Guldfest for Team Esbjerg på Torvet
8.6.2023 21:52:30 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

I suveræn stil vandt Team Esbjerg torsdag aften den anden DM-finalekamp mod Odense Håndbold, og med sejren følger den flotte titel som danmarksmestre. Team Esbjerg fik sejren i hus på hjemmebane i Blue Water Dokken, hvor hver en plads var optaget af glade håndboldfans, der sørgede for fantastisk opbakning til de to hold.
For at fejre guldet er hjembyen selvfølgelig klar med et brag af en guldfest for de nyslåede danske mestre på Torvet i Esbjerg. Alle kan være med til at fejre holdet og takke for en forrygende sæson, hvor Team Esbjerg også blev pokalmestre og spillede med i toppen af europæisk håndbold til Final 4 i Champions League.
Torvet klædes i guld
Guldfesten finder sted fredag den 9. juni, hvor de danske mestre bliver hentet ved Blue Water Dokken og kørt igennem byen til Torvet. Turen begynder ca. kl. 16.15, og ca. kl. 16.30 ankommer holdet til Torvet. Her spiller en dj op til fest fra kl. 16, så guldstemningen er på plads, når Team Esbjerg går på scenen til en velfortjent hyldest. Spillerne kan bl.a. glæde sig til at blive fejret af en masse unge håndboldfans, der møder op i deres klubtrøjer og viser flaget for kommunens stærke foreningsliv.
”Det bliver et festligt syn, og vi glæder os til at klæde Torvet i guld, så vi kan ønske Team Esbjerg tillykke med det danske mesterskab. Der er helt sikkert mange, der gerne vil hylde holdet og sige tak for alle de spændende og gode oplevelser på håndboldbanen gennem sæsonen. Det kunne ikke være bedre, at vi slutter af med at holde guldfest sammen i vores by,” siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
På Torvet vil borgmesteren selv sige et par ord til holdet, og fejringen byder også på musik, taler, interviews og festlige indslag. Alle er meget velkomne til at møde op og være med til at fejre Team Esbjerg.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, tlf. 27 24 18 00, jesra@esbjerg.dk
Kirsten Bisgaard Kirchner, eventchef, tlf. 20 33 62 66, kikir@esbjerg.dk
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Fra skolebænk til virksomhed: Juniormesterlære åbner nye døre for unge20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Juniormesterlæreordningen har i sit første år vist nye veje for unge, der trives med en praktisk afslutning på folkeskolen. Samtidig lærer virksomhederne fremtidens faglærte at kende. Snart er der frist for ansøgning til næste skoleår.
172 virksomheder i Esbjerg Kommune hædret for at give flere en chance på arbejdsmarkedet19.3.2026 07:58:39 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedernes sociale indsats er afgørende for, at flere borgere kan blive en del af arbejdslivet. Nu opfordrer kommunen endnu flere virksomheder til at være med.
Kulturpas giver unge i Esbjerg Kommune adgang til oplevelser og fællesskab16.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Unge i Esbjerg Kommune mellem 15-24 år, som går på FGU eller ikke er i uddannelse eller job, kan med et kulturpas få adgang til gratis kultur- og fritidstilbud. Alle er velkomne til at høre mere om tilbuddet på en messe den 18. marts 2026 på FGU Vest i Esbjerg.
MYRTHUE flytter ind på Det Gamle Rådhus i Ribe16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
MYRTHUE har fået ny base i Det Gamle Rådhus i Ribe, hvor børnehaver og skoler fremover kan opleve byens historie gennem levende formidling. Der er indvielse den 24. marts.
Esbjerg Festuge er klar med årets første musiknavne13.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De første toner til Esbjerg Festuge 2026 er på plads og sætter scenen for et stærkt musikprogram på Torvet fra den 12. til 20. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


