SkillsDenmark

Guld til Danmark ved EM i håndværk

Del
Medaljehøst: Fire af de syv på SkillsDenmarks landshold til EuroSkills i Gøteborg kom på podiet, da vinderne blev udråbt søndag aften.

Links til download af lyd, video og fotos nederst.

Efter tre hårde konkurrencedage kan den 23-årige landbrugsmaskinmekaniker Anders Ebbekær Pedersen fra Brørup kalde sig Europamester i sit fag. Den kun 19-årige bygningssnedker Frederik Riber fra Haslev og de to anlægsgartnere Anne Møllegaard Rasmussen, 24, og Chris Johansen, 22 år, fra Odense kommer hjem med bronzemedaljer.

Alle fire er også vindere af DM i Skills. Anne, Chris og Frederik er mestre fra i år, Anders vandt i 2014.

De fire navne blev råbt op under EuroSkills store afslutningsceremoni i Scandinavium Arena søndag aften. I de tre foregående dage havde de arbejdet hårdt i konkurrencerne, hvor næsten 500 unge fra erhvervsuddannelserne dystede om EM i 36 fag. Deltagerne var fra 34 nationer.

Anders Ebbekær Pedersen var i konkurrence med landbrugsmaskinmekanikere fra Rusland, Holland, Tyskland, Schweiz, Frankrig, Letland og Østrig. På andenpladsen kom den tyske deltager, mens bronzen gik til Letland

Anlægsgartnerne fra Storbritannien vandt guld, og andenpladsen gik til Østrig. I bygningssnedkernes konkurrence gik guldet til Frankrig og sølvet til Ungarn.

Det danske landshold fik endnu en medalje med hjem: Gulvlægger Philip Sarel Holtzhausen Knudsen modtog Medallion For Excellence, som gives, hvis deltageren har opnået mere end 500 af 600 muligepoint.

- Vi er stolte af resultaterne, siger SkillsDenmarks formand, Jesper Juul Sørensen.

 - EuroSkills er som konkurrence et nyere foretagende i forhold til DM i Skills og WorldSkills, men vi synes, de svenske arrangører har vist, at det er en konkurrence, der bør prioriteres.

 - Vi er også stolte, fordi alle danske deltagere kan klare sig mod nationer, der træner deres deltagere i månedsvis til konkurrencen. Alle vores deltagere har passet deres skole og deres arbejdspladser og kun trænet i nogle få uger, og alligevel går det så godt. Det er et bevist på, at det danske uddannelsessystem med vekselvirkning mellem skole og praktik er et godt system, siger Jesper Juul Sørensen.

De øvrige deltagere på SkillsDenmarks landshold, Sosu-assistent Oliva Rohde Olsen (Vallensbæk) og møbelsnedker Alexander Sten Sanduro (Tølløse) kom ikke tilstrækkeligt tæt på medaljechance.

Kontakt til de enkelte landsholdsdeltagere fås via 30281655.

Om medaljetagerne:

Landbrugsmaskinmekaniker og DM-vinder Anders Ebbekær Pedersen er fra Brørup. Anders er 23 år og har fundet sig godt tilrette i et fag, hvor man skal kunne en hel del mere end skrue på motorer. De store landbrugsmaskiner har bl.a. meget hydraulik og elektronik, og almindeligt smedearbejde hører også til faget. I sin fritid er Anders mekaniker for et succesrigt team, der stiller op til traktortræk i Farmstock-klassen, en serie, hvor de har vundet adskillige førstepladser. Det er Erhvervsskolerne Aars, der står for uddannelsen, og Anders er nu som udlært ansat hos Brdr. Holst Sørensen i Ribe.

Anlægsgartnere, DM-vinderne Anne Møllegaard Rasmussen og Chris Johansen er begge fra Odense. Anne er 24, Chris 22. De er begge fra Kold College, hvor de har trænet flere uger op til afrejsen. Deres mestre er henholdsvis Th. Skov Larsen, Odense og Green-Anlæg, Langeskov. De har haft drama under træningen: Anne slog sin hånd og har måttet til røntgen med den to gange i ugen før afrejse til Gøteborg. Det har gjort ondt, men intet var brækket.

Bygningssnedker og DM-vinder Frederik Riber. Han er fra Haslev og ansat hos Tømrermester Madsen i Præstø. Han har trænet intensivt de seneste uger på sin skole, Roskilde Tekniske Skole. Trods sine kun 19 år er Frederik veteran i Skills-sammenhæng. Han har i flere år drømt om at komme til WorldSkills 2017, og han var med til sit første DM i Skills som 16-årig. I år blev han Danmarksmester, men han skal igennem endnu et DM til januar 2017. Typisk for de fleste, der når toppen i Skills, er Frederik også sportsmand i sin fritid. I de klassiske atletikdiscipliner er diskoskast hans favorit – det kræver så lige en del styrketræning oven i.

Billeder og video i HD:

Til TV-brug kan sekvenser med de fire medaljetagere filmet under konkurrencerne downloades fra dette link:

 https://vimeo.com/194231602 .

Anders Ebbekær Pedersen er på fra 00:00 til 01.09, Frederik Riber fra 01:09 til 02:33 og fra 02:33 og ud er det Anne Møllegaard Rasmussen og Chris Johansen.

Soundbites fra afslutningen ”Gold to Denmark, the bronzemedal goes to Denmark osv.” kan hentes via dette link: https://vimeo.com/194265842

Fotos kan frit downloades fra mapperne under SkillsDenmarks Flickr:

https://www.flickr.com/photos/skillsdenmark/

Her lægger vi i løbet af søndag aften billeder op fra afslutningsceremonien. Fotograf Henrik Brunnsgaard skal krediteres.

EuroSkills lægger også billeder op:

https://www.flickr.com/photos/euroskills2016/

SkillsDenmark er en nonprofit organisation støttet af Undervisningsministeriet, arbejdsmarkedets parter, fag, skoler, fonde og virksomheder. Formålet er at øge fokus på erhvervsuddannelserne gennem konkurrencer som DM i Skills, WorldSkills og EuroSkills.

EuroSkills holdes hvert andet år på lige årstal WorldSkills i ulige årstal.

Links

Information om SkillsDenmark

SkillsDenmark
SkillsDenmark
Ny Kongensgade 15, 1. sal
1472 København K

http://www.skillsdenmark.dk

Følg pressemeddelelser fra SkillsDenmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SkillsDenmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye