Guldborgsund Kommune byder nye studerende varmt velkommen
1.9.2021 13:33:24 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

I disse dage modtager en masse nye studerende fra uddannelsesinstitutionerne Absalon og Zealand (Sjællands Erhvervsakademi) i Nykøbing Falster en velkomst-goodiebag fra Guldborgsund Kommune som en del af introduktionen til deres nye studie – og ikke mindst deres nye uddannelsesby. De nye studerende på SOSU Nyk. F. (Social- og Sundhedsskolen) har flere optag hen over efteråret, og vil derfor modtage deres i løbet af de kommende uger. I den udleverede goodiebag finder de studerende blandt andet en fribillet til Nykøbing FC’s hjemmekamp den 19. september samt et guldpas. Et guldpas er en voucher, der giver adgang til én selvvalgt aktivitet ud af en liste på ni lokale kulturaktiviteter. Ud over at give de studerende et indblik i nogle af de mange muligheder, som deres nye uddannelsesby og nærmiljø byder på, er gaven også en god chance for de studerende for at mødes og skabe stærke fællesskaber.
Formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget, Martin Lohse, har set frem til at byde de nye studerende hjerteligt velkommen:
”Jeg er rigtig glad for – og stolt af – at så mange aktivt har valgt Nykøbing Falster som deres nye uddannelsesby. Jeg håber, at de nye studerende har lyst til at gøre brug af de mange muligheder og tilbud, som Nykøbing Falster byder på – og forhåbentlig kan indholdet af vores goodiebag hjælpe dem godt på vej. Vi har et stærkt uddannelsesmiljø, som jeg er sikker på, vil komme de studerende til gode og bidrage til at give dem en helt fantastisk studietid. Vi ønsker, og vil arbejde for, at de studerende føler sig velkomne her, og som en del af vores by og område – også på den anden side af studierne. ”
At de studerende får et positiv indtryk af Nykøbing Falster og nærområdet, og derfor har lyst til at blive, når uddannelsen en dag er færdiggjort, er noget, som uddannelsesleder på Professionshøjskolen Absalon i Nykøbing Falster, Morten Pape Nielsen, har lagt mærke til:
”Vi oplever, at de fleste af vores studerende bliver i området efter endt uddannelse. De studerende, der starter på sygeplejerske-, socialrådgiver- eller pædagogstudiet hernede, kommer derfor til at udgøre rygraden i fremtidens velfærd på Lolland og Falster. For at tiltrække studerende er det vigtigt med dygtige undervisere og gode studiemiljøer. Det er vigtigt, at jobmulighederne efter endt eksamen er gode. Alt det er på plads. Men, det er også rart med et kommunalt signal om, at de studerende, som vælger at tage deres uddannelse lokalt, har kommunens fulde opbakning. Det, oplever vi, at Guldborgsund Kommune giver. ”
I forlængelse af de udleverede goodiebags modtager de nye studerende også et digitalt postkort fra Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget ved formand Martin Lohse, der ønsker tillykke med studiepladsen, og byder dem velkommen til deres nye uddannelsesby.
Kontakter
Martin LohseFormand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget
Tlf:25 18 18 13marlo@guldborgsund.dkElisabeth Rafael KreutzfeldtSpecialkonsulent
Tlf:25 18 01 88elir@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
Guldborgsund Kommune afslører vejnavn opkaldt efter falden soldat27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybygget skoles vej i Sundby på Lolland opkaldes efter en falden soldat fra lokalområdet. Lørdag den 5. september bliver vejnavnet afsløret i anledningen af Flagdagen, hvor udsendte og faldne soldater hædres for deres indsats.
Guldborgsund Kommune indgår samarbejde om værested for tidligere udsendte26.8.2026 12:05:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for flere tilbud til tidligere udsendte i Guldborgsund. Særligt til dem, som kommunen har svært ved at komme i kontakt med. Derfor har Socialudvalget i Guldborgsund netop besluttet at indgå et offentligt-civilt samarbejde om værestedet BaseCamp i Radsted.
Hjemtagelse af foreningshus’ bygningsdrift skal sikre lige vilkår for alle25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune hjemtager bygningsdriften af foreningshuset Guldborgen. Det skal skabe større gennemsigtighed og sikre ens vilkår for alle foreninger, der bruger huset. Samtidig bliver foreningerne fritaget for gebyr, og ingen eksisterende lokaletider flyttes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
