3R Kontor

Grøn forretningsmodel giver sorte tal på bunden

Del

Møbelvirksomhed skaber vækst og solidt overskud ved at kassere smid-væk-kulturen og betragte brugte møbler såvel som socialt udsatte mennesker som en ressource, viser CSR-regnskabet og det normale.

3R Kontors donationsnetværk er med til at sikre virksomheden en sund forretning på bundlinjen, og der tages samtidig ansvar for bæredygtighed. Foto: PR.
3R Kontors donationsnetværk er med til at sikre virksomheden en sund forretning på bundlinjen, og der tages samtidig ansvar for bæredygtighed. Foto: PR.

Udsmidning er et skældsord og den absolut sidste udvej for medarbejderne i 3R Kontor. Den aarhusianske møbelvirksomhed er centreret omkring cirkulær økonomi, og på to år har stifter Steffen Høgh dokumenteret, at forretningsmodellen ikke kun er godt for miljøet. Det netop offentliggjorte årsregnskab for 2016 viser nemlig et resultat på næsten 800.000 kroner ud af en omsætning på 10,45 millioner kroner. Omsætningen er således vokset med 130 procent, mens indtjeningen er steget med 65 procent. Medarbejderstaben er i perioden steget fra tre til 13.

– Vi har bevist, at vores forretningsmodel er solid og skaber vækst og indtjening. Mange ser CSR og miljøhensyn som en forhindring for succes, men der er masser af penge at tjene på cirkulær økonomi og genbrug. Vi er stolte af vores fremgang og resultat, fordi det betyder, at vi nu kan gøre endnu større indvirkning på miljøet, fortæller Steffen Høgh, stifter af og direktør i 3R Kontor.

3R Kontor køber brugte kontormøbler direkte af virksomheder, sætter dem professionelt i stand og sælger dem videre med rabatter på mellem 60 og 70 procent i forhold til nypriserne. Overskudsmøbler, som ikke kan sælges, doneres til offentlige og private institutioner.

Økonomisk fordel at donere

Sideløbende med årsregnskabet har 3R Kontor offentliggjort virksomhedens CSR-regnskab, der ellers kun er obligatorisk for langt større virksomheder.

– Bundlinjen er selvfølgelig vigtig, men i en virksomhed som vores betyder værdierne næsten lige så meget. Alle vores miljøvisioner får vi plads til at fokusere på i CSR-regnskabet, fortæller Steffen Høgh.

Af CSR-rapporteringen fremgår det, at 3R Kontor i 2016 donerede 7.224 møbler. Den største enkeltstående donation var på 727 møbler til AOF Job og Dansk, der skulle undervise et rekordhøjt antal sprogskolekursister. De to modtagere er en del af 3R Kontors donationsnetværk, som ved udgangen af 2016 talte 572 medlemmer. Netværket er en central del af 3R Kontor, og målsætningen er at runde 1000 medlemsvirksomheder i 2017.

– Det er dyrt, dumt og miljøskadeligt at smide møbler ud. Særligt når hundredvis af foreninger, skoler og institutioner kan bruge de møbler, vi ikke kan sælge. Donationsnetværket er essentielt for os, da det økonomisk bedre kan betale sig at give møblerne væk. Samtidig gør vi en masse mennesker glade og påvirker miljøet positivt ved at mindske produktion og forbrug. Det er rent win-win-win, forklarer Steffen Høgh.

Ambitionerne om bæredygtighed går igen i personalepolitikken. 40 procent af medarbejderstaben i 3R Kontor er nemlig socialt udsatte mennesker, der har fået skrammer og patina af et hårdt liv. De begynder som oftest i praktik eller løntilskudsstillinger og ender med en fuldtidsansættelse sideløbende med den toårige EGU-uddannelse. 

Nøgleord

Kontakter

Steffen Høgh
Direktør, 3R Kontor
(+45) 27 12 27 98
Steffen@3rkontor.dk

Billeder

3R Kontors donationsnetværk er med til at sikre virksomheden en sund forretning på bundlinjen, og der tages samtidig ansvar for bæredygtighed. Foto: PR.
3R Kontors donationsnetværk er med til at sikre virksomheden en sund forretning på bundlinjen, og der tages samtidig ansvar for bæredygtighed. Foto: PR.
Download
Ifølge Steffen Høgh vil genanvendelse og cirkulær økonomi fylde meget mere i fremtidens erhvervsliv. Foto: PR.
Ifølge Steffen Høgh vil genanvendelse og cirkulær økonomi fylde meget mere i fremtidens erhvervsliv. Foto: PR.
Download
3R Kontor har forpligtet sig til, at 40 procent af medarbejderne skal være socialt udsatte. I omsorgsfulde rammer får de unge ansvar og en meningsfuld EGU-uddannelse. Foto: PR.
3R Kontor har forpligtet sig til, at 40 procent af medarbejderne skal være socialt udsatte. I omsorgsfulde rammer får de unge ansvar og en meningsfuld EGU-uddannelse. Foto: PR.
Download

Links

Information om 3R Kontor

3R Kontor
3R Kontor
Oddervej 84
8270 Højbjerg

70 70 79 70http://www.3rKontor.dk

3R Kontor i Aarhus blev stiftet i 2015 og har specialiseret sig i at genanvende brugte kontormøbler. Virksomheden er FSC-certificeret og tilbyder løsninger, der er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige.

Følg pressemeddelelser fra 3R Kontor

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra 3R Kontor

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum