Grøn skattereform sætter skub i elektrificeringen af Danmark
24.6.2022 12:03:03 CEST | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og SF har landet en grøn skattereform, som indeholder en afgift på CO2. For virksomheder udenfor EU’s kvotehandelssystem lander den på 750 kr. pr. ton CO2 i 2030, mens de virksomheder, der er omfattet af kvotesystemet, får en pris på CO2 på 375 kr.pr. ton i 2030. Afgiften indfases fra 2025 til 2030.
Green Power Denmark glæder sig over, at industri, private forbrugere og energisektor nu får klarhed og sikkerhed for de fremtidige afgifter på fossile brændsler og grønne løsninger.
- Med aftalen går politikerne fra tanke til handling og sender et klart signal om, at vi skal væk fra kul, olie og naturgas og investere i et grønt og elektrisk samfund. Det skal de have stor ros for. Det giver energisektoren en afklaring af, hvor hurtigt efterspørgslen på de grønne løsninger stiger, så vi kan foretage investeringer i rette tid, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
Regeringen og partierne bag aftalen afsætter også et større milliardbeløb frem mod 2030, som skal hjælpe de virksomheder, der rammes hårdest af CO2-afgiften. Det skal minimere risikoen for, at udledninger og danske arbejdspladser flytter til udlandet.
- Enhver afgift skal sættes, så den guider kunderne i grøn retning, hvis vi skal nå klimamålene i det tempo, et bredt flertal i Folketinget har bestemt. Samtidig skal det sket på en måde, som tager hensyn til udsatte virksomheders konkurrenceevne. Det er en svær men nødvendig øvelse, som politikerne skulle balancere. For vi skal gøre Danmark både grønnere og rigere, siger Kristian Jensen.
Elafgift får endnu et nøk ned
Derudover indeholder aftalen en sænkelse af elafgiften. Der vil således blive skåret med yderligere 1,5 øre/kWh i 2028, 3 øre/kWh i 2029 og 7,5 øre/kWh i 2030 og frem. I dag ligger elafgiften på 90 øre pr. kilowatt-time, hvilket gør den til en af Europas højeste. Med de planlagte lempelser af afgiften lander den på 55,4 øre/kWh i 2030.
- Det er vigtigt, at vi indfører et afgiftssystem, der baserer sig på CO2-belastning. Strøm udleder meget lidt CO2, og derfor er den rekordhøje danske elafgift helt skæv. Det kan hverken forsvares eller forklares. Heller ikke socialt, da afgiften vender den tunge ende nedad. Derfor er jeg også sikker på, at det ikke er sidste gang, politikerne tager en bid af elafgiften, siger Kristian Jensen.
Regeringen og partierne har også givet håndslag på at lave et nyt grønt råderum, hvor de reserverer 1½ mia. kr. i 2024 og 3¼ mia. kr. årligt fra 2025-2040 til blandt andet elektrificering og Power-to-X.
- Grøn omstilling og klima bliver nu en fast prioritet i finansloven. Det er vigtigt i forhold til de meget store opgaver og investeringer, der venter på vejen mod vores fælles klimamål i 2030, siger Kristian Jensen.
Derudover roser Green Power Denmark, at aftalen afsætter en pulje til test af havvindmøller og midler til grøn efteruddannelse og opkvalificering.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte HougaardPressechef
Tlf:+45 35 30 04 78bho@greenpowerdenmark.dkBjarke Lund LarsenPresserådgiver
Tlf:23108323bll@greenpowerdenmark.dkInformation om Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Energibranchen fremlægger køreplan til kommende regering26.2.2026 13:54:09 CET | Pressemeddelelse
Energipolitik spiller en helt afgørende rolle for, hvordan vi kan indrette vores samfund. Green Power Denmark fremlægger seks konkrete forslag, som en kommende regering bør gennemføre for at bevare dansk velstand og sikre, at Danmark bliver uafhængige af energi fra ustabile regimer.
Green Power Denmark: En kæmpe tak til Jesper Hjulmand6.2.2026 13:10:15 CET | Aktuelt
Jesper Hjulmand, adm. direktør i Andel, har meddelt, at han stopper som leder af bestyrelsen i Green Power Denmark i forbindelse med den kommende generalforsamling. – Vi skylder Jesper Hjulmand en kæmpe tak for at have taget lederskabet i at etablere én fælles forening for den grønne energisektor og for at have styret foreningen gennem de første fire år, siger adm. direktør i Green Power Denmark Kristian Jensen.
Green Power Denmark: Dansk-tysk samarbejde om Energiø Bornholm styrker Europa26.1.2026 18:09:04 CET | Pressemeddelelse
Energiøen cementerer det grænseoverskridende energisamarbejde og styrker både energiuafhængigheden i Europa og Danmarks forsyningssikkerhed, vurderer Kristian Jensen, adm. direktør for Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Energinet skal i offensiven23.1.2026 09:21:09 CET | Pressemeddelelse
Energinet erkender åbent, at de ikke har udbygget deres del af elnettet – transmissionsnettet – i takt med behovet. Det får klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard til at samle branchen for at se på udfordringer og muligheder. Green Power Denmark har længe advaret om, at det går for langsomt med at udbygge transmissionsnettet. Vi glæder os derfor over den politiske handling.
Mette Rose Skaksen får nyt job uden for Green Power Denmark12.1.2026 16:01:50 CET | Pressemeddelelse
Viceadm. direktør Mette Rose Skaksen stopper i Green Power Denmark ved udgangen af februar. Hun skal være adm. direktør i Energi Fyn. Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, takker Mette Rose Skaksen for indsatsen: - Hun har leveret et væsentligt bidrag til, at Green Power Denmark på kort tid har etableret sig som en stærk erhvervs- og interesseorganisation, siger han.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
