Guldborgsund Kommune udvider samarbejdet med Roskilde Universitet

Studerende fra Roskilde Universitet kommer inden for de kommende år i praktik, tager kurser og laver projekt- og specialeforløb i Guldborgsund. Det er formålet med en ny handlingsplan mellem Guldborgsund Kommune og Roskilde Universitet.
Mandag mødtes borgmester Simon Hansen og rektor Hanne Leth Andersen for at sætte gang i handlingsplanen, der skal få flere af universitetets uddannelsesaktiviteter til at spille sammen med aktører i Guldborgsund.
Konkret er der dialog om uddannelsesaktiviteter inden for kandidatuddannelserne By og Plan, Chemical Biology, Environmental Science og Tværvidenskabelige sundhedsstudier. Områderne er udvalgt, fordi de taler ind i Lolland-Falsters styrkepositioner og udfordringer, så de studerende kan bidrage og få særlige, faglige udviklingsmuligheder.
Det er en politisk prioritet for byrådet i Guldborgsund Kommune at styrke og videreudvikle Nykøbing Falster som Lolland-Falsters og Sydsjællands uddannelsesby. Derfor har der i flere år været et godt og tæt samarbejde med blandt andet Roskilde Universitet, hvor studerende har været på studieophold for at undersøge området og komme med nye ideer til for eksempel udvikling af boligområder, folkesundhed, bæredygtige fødevaresystemer og bioøkonomi.
Flere studerende til Guldborgsund
Netop nu er Roskilde Universitet ved at etablere tættere partnerskaber med regionens kommuner, og borgmester Simon Hansen glæder sig til, at samarbejdet med Roskilde Universitet bliver formaliseret yderligere. Det giver flere studerende mulighed for at komme til Lolland-Falster som led i deres uddannelse.
”Jeg synes, det er vigtigt, at vi får universitetsstuderende hertil. Dels kan vi styrke de områder, hvor vi i forvejen er førende, og dels kan både virksomheder og kommune få nye øjne på vores udfordringer og konkrete bud på løsninger. Samtidig skaber vi en direkte kontakt til kompetente unge mennesker, der kan få øjnene op for området og de muligheder, der er hos os,” siger Simon Hansen.
Også Hanne Leth Andersen, rektor ved Roskilde Universitet, glæder sig over den nye handlingsplan, der betyder mere aktivitet og mere samarbejde.
"Vi har igennem en årrække haft et tæt samarbejde med Guldborgsund Kommune, så derfor er det oplagt for os, at vi nu går videre til næste niveau. Vi vil både videreudvikle eksisterende uddannelsessamarbejder og etablere helt nye, til gavn for studerende og lokale aktører i Guldborgsund Kommune, som er et fantastisk område i udvikling," siger Hanne Leth Andersen.
Handlingsplanen mellem Roskilde Universitet og Guldborgsund Kommune gælder for perioden 2023-24.
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Roskilde Universitets pressetelefon
Tlf:28 87 00 27Johanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Guldborgsund Kommune
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune vinder KL's Forebyggelsespris 20259.5.2025 09:22:44 CEST | Pressemeddelelse
Fredag formiddag blev Guldborgsund Kommune udpeget som vinder af KL’s forebyggelsespris på KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum 2025. Projektet ”Åbne mødesteder” blev belønnet for at skabe rum for borgerne i samarbejde mellem borgerne og kommunen.
Puljemidler til dramaskole og litteraturfestival8.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fokus-puljen bevilliger mere end 100.000 kroner til to projekter, der begge har til formål at få børn og unge engageret i kulturen.
Midlertidig lukning af Svømmecenter Falster7.5.2025 10:06:30 CEST | Pressemeddelelse
Svømmecenter Falster skal have nyt ventilationsanlæg og er derfor nødt til at holdet lukket hen over sommeren.
Hvordan skal fremtidens plejeboliger se ud? Nu inddrages organisationer, borgere og medarbejdere6.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af maj og juni skal en lang række organisationer, frivillige, borgere og medarbejdere sammen lave et oplæg til, hvordan arkitektur, natur og indretning kan skabe de bedste rammer for det gode hverdagsliv på Guldborgsund Kommunes plejecentre.
Styrker indsatsen - forebyggende indsats får millioner5.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere besøg hos både gravide og familier med mindre børn. Det er resultatet af en ny aftale, der skal sikre en bedre understøttende og forebyggende indsats for kommunens børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum