.a. et nyt byggemateriale, som er skabt ved at genanvende plastikdelene fra fadølsfustager. Det sker som led i et større strategisk samarbejde mellem Bellagroup og Carlsberg.
- Bellagroup har for nylig publiceret sin 'Responsible Hospitality Report' for 2021, som tager temperaturen på bæredygtighed og ansvarlighed hos gruppens hoteller og venues. Læs hele rapporten her.
Om DGNB
DGNB er et omfattende værktøj til at skabe ro, retningslinjer og overblik i en ofte kompleks byggeproces. DGNB bygger på FN’s definition af bæredygtighed. I DGNB-systemet evalueres et byggeri eller byområde ud fra seks hovedområder: Miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet, proceskvalitet og områdekvalitet. Kriterierne opdateres løbende, i takt med, at branchen får ny viden og praksis.
Afhængig af ambitionsniveau, kan man arbejde efter at blive tildelt enten DGNB Platin, DGNB Guld eller DGNB Sølv. Alle DGNB bæredygtighedsklasser, der certificeres i Danmark, er blevet oversat til dansk, og efterfølgende tilpasset det danske bygningsreglement, standarder, byggetraditioner og den danske lovgivning. Denne tilpasning er sket ved hjælp af teknikgrupper, hvor mere end 150 faglige eksperter fra den danske byggesektor har bidraget med deres viden.
Nøgleord
Kontakter
Kaspar Mørk AriantoKommunikationsdirektør
Tlf:22 15 56 57kaar@bellagroup.dkBilleder





Information om Bellagroup A/S
Bellagroup er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, events og hospitality.
Venuedelen består af kongres-, event- og mødedestinationerne Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Village og International House. Bellagroups egenproducerede, store events tæller bl.a. CIFF - Copenhagen International Fashion Fair, Bogforum og Copenhagen Gaming Week.
Bellagroup driver tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott Hotel med til sammen næsten 1.600 værelser
Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S
Copenhagen Gaming Week sætter rekord med 31.438 besøgende17.2.2026 10:21:39 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen Gaming Week har for alvor bidt sig fast som en af landets store kulturbegivenheder, og i vinterferien (12.–14. februar) lagde 31.438 gæster vejen forbi festivalen i Bella Center – en stigning på 37 % i forhold til sidste års 23.000 besøgende – og cementerede dermed sin position som Danmarks største gaming- og spilfestival målt på både besøgende og kvadratmeter.
CIFF 66 Concludes One of Its Strongest Editions to Date9.2.2026 13:01:32 CET | Pressemeddelelse
High international attendance, renewed energy, and a modern interpretation of the trade fair format.
Boozt becomes official partner at CIFF19.1.2026 09:38:55 CET | Pressemeddelelse
Boozt joins the 66th edition of Copenhagen International Fashion Fair (CIFF) as an official partner, bringing a clear ambition to support brands beyond the fair itself.
CIFF x FINE CHAOS ANNOUNCE NEXT STEPS FOR THEIR PARTNERSHIP AT CIFF 667.1.2026 12:51:16 CET | Pressemeddelelse
CIFF and FINE CHAOS proudly announce the next steps for their partnership at CIFF 66, presenting The Market: a co-created cultural space, redefining how next-generation fashion fairs operate.
CIFF og Mr. styrker partnerskabet på CIFF 6618.12.2025 11:03:49 CET | Pressemeddelelse
CIFF og Indkøbsforeningen af 1964, som står bag kæderne Mr. og Din Tøjmand, tager deres samarbejde til et nyt niveau på den kommende CIFF 66 i januar 2026. De får et dedikeret område på 300 m² i B-hallen, hvor herresegmentet samles, og hvor kreativitet, kollektioner og kommercielle styrker mødes på tværs af branchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
