Guldborgsund Kommune vil danne børn og unge
3.9.2018 09:44:49 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Kritisk sans. Evnen til at reflektere og turde stille spørgsmål. Demokratisk deltagelse. Fordybelse og indsigt.
Alle er klassiske dyder inden for dannelse, der i høj grad er relevante at have med sig i bagagen i det moderne samfund. Alligevel er det er gledet i baggrunden i folkeskole, dagtilbud og samfundet generelt til fordel for et stærkt fokus på faglighed.
Det vil Guldborgsund Kommune lave om på. Derfor sætter kommunen spot på dannelse og kommunernes muligheder for at skabe dannelsesanledninger, når der inviteres til dannelseskonference i Nykøbing Falster den 6. september.
”Vi sætter fokus på dannelse, fordi vi gerne vil give vores børn og unge de bedste forudsætninger for at klare sig i det moderne samfund. Vi tror, at dannelse forstået som netop kritisk sans, demokratisk forståelse, refleksion og fordybelse vil være vigtige og afgørende dyder i fremtiden, og som vi nok desværre har fået puttet lidt i glemmebogen,” siger Martin Lohse, formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget.
Guldborgsund Kommune har netop vedtaget en ny planstrategi, hvor dannelse er en af tre strategiske målsætninger for kommunen, og derfor er det i den grad sat på dagsordenen i Danmarks sydligste kommune.
”Det her skal ikke bare være pæne ord, vi siger i festtalerne. Det er også derfor, vi har gjort dannelse til en strategisk målsætning. Det er noget, vi mener, og noget, vi tror på,” siger Martin Lohse.
Guldborgsund Kommune har også ansat en erhvervs-ph.d. i samarbejde med Aalborg Universitet og tænketanken Cura. Han skal over de kommende år undersøge og analysere arbejdet med dannelse og dannelsesanledninger i kommunen.
”Vi har ikke alle svar på, hvordan man griber det an, men vi kan se, at det er nødvendigt, at vi tør prøve andre veje og nye metoder af. Det er blandt derfor, vi har ansat en erhvervs-ph.d. til at hjælpe os, og derfor vi på dannelseskonferencen beder nogle af Danmarks fremmeste debattører om deres bud på, hvad dannelse kan være i 2018. Vi mener, at dannelse er en base for at begå sig i det samfund, vi lever i,” forklarer Simon Hansen, formand for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget.
Dannelseskonferencen foregår den 6. september 2018 på Nykøbing F. Teater.
Blandt debattørerne er:
Eske Willerslev, professor og DNA-forsker
Herdis Toft, lektor i børne- og ungdomskultur
Kjeld Fredens, læge og hjerneforsker
Brian Degn Mårtensson, filosof og forfatter
Moderator: Jacob Fuglsang, tidligere uddannelsesredaktør på Politiken
Pressen er velkommen til at komme og dække hele konferencen.
Se det fulde program og meld dig til på www.guldborgsund.dk/dannelse18
Nøgleord
Kontakter
Martin Lohse, fmd. Kultur, Turisme og Bosætningsudvalget: tlf. 25 18 18 13
Simon Hansen, fmd. Børn, Familie og Uddannelsesudvalget: tlf. 25 18 18 16
Hanne Gaard GuldagerKommunikationskonsulent
Tlf:Tlf. 2518 0129Mail: hgg@guldborgsund.dkBilleder
Links
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Folkeoplysningsudvalget følger op på sag om lokaletilskud7.10.2026 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere måneder med fokus på Nykøbing FC’s kommunale lokaletilskud har Folkeoplysningsudvalget nu fulgt yderligere op på sagen. Udvalget har blandt andet fået forelagt resultatet af en bilagskontrol af foreningens indberetninger, som viser, at der er indberettet udgifter på forkerte konti i forbindelse med ansøgningen om lokaletilskud. Det samlede indberettede beløb er ikke ændret som følge af kontrollen.
BUDGETFORLIG: Guldborgsund Kommune sætter det lange lys på1.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt forlig om en toårig budgetaftale i Guldborgsund Kommune forpligter parterne til at finde de langsigtede løsninger på en presset økonomi. Det handler om politisk lederskab, ansvarlighed og rettidig omhu, siger borgmester Simon Hansen.
Nysted får støtte til julemarked og nye træhuse28.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Nysteds julemarked får støtte, og samtidig får byen mulighed for at etablere seks transportable træhuse, som både skal bruges til det årlige julemarked og af lokale foreninger året rundt. Tilsammen er der tale om 208.700 kroner fra Landdistriktspuljen.
1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

