Det er faktisk sjældent, at arkæologer har de helt små redskaber fremme. Men for nylig under en udgravning i Nymølle Stenindustriers grusgrav ved Hedehusene måtte arkæolog Katrine Ipsen Kjær og resten af holdet fra ROMU finde børsten, graveskeen og pincetten frem. For arkæologerne havde gjort et meget skrøbeligt fund, og ikke mindst et meget sjældent fund. Fem små børneskeletter fra dansk oldtid blev fjernet med nænsomme hænder, inden de store gravemaskiner kunne få lov at pløje deres grab gennem jorden.

“Vi er vildt begejstrede over fundet,” siger Katrine Ipsen Kjær og forklarer:

“Det er sjældent, at vi har mulighed for at udgrave gravhøje fra den tid. Når vi endelig får muligheden, er det sjældent, at der er bevarede skeletter i dem. Ydermere er det yderst sjældent, at de bevarede skeletter er af børn. Skeletterne er en kilde til kæmpe viden, som vi ikke kan få ud af gravpladsen alene.”

Var gravpladsen kun for børn?

Børneskeletterne lå fordelt i to grave. Den ene var en fællesgrav fra den sene del af bondestenalderen (2400 – 1700 f.Kr.) og den anden en grav med et enkelt individ fra bronzealderen (1700 – 500 f.Kr). I fællesgraven lå fire skeletter hvoraf tre af dem umiddelbart var 3-4 år, mens det sidste barn var lidt ældre. Det ene barn havde fået en flintdolk som gravgave. Arkæologerne estimerer, at de fire børn er blevet begravet omkring år 2000 f.Kr. Barnet fra enkeltgraven var fra bronzealderen, for det blev fundet med en bronzearmring ved hovedet. Det tætteste arkæologerne indtil videre kan komme en datering er 1700-1000 f.Kr.

“Lige nu virker det, som om det er en gravplads tilegnet børn. Det er interessant i sig selv med en gravplads med så langt et tidsspænd mellem de enkelte grave. Det virker, som om man har vidst, at det var en børnegravplads. Det er et mysterie, hvorfor kun børn er begravet her. Vi kan dog ikke afvise, at også voksne har ligget her. Vi har eksempelvis fundet en bronzeklinge i toppen af gravhøjen, og det er ikke en typisk gravgave til børn.”

Katrine Ipsen Kjær forklarer, at det er et kendt fænomen, at man i stenalderen og bronzealderen genbrugte gravhøje. Når man påny havde en afdød, åbnede man ind til gravhøjen, skubbede de gamle knogler til side og lagde liget ind til de andre afdøde.

Manglende børnegrave fra oldtiden er et mysterie

Hvorfor er det overhovedet interessant, at der er fundet børneskeletter?

“Fordi det er uhyre sjældent at finde børn i gravhøje. Det er faktisk først i grave fra senmiddelalderen (1300-1400 e.Kr.), at det bliver mere normalt at finde børnegrave. Hvor er alle de ældre børnegrave blevet af? Det faktisk et stort mysterie. Vi ved, at børnedødeligheden var høj, så der burde være mange børnegrave. Som i dette tilfælde finder vi arkæologer ind imellem børnegrave, men vi finder ikke så mange, som der burde være. Blev børn kun sjældent begravet? Havde de andre gravritualer for børn? Er de små knogler blot forsvundet med tiden?”

Naturvidenskabelige metoder skal scanne skeletterne for ny viden

Resterne af de sjældne børneskeletter er nu sikret af arkæologerne. Ved at udgrave og dokumentere gravene, ved at registrere og at tage billeder har arkæologerne allerede sikret sig en del viden. Men en spændende fase venter, hvor naturvidenskabelige metoder vil afsløre endnu mere specifik viden om de meget gamle danske børneskeletter.

Hvilke svar håber I, at knoglerne vil give jer?

“For det første skal vi ¹⁴C-datere skeletterne, så vi nærmere kan bestemme, hvornår børnene levede. Nogle gange kan vi fastsætte levetiden med kun 20-30 års usikkerhed, andre gange er usikkerheden 100-200 år. Under alle omstændigheder kommer vi tættere på end den nuværende datering,” siger Katrine Ipsen Kjær og fortsætter:

“For det andet håber vi, at der er rester af DNA i knoglerne. Særligt med henblik på at undersøge familierelationer. Var de måske søskende?”

Arkæologen håber også, at undersøgelserne kan give et praj om, hvorfor børnene døde.
“Begravede man de fire børn fra fællesgraven inden for en kort periode eller over lang tid? En meget kort periode kunne tyde på en smitsom sygdom,” siger Katrine Ipsen Kjær og slutter:

“Det er sjældent, at så gamle knogler indeholder DNA. Men vi håber meget, at de gamle knogler kan give os nogle svar, for vi er dødnysgerrige.”