De Danske Bilimportører

Grøn fremgang i generel tilbagegang

Del
I juni 2022 blev der indregistreret 14.755 nye personbiler, hvilket er en tilbagegang på 27,2 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år. Med 73.490 indregistrerede personbiler viser første halvår af 2022 også en tilbagegang på 23,8 procent. Dog er bestanden af elbiler i kraftig vækst.

Bilindustrien er fortsat ramt af mangel på delkomponenter, og forventningen til det samlede bilsalg for 2022 er blevet nedjusteret, da udbuddet ikke kan følge med efterspørgslen. Dog sælges der markant flere elektriske biler end i samme periode sidste år.

Bestanden af elbiler i Danmark er over fordoblet det sidste år. I dag er der indregistreret 88.351 elbiler i Danmark mod 41.556 samme tidspunkt sidste år

”Indregistreringstallene er generelt faldende grundet den globale forsyningskrise. Det er dog bemærkelsesværdigt hvor hurtigt skiftet til de grønne biler går i Danmark”, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

I årets første 6 måneder er der indregistreret 12.159 nye elbiler, hvilket er en markant fremgang i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Nye EU-mål skærper kravene til opladning

EUs institutioner har netop vedtaget, at der fra 2035 kun må sælges 0-emissions biler. Bilproducenterne er med massive investeringer i ny grøn teknologi godt på vej til at nå målet. Dog bliver adgangen til opladning nøglen til succes.

"Vi er meget bekymret for, om Europa når at få fuldt udbygget ladeinfrastrukturen frem mod 2035. Hvis ikke det lykkes, får vi ikke for alvor nedbragt CO2-udledningen. Det er dog positivt at se, hvor mange nye aktører, der melder sig på markedet for opladning, selvom det stadig går for langsomt med opsætning af ladestandere i Europa", siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

Pressefoto

Klik her

Kildeangivelse

Gengivelse af pressemeddelelsens tekstindhold bedes kildeangivet: De Danske Bilimportører

Gengivelse af tal og statistikker bedes kildeangivet: Bilstatistik.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om De Danske Bilimportører

De Danske Bilimportører
De Danske Bilimportører
Rådhuspladsen 16
1550 København V

+45 39 16 23 23https://www.bilimp.dk/

De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilproducenternes repræsentation i Danmark. Vi repræsenterer alle nye biler (person-, vare- og lastbiler samt busser) som anskaffes i Danmark og de omfatter selvsagt alle teknologierne – el, brint, hybrider, diesel, benzin, gas. 

Følg pressemeddelelser fra De Danske Bilimportører

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra De Danske Bilimportører

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye