Guldborgsund Kommune

Guldborgsund: Tilfredshed med opsigelse af rocker-lejemål

Del
Lejeren af en ejendom i Idestrup på Falster er i dag blevet opsagt. Det vækker stor tilfredshed hos Guldborgsund Kommunes kommunaldirektør, Søren Bonde.

Virksomheden J. Jensen har i dag ophævet lejekontrakten med lejeren af en ejendom i Idestrup på Falster, efter det er kommet frem i flere medier, at lejeren er rockergruppen Satudarah, som har lejet bygningen gennem stråmænd.

I Guldborgsund Kommune er kommunaldirektør Søren Bonde tilfreds med dagens melding fra udlejer, da kommunen tidligere har nedlagt §14-forbud, som burde have forhindret indgåelse af lejemålet i første omgang

”Det er jo en sag mellem lejer og udlejer, at lejer nu bliver opsagt. Men jeg er tilfreds med at høre, at udlejer nu handler i denne sag og gør alvor af at opsige lejemålet. Det kan vi kun være tilfredse med,” siger kommunaldirektør Søren Bonde fra Guldborgsund Kommune.

”I denne sag har der været en tæt dialog mellem borgerne i Idestrup, politiet og Guldborgsund Kommune, og jeg er rigtig glad for det gode samarbejde, som jeg gerne vil kvittere for her fra kommunens side. Det, tror jeg, har været helt afgørende i denne sag," fortsætter han.

"Der må ikke herske tvivl om, at vi som kommune ikke ønsker rockere eller rockerrelaterede aktiviteter i vores kommune, og at vi derfor glæder os over, at udlejer nu tager ansvar. Det er en god dag for Idestrups borgere - og dermed også for hele Guldborgsund Kommune,” slutter Søren Bonde.

Kontakter

Kommunaldirektør Søren Bonde: tlf. 25 18 18 18

Billeder

Information om Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37
4800 Nykøbing F

54 73 10 00http://www.guldborgsund.dk/

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye