Guldborgsund Kommune

Guldborgsund: Udligningen handler om retfærdighed

Del
Advokatnotat konkluderer, at 20 kommuner har grundlag for at sagsøge staten for fejl i udligningen. Guldborgsund Kommune er en af kommunerne, og borgmester John Brædder glæder sig over, at kommunerne nu kan rejse en sag.

Advokatfirmaet HjulmandKaptain konkluderer i et nyt notat udarbejdet for 20 kommuner, at der er grundlag for et søgsmål mod staten på baggrund af fejl i udligningssystemet, som betyder, at kommunerne har fået for lidt i udligning.

John Brædder, borgmester i Guldborgsund Kommune, peger på, at fejlene har kostet Guldborgsund Kommune omkring 82 millioner kroner.

”Jeg er rigtig godt tilfreds med, at vi nu har fået advokaternes meget klare ord for, at vi som kommuner har en sag her. Det er jo i virkeligheden meget simpelt. Det handler om retfærdighed. Vi skal ikke have mere, end vi har ret til. Men vi skal have det, som vi har ret til. Længere er den ikke. Jeg ser frem til, at vi nu kan lave et sagsanlæg og få denne sag afgjort.”

”I Guldborgsund Kommune er det lige omkring 82 millioner kroner, vi har mistet på grund af de fejl, der er lavet i beregningerne. Jeg er nødt til at sige, at det er rigtig mange penge i kommune som vores. Det er penge, som skulle have været brugt til velfærd for vores borgere. I stedet har vi i flere år måtte kæmpe for at få økonomien til at hænge sammen og har endda også måttet hæve skatterne.”

”Jeg håber, at dette vil få Christiansborgs politikere til at vågne op og se skriften på væggen. De skylder os en retfærdig udligningsordning, og det kan kun gå for langsomt. Nu må vi så vente til efter et folketingsvalg, men så har jeg også en klar forventning om, at det står øverst på den kommende regerings to-do-liste.”

I notatet konkluderer HjulmandKaptain også, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har haft pligt til at reagere på de henvendelser, som ministeriet har fået fra en række kommuner om fejl i udligningen.

De 20 kommuner, der har bestilt advokatnotatet, er Hjørring, Guldborgsund, Næstved, Odsherred, Lolland, Svendborg, Rebild, Assens, Mariagerfjord, Randers, Lejre, Stevns, Vordingborg, Frederikshavn, Frederikssund, Jammerbugt, Brønderslev, Thisted, Kerteminde og Bornholm.

Kontakter

Borgmester John Brædder, 25 18 03 90

Billeder

Information om Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37
4800 Nykøbing F

54 73 10 00http://www.guldborgsund.dk/

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye