Grønt lys til udendørs idræt – men afklaring mangler, mener DGI
7.5.2020 21:27:17 CEST | DGI | Pressemeddelelse
Alle former for udendørs idræt kan nu sættes i gang i idrætsforeningerne inden for de gældende retningslinjer. Det står klart, efter Folketingets partier torsdag indgik en aftale om anden fase af genåbningen af Danmark.
Retningslinjerne er blandt andet, at der max er 10 personer, at alle holder 2 meters afstand, og at klubhuse og omklædningsrum fortsat holdes lukket.
At breddeidrætten er nævnt i aftalen, opfatter DGI meget positivt.
”Det er en anerkendelse af den store værdi, foreningslivet har for børn, unge og voksne. Men vi havde håbet på, at vi her i fase to kunne mødes flere end 10 personer, og at vi kunne sætte gang i udendørs idrætsaktiviteter med et minimum af kropskontakt. Det har vi arbejdet for,” siger DGI´s formand Charlotte Bach Thomassen.
DGI er breddeidrætsorganisation for flere end 6.400 idrætsforeninger med næsten 1.7 mio. medlemmer.
Kæver nærmere afklaring
Der står i aftalen at ”idrætsaktiviteter åbnes udendørs, når det sker sundhedsmæssigt forsvarligt og under de gældende regler”.
Det er positivt, mener Charlotte Bach Thomassen, men der er behov for en afklaring. Blandt andet om hvor meget plads, der kræves, når 10 personer træner sammen udendørs. Det er et vigtigt i forhold til træning inden for boldspil.
DGI vil derfor, sammen med idrættens øvrige organisationer, fortsat arbejde sammen med Kulturministeriet og relevante myndigheder om en afklaring.
Aktive fællesskaber er vigtige
Idrætsforeningerne var blandt de første i samfundet, der lukkede ned for aktiviteterne. Og en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut, IDAN, der blev offentliggjort torsdag, viser, at næsten 40 procent voksne er stoppet med at dyrke motion og idræt under corona-krisen.
Samtidigt viser nye tal fra Børns Vilkår og TrygFonden at fritidsaktiviteter er særdeles vigtige for trivsel og selvværd hos 6-9 klasse.
”Sammen med Danmarks Idrætsforbund fortsætter vi nu det politiske arbejde med at skabe klarhed om udendørs idræt. Samtidigt vil vi arbejde målrettet for at kunne afholde sommerferie-aktiviteter for børn og unge. Det giver dog kun mening, når vi kan samle flere end 10 deltagere, ” siger Charlotte Bach Thomassen.
Mette Frederiksen: Foreningslivet er noget af det mest værdifulde vi har
Statsminister Mette Frederiksen sagde på pressemødet:
”Ganske meget af foreningslivet og idrætslivet har været lukket ned. Noget af det mest værdifulde, vi har i det danske samfund, har været lukket ned. I får nu mulighed for at åbne op igen inden for retningslinjerne.”
Statsministeren sagde også, at det har været stort fokus fra Folketingets partier, at idræt og skolegang har stor menneskelig betydning for de unge og for sundheden.
Adspurgt om man kan spille amatørfodboldkampe igen, svarede Mette Frederiksen.
”Nej. Det er nødt til at være i mindre grupper og nødt til at være uden den kontakt, der er i hvert fald i nogle sportsgrene.”
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Bach ThomassenFormand
Tlf:30283295Charlotte.Bach.Thomassen@dgi.dkLinks
Information om DGI
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6400 foreninger har 1,7 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
Flere idrætsforeninger klar til at løfte udsatte unge ind i fællesskabet3.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge uden job eller uddannelse skal have succesoplevelser, de kan tage med videre i livet. Ni nye indsatser får, som en del af Ungeløftet, nu støtte til det fra DGI.
Torben Svejgård fra Ry er ny formand i DGI Tennis: "Idrætten har dannet mig. Det vil jeg gerne give videre"9.6.2026 20:23:10 CEST | Pressemeddelelse
Den erfarne idrætsentusiast, erhvervsmand og bestyrelsesmedlem Torben Svejgård er valgt som ny formand for DGI Tennis. Med en enorm erfaring fra både det frivillige foreningsliv og fra erhvervslivet vil den nye formand arbejde for at gøre de danske foreninger bedre og sikre, at nye generationer af frivillige også fremover får det danske idrætsliv til at blomstre.
Torben Svejgård er ny formand i DGI Tennis: "Idrætten har dannet mig. Det vil jeg gerne give videre"9.6.2026 20:17:19 CEST | Pressemeddelelse
Den erfarne idrætsentusiast, erhvervsmand og bestyrelsesmedlem Torben Svejgård er valgt som ny formand for DGI Tennis. Med en enorm erfaring fra både det frivillige foreningsliv og fra erhvervslivet vil den nye formand arbejde for at gøre de danske foreninger bedre og sikre, at nye generationer af frivillige også fremover får det danske idrætsliv til at blomstre.
DGI: Nyt regeringsgrundlag er en direkte anerkeldelse af foreningslivet2.6.2026 16:32:21 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering har store ambitioner for foreningerne og DGI er klar til at samarbejde tæt om bedre rammer for foreninger, frivillige og folkesundhed.
DGI: Problematisk når folkeoplysningstilskuddet udhules29.5.2026 10:25:43 CEST | Pressemeddelelse
Hver fjerde idrætsforening oplever, at det kommunale tilskud er faldet, viser en ny undersøgelse. DGI’s formand opfordrer politikerne til at sikre, at folkeoplysningstilskud følger med tiden og befolkningsudviklingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
