Bjerregaard sikkerhed A/S

Grøn Koncert går endnu et gear op med sikkerheden

Del
Der er styr på sikkerheden, når 17 busser med 720 frivillige fra 15. juli ruller ud i det danske sommerland for at afvikle koncerter i otte store byer
Der er styr på sikkerheden, når Grøn-Koncert-karavanen af 55 lastbiler og 17 busser med 720 frivillige turnerer Danmark rundt i rockens og den gode sags tjeneste.
Der er styr på sikkerheden, når Grøn-Koncert-karavanen af 55 lastbiler og 17 busser med 720 frivillige turnerer Danmark rundt i rockens og den gode sags tjeneste.

Når Grøn Koncert-karavanen sætter sig i bevægelse 15. juli med 55 lastbiltræk og 17 busser, kan de 720 frivillige, som skal med rundt til de otte koncerter, se frem til en tur med endnu større fokus på deres – og koncertgæsternes – sikkerhed.

En gruppe centrale ledere fra Muskelsvindfondens sikkerhedscrew har nemlig været med på Danmarks første sikkerhedsuddannelse hos Københavns Brandvæsen.

Sikkerhed før alt andet

På uddannelsen har de blandt andet lært at kortlægge risici og at reducere dem ved at tænke og handle forebyggende. Den tankegang klinger godt hos Bjerregaard Sikkerhed A/S. Virksomheden har siden 1978 markedsført job- og sikkerhedsfodtøj og har i den forbindelse sponseret sikkerhedsfodtøj til de frivillige, der er med til at bygge scenerne op og pille dem ned.

- Vi og vores forhandlere hjælper hver dag tusindvis af personer til en mere sikker hverdag, siger adm. direktør Søren Boye. I de tre år, vi har samarbejdet om Grøn Koncert, har vi altid oplevet, at Muskelsvindfonden tager det største ansvar for sine mange frivillige, og det skal de have stor ros for.

At opsætte en koncertplads og tage den ned igen inden for et døgn er ikke nogen simpel opgave, fremhæver Søren Boye.

- Vi har stor respekt for, at fonden aldrig går på kompromis, men altid lader sikkerheden gå foran. Og det lever helt op til min opfattelse af Muskelsvindfonden, at de nu også går forrest med at uddanne de sikkerhedsansvarlige, siger Søren Boye.

På venteliste for at blive frivillig

Når krewet - som de kalder sig - bygger pladsen i Kolding op til årets første Grøn Koncert 16. juli, er der tale om et godt sammentømret team. Mange har været med som frivillige i årevis, fortæller Jacob Bostrup, leder af Muskelsvindfondens frivillighedskontor.

- I gennemsnit holder en frivillig mellem 4½ og 5 år, men vi har da en håndfuld, som har været med i mere end 20 år. Ham, der har været med længst, er vist med for 29. gang nu.

Det er derfor heller ikke svært at finde frivillige til koncerterne. En af årsagerne er bl.a., at de frivillige er gode til at anbefale ”tjansen” videre til andre.

- Vores frivillige er nogle fantastiske ambassadører. 95 procent siger, at de vil anbefale det til venner og familie. Vi har plads til alle - også plads til forskelle. De eneste krav er ren straffeattest, børneattest, og at man er fyldt 18 år, fortæller Jacob Bostrup.

Gode til at undgå uheld

Sikkerhed og forebyggelse af uheld kræver forberedelse – specielt når dem, der udfører arbejdet, ikke gør det til daglig. Tilbage i maj samlede Muskelsvindfonden derfor 130 af Krewets sektionschefer og souschefer for at forberede dem på årets koncerttur.

- Uheld undgår vi ikke. Vi er jo flere end 700 mennesker, der knokler rundt på en græsmark. Men vi plejer at være gode til at undgå alvorligere uheld, ligesom vores sektions- og souschefer er godt forberedt på, hvad de skal gøre, hvis uheldet er ude. Vi har også en rapport fra Arbejdstilsynet, hvor de skriver, hvad vi skal være opmærksomme på.

Den gyldne sko hylder frontløbere

For at sætte ekstra fokus på sikkerheden under koncerterne har Bjerregaard Sikkerhed indstiftet prisen Den Gyldne Sko. Det er en vandrepokal, der går til den frivillig på Krewet, der gør noget ekstra for sikkerheden. De frivillige indstiller selv kandidater til prisen, og det er også dem, der udpeger den endelige vinder.

- Den Gyldne Sko har udviklet sig til et tiltag, som hele Krewet går meget op i. Vi er derfor glade for at bidrage til fællesskabet på en måde, der både skaber fest og engagement, men også retter fokus på, at vi alle skal hjælpe med at passe på hinanden, siger Søren Boye.

Otte koncerter i otte byer

Grøn Koncert foregår 16.-19 juli i hhv. Kolding, Randers, Aarhus og Aalborg og 23.-26. juli i Esbjerg, Odense, Næstved og København. Kunstnerne er Lågsus P3, Christopher, Turboweekend/Oh Land, Magtens Korridorer, Tina Dickow, Medina, Lukas Graham og L.O.C.

Nøgleord

Kontakter

Jacob Bostrup
Leder af Muskelsvindfondens frivillighedskontor
2265 2416
jabo@muskelsvindfonden.dk

Billeder

Der er styr på sikkerheden, når Grøn-Koncert-karavanen af 55 lastbiler og 17 busser med 720 frivillige turnerer Danmark rundt i rockens og den gode sags tjeneste.
Der er styr på sikkerheden, når Grøn-Koncert-karavanen af 55 lastbiler og 17 busser med 720 frivillige turnerer Danmark rundt i rockens og den gode sags tjeneste.
Download
Sammen med Grøn Koncert har Bjerregaard Sikkerhed indstiftet awarden Den Gyldne Sko, der går til en i Krewet, som har gjort noget ekstra for sikkerheden.
Sammen med Grøn Koncert har Bjerregaard Sikkerhed indstiftet awarden Den Gyldne Sko, der går til en i Krewet, som har gjort noget ekstra for sikkerheden.
Download
–Muskelsvindfonden tager det allerstørste ansvar for sine medarbejdere og de mange frivillige, siger Søren Boye, adm. direktør for Grøn Koncert-sponsor Bjerregaard Sikkerhed A/S.
–Muskelsvindfonden tager det allerstørste ansvar for sine medarbejdere og de mange frivillige, siger Søren Boye, adm. direktør for Grøn Koncert-sponsor Bjerregaard Sikkerhed A/S.
Download
Download
Grøn Koncert foregår 16.-19 juli i hhv. Kolding, Randers, Aarhus og Aalborg og 23.-26. juli i Esbjerg, Odense, Næstved og København.
Grøn Koncert foregår 16.-19 juli i hhv. Kolding, Randers, Aarhus og Aalborg og 23.-26. juli i Esbjerg, Odense, Næstved og København.
Download
Bjerregaard Sikkerhed A/S markedsfører en række kendte mærker fra blandt andre Bata Industrials, Grisport, Terra, FAL og Arbesko gennem udvalgte forhandlere af sikkerhedsfodtøj, herunder byggemarkederne.

Links

Information om Bjerregaard sikkerhed A/S

Bjerregaard sikkerhed A/S
Bjerregaard sikkerhed A/S
Baldersbuen 33
2640 Hedehusene

+ 45 46 55 00 00http://www.bjerregaard.dk

Følg pressemeddelelser fra Bjerregaard sikkerhed A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye