Grønne investeringer på dagsorden i København
28.5.2021 07:00:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, kræver det, at vi gør det i fællesskab. Det er udgangspunktet for Green Gold, der afholdes d. 1. og 2. juni i København. Coop Crowdfunding og den internationale platform, Sustainary, står bag eventet, der med foredrag, debatter og live crowdfunding skal synliggøre muligheder med grøn investering – både for forbrugere og virksomheder.
En af de grønne investeringsmodeller, der i dag oplever stor succes på tværs af Europa, er crowdfunding, hvor virksomheder henter penge fra forbrugerne til at realisere grønne tiltag. Herhjemme er Coop Crowdfunding blandt de største, der på den måde forbinder forbruger og virksomhed – og netop det link er vigtigt for den grønne omstilling, mener Nicolai Jæpelt, chef for Coop Crowdfunding.
”Vi ved, at der er mange i befolkningen, der vil den grønne omstilling. En måde at gå til det er aktivt at omlægge sine vaner og sin hverdag, en anden måde er at investere rigtigt. Med crowdfunding kan man investere i bæredygtige virksomheder og samtidig tjene penge i stedet for at betale negative renter i banken,” siger Nicolai Jæpelt.
Behov for grønne investeringer
Tanken med det to dages arrangement, Green Gold, er at skabe en platform for aktører inden for bæredygtig investering og vise en klar grøn investeringsvej fra start til slut, som alle relevante aktører kan følge i deres bæredygtige bestræbelser. For der er brug for grønne investeringer, mener Human Shojaee, der er direktør hos Sustainary.
”Hvis vi vil fastholde vores position som det land, der er helt i front når det handler om at udvikle nye bæredygtige løsninger, skal vi fokusere på grønne investeringer. Investeringer er nødvendige for at gode idéer bliver til reelle løsninger, og vi kan skubbe meget mere til den grønne investering, hvis vi alle bliver lidt dygtigere til at investere i de gode koncepter,” siger han og fortsætter:
”Samtidig er der behov for at skabe et overblik over de muligheder, der er indenfor grøn investering på tværs af Danmark og Europa, og det håber vi, at Green Gold kan være med til”.
Folkemøde-stemning
Green Gold afholdes i den gamle sporvognsremise på Enghavevej i København, Volume, og her vil emme af debatter og dialoger om alt fra crowdfunding og andre investeringsplatforme til EU's store puljer indenfor bæredygtige investeringer. Samtidig vil der være dedikerede matchmaking-områder, hvor virksomheder kan vende idéer med relevante investorer.
”Tanken er, at vi vil skabe en jordnær atmosfære med scener, hvor man kan tage del i dialogen. Alle er velkomne – både virksomheder, der vil omstille sig og leder efter kapital, men også alle andre, der vil vide, hvordan de får fat i green gold – altså, hvordan de kan skubbe til den grønne omstilling og samtidig tjene penge på bæredygtighed,” siger Human Shojaee.
Om eventen
Green Gold bliver afholdt i samarbejde med Green Impact Week, som er en hel uge dedikeret til bæredygtighed og grønne omstilling i hele EU.
Foruden Coop Crowdfunding er følgende partnere på Green Gold arrangementet: Digital Hub Denmark, Beter Energy, Europaparlamentet, DISIE, Creative Business Network og Vækstfonden.
Deltagerne til Green Gold vil spænde over alt fra CEO’s fra store virksomheder til mindre iværksættere med grønne drømme samt eksperter og specialister inden for bl.a. urban tech.
Program og billetter
Green Gold er offentligt for alle, og der kan bestilles billetter på: https://greenimpactweek.com/registration/
Det foregår i Volume – Enghavevej 80 – 2450 København.
Kontakter
Nicolai Jæpelt, chef for Coop Crowdfunding, Tlf. 2913 7665
Billeder
Links
Information om Coop Danmark A/S
Om Sustainary
Sustainary er en international platform, der arbejder for at fremme den grønne omstilling ved at samle aktører, iværksættere, investorer og aktive borgere på ét sted. Sustainary står bag Nordens største bæredygtighedspris for grønne teknologier og bidrager via mentorprogrammer og acceleratorer til skalering af grønne løsninger. Sidst, men ikke mindst forbinder Sustainary teknologier med investeringer bl.a. via crowdfunding og omstillingslån.
Sustainary er initiativtager bag en række nationale og internationale programmer og konferencer om den grønne omstilling i Danmark, Norden, Sydeuropa og Sydamerika.
Om Coop Crowdfunding
Coop Crowdfunding er en af Danmarks største crowdfunding platforme, der forbinder producent og forbruger, og på 3,5 år har Coop Crowdfunding rejst 40 mio. kr. til mere end 500 danske producenter. Tanken bag Coop Crowdfunding er at knytte virksomheder og forbrugere tættere sammen ved at skabe nye og direkte relationer mellem dem. Over tid er målet dermed at demokratisere de danske fødevarevirksomheder, adgangen til kapital og udviklingen af danske fødevarer ved at give forbrugerne – herunder Coops 1,4 mio. medlemmer – medansvar og mulighed for at præge den måde, vi producerer og forbruger på i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Danmarks største supermarkedskæde åbner ny konceptbutik i København28.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et år efter lanceringen af SuperBrugsen og Kvicklys nye strategi MOD2028 leverer kæderne deres bedste resultater i flere år, og med et stærkt momentum tager man nu næste skridt. Det sker, når SuperBrugsen åbner en ny konceptbutik i København, hvor man samtidig lancerer SuperBrugsen og Kvicklys nye fælles brandunivers, der sætter retningen for, hvad kæderne vil være for danskerne.
Coop tester datomærkning af tøj19.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får man danskerne til at bruge deres tøj så længe som muligt i stedet for at smide ud og købe nyt? Når Coop lancerer sin nye efterårskollektion fra børnemærket Friends til september, tester Coop, om datomærkning af tøj kan inspirere kunderne til at holde liv i kludene lidt længere.
365discount sætter priserne ned på flere varer12.5.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En uge efter at 365discount kom med markante prisfald på omkring 100 af de mest populære varer, kommer i dag yderligere en ny række prisfald i kæden. Omkring 50 varer mere er fra i dag sat ned til ny fast lav pris. Det sker for at kæden kan fastholde sin position, hvor kunderne kan være trygge om, at de altid får meget konkurrencedygtige priser – ikke bare på tilbudsvarerne, men på de normale priser. De nye faste lave priser kommer efter en lang periode hvor andelen af varer, der bliver solgt på tilbud, er steget markant og hvor prisforskellen mellem tilbudspris og normalpris har ramt et niveau, der ikke er set hidtil. Det gør 365discount op med. Det begyndte i februar med prisfald på mælk og mejerivarer. I sidste uge kom andet trin med prisfald på en lang række andre varer, blandt andet kød, brød, pasta og bleer. Og i dag kommer det tredje trin med prisfald på bl.a. mel, sukker og pålæg. ”Den seneste uge har vi oplevet stor vækst i salget af de varer, vi satte ned, så vi må konkludere
Finalister til Produktprisen og Irmaprisen 2026 er fundet6.5.2026 14:20:19 CEST | Pressemeddelelse
63 spændende, lokale produkter fra hele landet er reduceret til 12, der nu skal dyste om Produktprisen 2026 i kategorierne Mad, Konfekture, Drikke og Innovation. Ved smagningen smagte og udvalgte dommerne samtidig seks produkter, der for anden gang skal dyste om Irmaprisen, og dermed en plads på hylderne i udvalgte SuperBrugsen og Kvickly-butikker
Coop indleder hidtil største fremstød for danske og lokale varer5.5.2026 13:22:03 CEST | Pressemeddelelse
Inviterer mindre producenter til leverandørdag 24. juni
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

