Guldborgsund afholder stor international kapsejlads
28.3.2021 06:00:00 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Den 26.- 28. august afholdes en stor international kapsejlads med start og mål i Nykøbing Falster og sejlads i farvandene omkring Lolland-Falster, der af mange omtales som et udfordrende og spændende område at sejle i, på højde med sejlads i den svenske skærgård og det sydfynske øhav.
”Jeg er virkelig glad for, at vi igen kan afholde en kapsejlads af denne kaliber, og jeg vil gerne sende en stor tak til de seks sejlklubber, der er gået sammen om den store opgave. Den er klart med til at brande Guldborgsund som et unikt område for sejlads og aktive oplevelser på vandet. Jeg er sikker på vi får nogle fantastiske dage, som jeg er glad for at vi kan støtte op om” siger udvalgsformand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget Martin Lohse.
Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget har bevilliget 225.000 kr. til den store maritime sportsevent, der afholdes for ”singlehanded” og ”doublehanded” på tre forskellige banelængder fra 80 til 225 sømil.
”Det betyder naturligvis rigtig meget at kommunen går ind og støtter sejladsen med dette store beløb. Sidste år, hvor vi også deltog i kapsejladsen nåede antallet af tilmeldte op på 128, hvoraf de 88 kom fra Tyskland. Det er jeg ret sikker på kan lade sig gøre igen. Sejladsen tiltaler mange sejlere, som gerne vil deltage i sejladsen, hvor de både kan afprøve deres evner til at sejle og til at navigere” siger Carl Erik Juel Hansen, fra sejlforeningen Vikingen, der er med til at arrangere sejladsen.
I forbindelse med sejladsen vil publikum kunne købe mad og drikke og følge med på storskærm.
”Jeg kan ikke understrege nok, hvor stor betydning det har, at vi afholder denne type events. Det giver både nogle gode oplevelser til vores borgere, der kan følge med i sejladsen fra kajkanten, men det tiltrækker også turister til området, som enten deltager i sejladsen eller vender tilbage som feriegæster for at se nærmere på området” slutter udvalgsformanden.
Guldborgsund Baltic Race afholdes af Toreby Sejlklub, Nysted Sejlklub, Sejlforeningen Vikingen, Guldborgland Bådelaug, Bådeklubben Guldborgsund og Sejl & Motorbådsklubben Grønsund, som har indgået en partnerskabsaftale med Guldborgsund Kommune.
Kontakter
Carl Erik Juel Hansen, Sejlforeningen Vikingen på tlf.: 2960 9458
Martin LohseFormand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget
Tlf:25 18 18 13marlo@guldborgsund.dkRikke Betak LundChefkonsulent, Cand.Comm.
Tlf:25180248rblu@guldborgsund.dkBilleder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Borgerne inviteres til at forme fremtidens havn gennem kunst11.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skal naturen og fællesskaber på fremtidens havn i Nykøbing Falster sanses og udvikles? Det spørgsmål inviteres borgere, besøgende og skoleelever til at være med til at udforske, når mini-festivalen Performing Landscapes rykker ind på havnen den 28. og 29. august.
Mange borgere er i tvivl om digital fuldmagt – nu inviterer Bibliotek & Borgerservice til informationsmøde27.7.2026 08:56:17 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan hjælper man en ægtefælle, forælder eller anden pårørende med digitale opgaver på en lovlig og sikker måde? Det spørgsmål møder medarbejderne i Guldborgsund Bibliotek & Borgerservice ofte, og derfor inviteres borgere nu til informationsmøde om digital fuldmagt samt læse- og skriveadgang til Digital Post.
Bioblitz i Bøtø viser klimaforandringer22.7.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 4-5 juli 2026 blev der afholdt bioblitz i Bøtø på Falster. Der var inviteret 22 eksperter, som skulle finde så mange dyre- og plantearter som muligt på 24 timer. Fundene viser at flere ”klimaarter” kommer til Danmark.
Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsudvalget på besøg hos nytteindsatsen7.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkeds- og Rekrutteringsudvalget i Guldborgsund var for nylig på besøg hos nytteindsatsen Grønnere Guldborgsund i Horbelev for at få et førstehåndsindtryk af det arbejde, der hver dag bliver udført af borgere. Her mødte udvalget lederen af nytteindsatsen, som fortalte om opgaverne, hverdagen og de resultater, som indsatsen skaber i kommunen.
Guldborgsund Kommune tilslutter sig Mini Skills6.7.2026 08:51:32 CEST | Pressemeddelelse
Elever på 7. årgang i Guldborgsund Kommune får fremover mulighed for at få flere erfaringer med forskellige erhvervsfag, når kommunen bliver en del af Mini Skills.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

