Guldborgsund sender byrådsmøderne live på Facebook
13.5.2022 10:39:37 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Det skal være nemt for borgere og andre interesserede at følge med i de politiske drøftelser og beslutninger i Guldborgsund Kommune. Derfor bliver byrådsmøderne fremover sendt direkte fra byrådssalen på kommunens facebookprofil. Første gang, man kan se med fra Facebook, bliver torsdag den 19. maj klokken 19.00.
Med initiativet udvider Guldborgsund Kommune adgangen til byrådsmøderne. I dag kan man overvære møderne fra tilhørerpladserne i selve byrådssalen, man kan se byrådsmøderne live via kommunens hjemmeside eller ved at downloade app’en Kommune-TV. Byrådet vil gerne gøre det politiske arbejde og de politiske beslutninger endnu mere tilgængelige for borgerne, og derfor føjes der nu en ekstra kanal til.
”Vi synes, det er vigtigt, at borgerne har nemt ved at følge med i det politiske arbejde. De sociale medier er i dag så integrerede i mange menneskers daglige gøren og laden, og derfor synes vi, det giver god mening, at man også kan følge byrådsmøderne på Facebook. Vi håber, det kan få flere til at se med, for det er jo hele formålet med det,” siger borgmester Simon Hansen.
Han understreger, at den politiske debat ikke skal flyttes over på Facebook, og at borgere, der møder op i byrådssalen eller ser med via hjemmesiden, ikke skal stilles ringere, end dem, der ser med via Facebook.
”Byrådsmøderne skal fortsat foregå i byrådssalen, og det er ikke meningen, at byrådsmedlemmerne skal følge med på Facebook undervejs og kommentere eller svare på spørgsmål. Vi bruger Facebook som kanal, fordi vi håber, vi kan få flere til at følge med i det politiske arbejde, ligesom vi gerne vil gøre byrådsmøderne mere tilgængelige for alle,” siger Simon Hansen.
Kommunens kommunikationsafdeling modererer kommentarsporet undervejs, så kommunens generelle kodeks for god tone på de sociale medier overholdes.
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
Guldborgsund Kommune afslører vejnavn opkaldt efter falden soldat27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybygget skoles vej i Sundby på Lolland opkaldes efter en falden soldat fra lokalområdet. Lørdag den 5. september bliver vejnavnet afsløret i anledningen af Flagdagen, hvor udsendte og faldne soldater hædres for deres indsats.
Guldborgsund Kommune indgår samarbejde om værested for tidligere udsendte26.8.2026 12:05:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for flere tilbud til tidligere udsendte i Guldborgsund. Særligt til dem, som kommunen har svært ved at komme i kontakt med. Derfor har Socialudvalget i Guldborgsund netop besluttet at indgå et offentligt-civilt samarbejde om værestedet BaseCamp i Radsted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
