Guldborgsunds ældre kan og vil selv
18.3.2019 13:00:00 CET | Guldborgsund Kommune | Press release
Rehabiliteringens formål
Rehabiliteringsvejleder Annette Jensen har ansvar for rehabiliteringsforløbet. Hun har talt med mange af de 130 borgere, som har været igennem et individuelt tilrettelagt forløb, og det overordnede billede er positivt. Af de 130 borgere, som har gennemført et rehabiliteringsforløb i Sygeplejen kan 63 selv klare den opgave, som forløbet drejede sig om og fem kan delvist klare sig selv, og 18 er fortsat i et oplæringsforløb. 10 forløb er blevet afbrudt af forskellige årsager. De sidste 34 får fortsat hjælp.
”De ældre i Guldborgsund kan, lige som alle andre mennesker, mere end de selv tror og med forløbet her, forsøger vi at give dem muligheden for, at bruge de ressourcer, de har,” siger Annette Jensen.
Social, Sundhed og Omsorgsudvalget valgte i 2018 at bruge Guldborgsunds andel i værdighedspuljen til at sætte fokus på netop rehabilitering. Derfor er udvalgsformand Bo Abildgaard særligt glad for de gode resultater.
”Det er efter min mening vores fornemste opgave at sørge for, at borgeren kan mestre sin egen hverdag. Det betyder meget for os mennesker, at vi kan klare os selv i videst muligt omfang. Det er der værdighed i. Derfor glæder jeg mig over, at vi her har så mange borgere, der har fået så meget ud af forløbet,” siger Bo Abildgaard.
Formålet med at rehabilitere er, at borgeren får et selvstændigt og meningsfuldt liv. Indsatsen er målrettet ældre, som kan være i risikogruppen for at udvikle begrænsninger i deres fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne. Et rehabiliteringsforløb kan bestå af oplæring i teknikker, procedurer og hjælpemidler alt efter hvilke behov den enkelte borger har. Det kan eksempelvis være oplæring i selv at tage støttestrømper på, at dosere egen medicin eller, at man får daglig vejledning via en skærm til at gennemføre opgaven.
Med borgeren i fokus
Når Rehabiliteringsvejleder Annette Jensen og medarbejderne skal udarbejde et rehabiliteringsforløb, tror de ikke på, at der er én løsning, som passer alle borgere.
”I Rehabiliteringsarbejdet tror vi ikke på standardløsninger. Når vi udvikler rehabiliteringsforløb, så gør vi det med udgangspunkt i borgerens livssituation og i tæt samarbejde med borgeren,” forklarer Annette Jensen.
For nogle borgere og deres pårørende kan det være svært at kende til og forstå mulighederne for rehabilitering. Derfor handler projektet også om at synliggøre og forklare mulighederne.
”Selvfølgelig skal de borgere, som har brug for hjælp have hjælp. Forløbet handler ikke om, at begrænse mulighederne for at få hjælp. Forløbet handler om at give den enkelte borger mere selvstændighed og livskvalitet,” siger Annette Jensen afslutningsvis.
Contacts
Rehabiliteringsvejleder Annette Jensen kan eventuelt formidle kontakt til borgere, som har gennemført forløbet, og som gerne stiller op til interview.
Annette Jensen, Rehabilliteringsvejleder, 25 18 25 86 anje@guldborgsund.dk
Bo Abildgaard, Formand for Social, Sundhed og Omsorgsudvalg, 25 18 18 09, bab@guldborgsund.dk
Maja Brandenhoff Hansen, Kommunikationskonsulent, 25 18 23 63, mabrha@guldborgsund.dk
Images
About Guldborgsund Kommune
Subscribe to releases from Guldborgsund Kommune
Subscribe to all the latest releases from Guldborgsund Kommune by registering your e-mail address below. You can unsubscribe at any time.
Latest releases from Guldborgsund Kommune
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
Guldborgsund Kommune afslører vejnavn opkaldt efter falden soldat27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybygget skoles vej i Sundby på Lolland opkaldes efter en falden soldat fra lokalområdet. Lørdag den 5. september bliver vejnavnet afsløret i anledningen af Flagdagen, hvor udsendte og faldne soldater hædres for deres indsats.
In our pressroom you can read all our latest releases, find our press contacts, images, documents and other relevant information about us.
Visit our pressroom
