Guldborgsund Kommune har ansøgt om at blive årets veterankommune
16.7.2021 11:05:00 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Det er forsvarsminister Trine Bramsen, som har indstiftet prisen ”Årets Veterankommune” for at styrke og synliggøre den vigtige rolle, som landets kommuner spiller i den danske veteranindsats. Prisen gives til en kommune, som yder en særlig støtte til veteranerne – og som har politisk fokus på området.
Guldborgsund Kommune vedtog en veteranstrategi i april 2019. En del af strategien var at ansætte en veterankoordinator, som skulle opbygge det nødvendige samarbejde med interne og eksterne aktører for at sikre relevant støtte, behandling og rådgivning til veteranerne.
Første skridt var en samarbejdsaftale mellem kommunen og Forsvarets Veterancenter.
Derudover er der etableret et tæt samarbejde med DIF’s Soldaterprojekt om blandt andet yoga- og mindfulness tilbud i kommunen.
Der samarbejdes også med lokale idrætsforeninger om diverse motionstilbud for veteraner. Og der arbejdes p.t. på at etablere et nyt familietilbud med fokus på fællesskab, samvær og netværk og ikke mindst den glæde, som idrætten kan bringe.
Der samarbejdes selvfølgelig også med den lokale veteranforening bl.a. i anledning af Flagdagen, som har været afholdt årligt siden 2016 med en march gennem Nykøbing F. og en ceremoni i bibliotekets have med taler fra både borgmesteren og formanden for den lokale veteranforening.
Der findes mange gode historier om kommunes indsats over for veteraner. Et eksempel er en veteran, som fik hjælp til at få bevilget en servicehund, støtte til at gennemgå en virksomhedspraktik, og som nu har fået tilkendt fleksjob og en ansættelse i Forsvaret.
“Veteranindsatsen er et vigtigt politisk fokusområde i Guldborgsund Kommune, men en strategi skal også ud og leve i virkeligheden for at give mening og værdi for borgerne, og jeg synes, at vi er nået langt med at skabe en vifte af tilbud i kommunen til veteranerne. Vores veterankoordinator bliver faktisk ofte kontaktet af andre kommuner, der gerne vil have rådgivning og inspiration til at sætte gang i lignende indsatser. Jeg er flere gange blevet kontaktet af pårørende, der sætter stor pris på vores indsatser, og derfor ansøger vi nu om at komme i betragtning til prisen som Årets Veterankommune,” siger formand for Beskæftigelsesudvalget Ole K. Larsen.
Som anerkendelse af veteranernes indsats har kommunen besluttet at navngive en vej efter en ung veteran, som mistede livet under sin udsendelse og dermed betalte den højeste pris af dem alle. Vejens navn bliver afsløret i forbindelse med indvielsen af Danmarks første permanente svanemærkede folkeskole i Sundby.
Prisen for ”Årets veterankommune” uddeles i midten af august.
For yderligere information kontakt:
Ole K. Larsen, formand for Beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune: 25 18 03 98.
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
Guldborgsund Kommune afslører vejnavn opkaldt efter falden soldat27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybygget skoles vej i Sundby på Lolland opkaldes efter en falden soldat fra lokalområdet. Lørdag den 5. september bliver vejnavnet afsløret i anledningen af Flagdagen, hvor udsendte og faldne soldater hædres for deres indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
