Guldborgsund Kommune forbereder sig på at modtage ukrainske børn og unge i skoler, SFO’er og dagtilbud

Guldborgsund Kommune er i fuld gang med at forberede sig på, at et antal ukrainske børn og unge skal integreres i kommunens modtagelsesklasser, SFO’er og dagtilbud.
Der er allerede tildelt midlertidig opholdstilladelse til en del voksne og børn i Guldborgsund Kommune, og forventningen er, at antallet af midlertidige opholdstilladelser vil stige den kommende tid.
Det er fortsat uklart, hvor mange ukrainske flygtninge, der i alt vil komme til Guldborgsund Kommune over en længere periode, men Guldborgsund Kommune kan allerede nu konstatere, at der bliver brug for ekstra arbejdskraft for at være i stand til at give alle ukrainske børn og unge en god og tryg hverdag i kommunens modtagelsesklasser, SFO’er og dagtilbud.
Det er netop derfor, at Guldborgsund Kommune nu har oprettet en jobbank, hvor interesserede borgere med kompetencer inden for undervisning eller pædagogik kan skrive sig op.
Margit Mikkelsen, centerchef i Børn og Læring i Guldborgsund Kommune, udtaler:
”Vi opretter en jobbank, fordi vi kan se, at vi kommer til at mangle arbejdskraft i vores modtagelsesklasser, SFO’er og dagtilbud. Vi ønsker at være på forkant, så vi har personale klar, der kan træde til, når behovet for alvor opstår,” siger Margit Mikkelsen og tilføjer:
”Vi håber derfor, at borgere med kompetencer inden for undervisning eller pædagogik kan og vil hjælpe os i denne usædvanlige situation.”
Guldborgsund Kommune opfordrer disse borgere til at skrive sig op i jobbanken: Pensionerede lærere, lærerstuderende eller borgere, der har undervisningserfaring på anden vis.
Pensionerede pædagoger, pædagogstuderende eller borgere, der har anden erfaring med at arbejde med børn.
Opbakning til initiativet fra de faglige organisationer
Både formand for Lolland Falsters Lærerforening René Rygaard Jensen og pædagogernes fællestillidsrepræsentant i BUPL Henri Larsen bakker op om initiativet.
”Jeg opfordrer både lærerstuderende og pensionerede lærere til at overveje, om de har mulighed for at yde en indsats for de ukrainske børn, der er i en ulykkelig situation. Her er første skridt i Guldborgsund at melde sig til jobbanken,” udtaler René Rygaard Jensen.
Guldborgsund Kommune understreger, at der ikke er jobgaranti ved at skrive sig op i jobbanken, men der er gode muligheder for, at kommunen får brug for den enkelte borgers kompetencer.
Borgere kan læse mere om ansættelsesforhold og tilmelde sig jobbanken på Guldborgsund Kommunes hjemmeside: https://www.guldborgsund.dk/om-kommunen/ukraine#jobbank-cc
Kontakter
Margit Mikkelsen, centerchef for Børn & Læring, Guldborgsund Kommune: mmik@guldborgsund.dk / 2518 2800
Rikke Betak LundChefkonsulent, Cand.Comm.
Tlf:25180248rblu@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Tæt samarbejde med boligselskaber skal bidrage til endnu mere udvikling i Guldborgsund30.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune og de almennyttige boligselskaber har netop underskrevet en ny fireårig samarbejds- og rammeaftale. Aftalen understreger det gode samarbejde og sikrer et fortsat tæt fællesskab om udviklingen af kommunen som helhed.
Ny strategisk plan for handicapområdet30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den hidtidige handicappolitik i Guldborgsund Kommune fra 2013 erstattes nu af en strategisk plan for handicapområdet.
Udvalg vedtager navneændring: Fra plejecenter til plejehjem26.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Navneændring på ældreområdet betyder, at plejehjem erstatter plejecenter. Ældre og Omsorgsudvalget har besluttet, at der er behov for en navneændring, der har fokus på hjemlighed.
Slagterigrunden bliver en grøn indgang til havnen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det tidligere slagteri på den sydlige del af havnen i Nykøbing Falster er nu revet ned. Enkelte mindre bygningsdele er bevaret, og får nyt liv som orangeri og cykelparkering. Hele området omdannes til en grøn og indbydende indgang til hele havneområdet.
Sakskøbing får nyt liv gennem fem nye byprojekter25.6.2025 10:42:47 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune er nu klar med en investering på over 4,4 millioner kroner i fem konkrete projekter, der skal gøre Sakskøbing grønnere, mere indbydende og trygt. Alt sammen baseret på borgernes egne ønsker og idéer. Projekterne sker som en del af kommunens områdefornyelse Sakskøbing Byrum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum