Guldborgsund Kommune skal have ny boligpolitik
17.3.2023 10:42:01 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Der er gang i boligudviklingen i Guldborgsund Kommune. Der bygges både private og almene boliger flere steder i kommunen, og der er også store boligprojekter på tegnebrættet i de kommende år. Derfor skal kommunen nu have en boligpolitik, som skal sætte en politisk retning for, hvilke boligformer der er behov for i fremtiden, så boligerne også fremadrettet passer til befolkningens ønsker og behov.
Økonomiudvalget besluttede på sit seneste møde at bede en lang række aktører og de politiske fagudvalg om input til den nye boligpolitik. For selvom det ikke er kommunen selv, der bygger boligerne, så er det kommunen, der laver lokalplanerne og giver byggetilladelse til de boligselskaber og ejendomsudviklere, der opfører nye boliger.
”Vi synes, det er vigtigt at sætte en politisk retning for, hvilke boligtyper vi skal have i Guldborgsund, så vi sikrer, at de lokalplaner, vi arbejder med, er de rigtige. Skal vores ældreboliger bygges anderledes i fremtiden? Hvor og hvordan vil familierne bo? Hvad med de unge? Og hvordan sikrer vi bæredygtigt byggeri? Det er den slags spørgsmål, vi gerne vil have en lang række aktører til at tænke over og komme med ideer til,” siger borgmester Simon Hansen.
Udover de politiske fagudvalg vil Økonomiudvalget også gerne have input fra blandt andre de almene boligselskaber, kollegiebestyrelsen, ejendomsmæglere, realkreditinstitutter, Ældrerådet, Guldborgsund Ungeråd, de studerende, Udsatterådet og en række øvrige aktører og interessenter.
”Jeg håber, at vi over de kommende måneder kan få nogle gode drøftelser om fremtidens boliger i Guldborgsund, og at vi politikere får nogle spændende input til den kommende boligpolitik,” siger Simon Hansen.
Det er planen, at den nye boligpolitik skal fremlægges og vedtages af byrådet inden sommerferien.
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Johanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Guldborgsund Kommune
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Kultur-, Fritids- og Folkesundhedsudvalget har bevilget et tilskud på 25.000 kroner til Havnens dag og Sejl- og motorbådsklubben Grønsund i Stubbekøbing4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
FOKUS-puljen støtter endnu et lokalt arrangement.
GULDBORGSUND: Sådan kan du afgive din stemme til folketingsvalget3.3.2026 14:42:20 CET | Pressemeddelelse
Så er der snart folketingsvalg. Her er et overblik over, hvordan du kan afgive din stemme i Guldborgsund Kommune. Det gælder også dig, der ikke kan komme til valgstedet den 24. marts.
Plan for Cementen er klar - flere p-pladser på vej25.2.2026 06:08:01 CET | Pressemeddelelse
Den ikoniske parkeringsplads Cementen i Nykøbing trænger til en kærlig hånd. Nu er planerne for renovering tæt på at være klar til udbud. Derfor kan Guldborgsund Kommune løfte sløret for, hvordan pladsen kommer til at se ud i fremtiden.
Storstrømmens Broløb er udsolgt24.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Løbefesten over de to broer har trukket tusindvis af deltagere, og den unikke begivenhed kan nu melde udsolgt.
Lokale ildsjæle og fællesskaber hyldet ved festlig prisfest i Nykøbing F. Teater20.2.2026 21:31:06 CET | Pressemeddelelse
Fredag aften blev de lokale foreningsfællesskaber hyldet til Prisfest 2025 på Nykøbing F. Teater, hvor Guldborgsund Kommune samlede frivillige, foreninger, familier og venner til en aften i fællesskabets tegn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
