Grønne energiarbejdspladser buldrer afsted
Der er godt 73.000 beskæftiget i energisektoren i Danmark. Arbejdspladserne ligger hovedsageligt i landdistrikterne, og branchen er i vækst. Og det går især godt i den grønne del energisektoren, hvor der er fuld fart på beskæftigelsen.
Det viser den første kortlægning nogensinde af beskæftigelsen for hele energisektoren i Danmark. Fra 2014 til 2016 er antallet af grønne energiarbejdspladser vokset med 6 pct. om året i gennemsnit. Det er seks gange mere end væksten i erhvervslivet generelt.
”Kortlægningen af energisektorens betydning for beskæftigelsen, væksten og velstanden i Danmark taler sit tydelige sprog; energisektoren rummer over 73.000 arbejdspladser hovedsageligt i landdistrikterne, og navnlig de grønne energiarbejdspladser er inde i en stor fremgang. Det skal vi holde gang i. Regeringen er lige på trapperne med sit udspil til en ny energiaftale, som skal skabe endnu mere vækst og flere energiarbejdspladser til gavn for vores velstand og velfærd,”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars. Chr. Lilleholt (V).
Grønne industriarbejdspladser klart i førertrøjen
Tallene viser, at det er de grønne industriarbejdspladser, der står for størstedelen af de grønne energiarbejdspladser herhjemme, og det er samtidig her, at væksten i de grønne energijob er størst. Således er antallet af grønne energiarbejdspladser i industrien vokset med 10 pct. om året fra 15.517 i 2014 til 18.760 i 2016.
Det er ti gange så høj vækst som i erhvervslivet generelt, hvor beskæftigelsen steg 1 pct. om året i samme periode.
Jylland topper listen
Kigger man på hvor de grønne energiarbejdspladser ligger geografisk herhjemme, så er det specielt de jyske kommuner, der ligger i front.
Flest grønne arbejdspladser har Ikast-Brande med 4.064 svarende til 13 pct. af de samlede grønne energijob. Herefter følger Aalborg, Ringkøbing-Skjern, Aarhus og Sønderborg. De fem kommuner i toppen tegner sig for hele 13.470 grønne energijob, hvilket er 43 pct. af de danske grønne energiarbejdspladser.
”Det glæder mig at se, at de grønne job fordeler sig jævnt ud over landet, men især, at de jyske kommuner tegner sig for en stor andel af dem. Det vidner om, at de grønne energivirksomheder ikke kun koncentrerer deres indsats omkring de større byer, men også ser ud i resten af landet, når nye fabrikker og produktionsvirksomheder skal placeres. Samtidig styrker det regeringens ambition om at skabe bedre sammenhængskraft og vækst i hele landet”, siger Lars Chr. Lilleholt (V).
Fakta:
- Det er første gang nogensinde, at beskæftigelsen i energisektoren kortlægges nationalt
- I 2014 var i alt 27.931 personer beskæftiget inde for de grønne energiområder. I 2016 var det tal steget til 31.221 personer. En stigning på knap 6 pct. per år
- Industrijob i den grønne del af sektoren tegner sig for de fleste arbejdspladser med godt 60 pct.
- Region Midtjylland har klart flest beskæftigede på det grønne område med 12.458 personer. Herefter følger Region Syddanmark og Region Hovedstaden
- Analysen af energibeskæftigelse er udarbejdet af ministeriet i samarbejde med Energistyrelsen og Damvad Analytics
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt: Lasse Bendtsen, tlf: 4172 3884, lasab@efkm.dk
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Ny rapport viser fremgang i udrulning af grøn varme16.4.2024 09:20:45 CEST | Pressemeddelelse
Der er i 2023 kommet afklaring for mere end 100.000 danskere om, at fjernvarme er på vej, og mange flere kan komme til over det næste år. Med en ny rapport giver KL og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet en status på udfasningen af gas i de danske hjem.
Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er på plads15.4.2024 18:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu åbnet for transport og lagring af CO2 på tværs af Norge, Sverige og Danmarks grænser. Med aftalerne er målet om et europæisk storskalamarked for CO2-fangst og lagring rykket et skridt tættere på.
Danmark hjælper med at styrke Ukraines forsyningssikkerhed9.4.2024 15:06:03 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningssikkerhed er afgørende for Ukraine – både på kort og lang sigt. Danmark spiller en vigtig rolle i genopbygningen, den grønne omstilling og den akutte sikring af Ukraines forsyning. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard er i Ukraine for at sætte fokus på det dansk-ukrainske energisamarbejde og genopbygning af et mere robust energisystem.
Nyt samarbejde skal styrke sikkerheden omkring kritisk infrastruktur i Nordsøen9.4.2024 07:02:27 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og fem andre lande, der grænser op til Nordsøen, indgår nyt samarbejde med formålet om at beskytte kritisk infrastruktur og øge sikkerheden i regionen.
Danmark bidrager til genopbygning af Ukraines energisektor efter nye massive russiske angreb8.4.2024 12:00:02 CEST | Pressemeddelelse
Et dansk bidrag på 40 millioner kroner til det ukrainske energisystem er på vej efter nye, voldsomme russiske angreb på infrastrukturen, der har efterladt én million mennesker uden strøm. Med den nye støtte leverer Danmark endnu et substantielt bidrag for at sikre, at Ukraines energiforsyning opretholdes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum