Grønt gennembrud: Nye regnemaskiner sætter tal på vores natur- og klimaaftryk

To regnemodeller, der kan få en enorm betydning for vores aftryk på natur og klima, ser nu dagens lys: Danmarks grønne BNP og Grøn REFORM-modellen. Formålet med de nye, grønne regnemetoder er at give vandløbene, atmosfæren og de hasselmus, der lige nu snorker i de danske skove, en stemme i dansk økonomi.

Peter Birch Sørensen, professor i økonomi ved Københavns Universitet, står i spidsen for de grønne forskningsprojekter, der er støttet af KR Foundation og Carlsbergfondet. Han ved godt, at det kan virke løjerligt, at vores natur nu skal værdisættes i de økonomiske modeller:

”Mange synes nok, at det er mærkeligt f.eks. at sætte en pris på lærkesang. Men hvis vi ikke gør det, så risikerer vi, at vigtige miljøværdier bliver underprioriteret i den politiske proces,” fremhæver han.

Forskergruppen har bl.a. fastlagt værdien af de forskellige naturgoder ved at udnytte studier, hvor man spørger en repræsentativ gruppe af befolkningen, hvor meget de er villige til at betale for en konkret miljø- eller klimaforbedring.

I andre tilfælde har forskerne værdisat miljøet ved at opgøre, hvor meget det vil koste at opnå et politisk fastsat miljø- eller klimamål.

Et kig i bakspejlet

Vores BNP (bruttonationalprodukt) er blevet kritiseret for ikke at medregne miljø- og klimaeffekterne af samfundets produktion og forbrug. Det gør det grønne BNP op med.

”Det grønne BNP gør det muligt at værdisætte miljø- og naturgoderne. I første trin opgør vi fysiske mål for, hvor meget vi har udtømt af forskellige naturressourcer, og hvor meget vi har udledt af forurenende stoffer. Det er i sig selv værdifuld information. I næste trin opgør vi så omkostningerne eller gevinsterne rent økonomisk,” siger Peter Birch Sørensen og fortsætter:

”Problemet ved alene at fokusere på de fysiske mål for miljøpåvirkningen er, at der er mange forskellige dimensioner og aspekter af miljøudvikling, som kan pege i forskellige retninger. Men når vi værdisætter dem økonomisk, får vi et samlet billede af, hvilken vej det går.”

Formålet med det grønne BNP er kort sagt at hjælpe befolkningen og politikerne med at vurdere, om den økonomiske vækst er sket på bekostning af klimaet og miljøet.

Et kig i krystalkuglen

Mens det grønne BNP ser på den økonomiske aktivitet, der har været i samfundet, ser Grøn REFORM-modellen frem i tiden. Regnemodellen kan bruges til at vurdere, hvordan et politisk tiltag f.eks. vil øge udledningen af luftforurenende stoffer eller drivhusgasser. Modellen kan altså illustrere de miljø- og klimamæssige konsekvenser af forskellige politiske udspil.

Samtidig kan modellen bruges til at udregne, hvad der skal til for at nå de politisk fastlagte miljø- og klimamål. Hvis vi er langt fra at nå dem, kan modellen fortælle, hvor meget der skal til for at komme tilbage på rette spor. Og så kan modellen hjælpe politikerne med at vurdere forskellige miljø- og klimatiltags effekt – og dermed hjælpe politikerne med at prioritere tiltagene hensigtsmæssigt.

Hele verden har fulgt med

GrønREFORM-modellen er den største af sin art og har vakt opsigt verden over. Finansministeriet har fremlagt modellen for den amerikanske centraladministration, og OECD har fremhævet modellen som forbillede for andre lande. GrønREFORM-modelgruppen i DREAM, der i dag er den primære drivkraft i færdigudviklingen af modellen, er i kontakt med flere lande, der er interesseret i at indføre en lignende model.

Herhjemme forventes Finansministeriet og en række andre ministerier og institutioner at tage modellen i brug i løbet af 2023. Peter Birch Sørensen håber, at modellen vil blive brugt, når politikerne fremover laver økonomiske planer.

”Nu får vi forhåbentlig integreret miljø- og klimahensynet mere systematisk i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik. Der har været en tendens til, at det har foregået i forskellige kasser og systemer, der har haft svært ved at tale med hinanden,” forklarer han og uddyber:

”Men nu får vi et fælles analysegrundlag og en fælles forståelsesramme, så man bedre kan kommunikere på tværs af ministerier. Nu får vi et fælles sprog, når vi taler om at samtænke økonomi, miljø og klima.”

Fakta om Danmarks grønne BNP

Det Grønne BNP inkluderer værdien af en række miljø- og naturtjenester og tager hensyn til omkostningerne ved forurening, udledning af drivhusgasser og nedslidning af Danmarks naturkapital samt gevinsten ved at investere i forøgelse af naturkapitalen.

Det Grønne BNP giver mulighed for at belyse miljøets betydning for økonomien. Ved at følge udviklingen i det Grønne BNP kan man vurdere, hvorvidt og i hvilket omfang den økonomiske vækst – målt ved væksten i det traditionelle BNP – er sket på bekostning af miljø og klima.

Fakta om Grøn REFORM-modellen

Grøn REFORM er en ny miljø- og klimaøkonomisk simulationsmodel for dansk økonomi. Modellen indeholder en detaljeret beskrivelse af de sektorer, der har særlig betydning for miljø og klima: energisektoren, landbruget, transportsektoren og affaldssektoren.

Modellen beskriver også udledningen af forurenende stoffer fra de øvrige dele af økonomien samt en række teknologiske muligheder for at sænke udledningerne.

Grøn REFORM-modellen kan bruges til at beregne miljø- og klimaeffekter af den forventede økonomiske udvikling og til at vurdere de erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser af miljø-, energi- og klimapolitiske tiltag som f.eks. drivhusgasafgifter.

Begge projekter har trukket på data fra Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab og har samtidigt ført til udvikling af nye datasæt, som kan bruges til at belyse miljø- og klimavirkninger af den økonomiske aktivitet.

Bag modelarbejdet står forskere fra Københavns Universitet, der har samarbejdet med forskere fra Aarhus Universitet, DREAM og Danmarks Statistik. KR Foundation og Carlsbergfondet har støttet projekterne.