Grøn messe trækker fulde huse
Det er gået stærkt med billetterne til ”guld og grønne genveje messen” den 18. januar i Vojens Hallerne. I løbet af få dage blev der booket 200 billetter, og messen kan nu melde alt optaget.
På messen kan man opleve både fagpersoner og virksomheder, der arbejder med grøn omstilling og bæredygtighed. På den måde kan man let få både viden og information om grønne valg ligesom man også har mulighed for at prøve nogle af tingene af i praksis.
”Messen skal blandt andet sætte fokus på, hvad man selv kan gøre i forhold til grøn omstilling. Måske har man et ønske om at skifte til el-bil eller få en ny varmekilde, men for at man kan lave ændringerne, skal man vide, hvordan man ændrer det og hvad der findes løsninger – og det er det, vi gerne vil give borgerne mulighed for på messen”, siger Carsten Leth Schmidt, formand for Teknik- og Klimaudvalget.
Messen har været i støbeskeen i længere tid, og at den nu falder sammen med stigende priser og en energikrise er lidt tilfældigt, men det betyder omvendt, at der er rigtig stor efterspørgsel på billetterne.
”Vi har ramt noget meget aktuelt, og timingen kunne ikke være meget bedre. Mange vil gerne have tip og tricks til, hvordan de kan spare i hjemmet eller gøre tingene på en smartere eller billigere måde”, siger Bent Kloster, formand for Land- og Byudviklingsudvalget.
Et af aftenens indslag er kokken Nikolaj Kirk, der sammen med 12 borgere går på scenen og laver mad. Efterfølgende er der mulighed for at få smagsprøver.
Messen henvender sig til hele familien. Der vil være særlige aktiviteter for børn, og der er sørget for aftensmad – også vegansk. Arrangementet er gratis, men af hensyn til forplejning, skal man booke en billet på haderslev.dk/messe
*Guld og grønne genveje’ er en messe, der er arrangeret i et samarbejde mellem Teknik- og Klimaudvalget og Land-. og Byudviklingsudvalget.
Messen er kl. 17-20, men allerede fra klokken 16 kan man komme og prøve en el-bil. Vedhæftet er det fulde program.
Kontakter
Bent KlosterFormand for Land- og Byudviklingsudvalget, Haderslev Kommune
Tlf:40 31 17 86bklo@Haderslev.dkCarsten Leth SchmidtFormand for Teknik- og Klimaudvalget
Tlf:24 65 79 16cals@haderslev.dkBitten JensenLanddistriktskoordinator
Tlf:24 59 15 69bitj@haderslev.dkVedhæftede filer
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune køber hotel i Gram til nedrivning25.6.2025 10:58:50 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune besluttede på deres møde tirsdag at købe Hotel Gram. Bygningen er registreret som bevaringsværdig, men har vist sig at være i så dårlig stand, at den er egnet til nedrivning.
Haderslev Idrætscenter får ny leder med rødder i det lokale20.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Nørup Schmidt er den nye mand i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Han har solid erfaring med idrætsfaciliteter fra henholdsvis Vejle, Kolding og senest Aabenraa Kommune. Og så er han født og opvokset i Haderslev.
Haderslev Kommune klar til Ældreloven19.6.2025 09:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Når den nye ældrelov træder i kraft 1. juli skal landets kommuner tilbyde sammenhængende helhedspleje til kommunens borgere. I Haderslev Kommune har plejepersonalet allerede igennem en længere periode arbejdet i mindre, tværfaglige teams, der selv koordinerer og planlægger arbejdet ud fra borgernes behov.
Haderslev er værter for stort cykelløb10.6.2025 08:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Til august er Haderslev Kommune vært ved endnu et cykelløb. Det er fremtidens cykelstjerner, der gæster Haderslev, når kommunen lægger veje til Danmarksmesterskaberne for U23 og børne- og ungdomsklasserne i enkeltstart og linjeløb.
KAMMA SVENSSON – illustrationernes foregangskvinde3.6.2025 13:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. juni åbner Historie Haderslevs udstilling om den sønderjyske kunstner Kamma Svensson. Udstillingen indeholder originale værker, skitser, illustrationer, trykplader, plakatudkast, samt en række centrale citater om Kamma Svenssons liv og virke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum