Grøn erhvervssucces: "Vi vil gerne sætte et lokalt aftryk"
I den lille midtjyske by Hampen klos op ad Danmarks største skovdistrikt mellem Herning og Silkeborg ligger en industrivirksomhed, der med egne ord laver ’Verdens bedste bræt’. Superwood hedder virksomheden, som producerer bæredygtigt træ, der beklæder alt fra en pittoresk fjeldhytte i Stavanger over typerækkehuse i Malmø til private villaer.
Omdrejningspunktet i Superwood har siden etableringen i år 2000 været træ. Faktisk begyndte virksomheden sin rejse ved at flytte ind ved det gamle savværk i Hampen.
- Dengang, som nu, har innovation og lysten til at finde mere bæredygtige metoder at behandle træet på været en drivkraft for os. Årsagen til, at vi bor, hvor vi bor, er, at vi ligger op ad Danmarks største skovdistrikt – det blev så aldrig aktuelt at anvende træet derfra, fordi vi oplevede at det var svært at finde træ, som levede op til kvalitetskravene. I stedet tvang det os til at fortsætte vores innovationsproces i en anden retning – mod mere bæredygtighed, fortæller direktør Ole Dalsgård, der i dag importerer træet til Superwoods produktion fra bæredygtige skovbrug i Sverige, Norge og Finland.
En industrivirksomhed med en moderne agenda
Mere end et årti har virksomheden brugt på at forfine sine grønne idéer fra hovedsædet i forbindelse med det gamle savværks produktionshaller. I dag tæller Superwood 55 ansatte inklusive agenter i Norge og Sverige og kunne i 2020 fremvise en omsætning på 100 millioner kroner – et vildt vækstridt fra 2013, hvor omsætningen lød på 1 million kroner.
Og hvad er så ’Verdens bedste bræt’? Resultatet af én lang innovationsrejse, hvor et traditionelt industriprodukt fra begyndelsen fusionerede med en moderne, bæredygtig agenda.
Kort fortalt har Superwood udviklet en teknologi til gennemimprægnering af træ, der er et bæredygtigt alternativt til traditionel vacuum- og trykimprægnering af træ. Selve produktionen er CO2-neutral, og processen gennemføres uden brug af tungmetaller og med et minimalt forbrug af imprægneringsmidler. Samtidig foregår imprægneringsprocessen i et lukket fuldautomatisk system, hvor imprægneringsmidlerne forbliver i træet, og dermed ikke siver ned i grundvandet. Og træet stammer udelukkende fra bæredygtigt skovbrug.
Alt i alt en grønnere og mere bæredygtig måde at gøre træ klar til at blive brugt i byggeri som for eksempel træbeklædning. Det er også en teknologi, som har givet Superwood flere grønne hædersmærker i årenes løb. Tilbage i 2003 fik virksomheden EU’s miljøpris, ligesom den har opnået det højeste certificeringsniveau indenfor Cradle to Cradle for sine imprægnerede og umalede brædder.
Et lokalt aftryk
Hele vejen gennem denne grønne innovationsproces har udgangspunktet været Superwoods unikke imprægneringsmetode. I 2013 fik placeringen ved det gamle savværk i Hampen en central betydning i det strategiske arbejde – det gik ud på at samle hele værdikæden, så alle processer foregik in house – dermed kom der igen et savværk i Hampen.
Og placering betyder noget for Superwood. Det fortæller Sofie Mora Kristensen, der til daglig er ansvarlig for bæredygtighed hos Superwood, og dermed har ansvaret for at videreudvikle virksomhedens bæredygtige profil.
- Vi vil gerne sætte et lokalt aftryk. Det er en naturlig del af vores værdier at passe på lokalområdet og bidrage til udviklingen. Samtidig oplever vi fordelene ved at ligge i et mindre lokalsamfund. Der er en enorm velvilje over for os – både fra de lokale borgere og fra kommunen, som i den grad ønsker at hjælpe os, siger hun.
Derfor er det også lokale elektrikere, smede og tømrere, der hyres ind til opgaver i virksomhedens regi. Ligesom en lokal virksomhed har sørget for at asfaltere den parkeringsplads, som for nyligt blev anlagt foran hovedsædet.
Senest har Superwood indgået et samarbejde med Ikast-Brande Kommune om at få borgere på kanten af arbejdsmarkedet, såkaldte ”Gode hænder”, i arbejde gennem virksomhedens 2. sorteringsprodukt; ’Verdens næstbedste bræt’.
Grundlæggende har det lokale en stor betydning for virksomhedens handlerum, mener Sofie Mora Kristensen.
- Samarbejdet med kommunen og erhvervsrådet er helt særligt, når man ligger i et landdistrikt – der er ikke så langt til råd, vejledning og reel beslutningskraft. I Aarhus havde jeg en oplevelse af at være én blandt mange. Det er vi ikke her. Man bliver set, siger hun og nævner blandt andet ansættelsen af de lokale ”Gode hænder”.
- Jeg er meget imponeret over, hvor hurtigt det gik. Det varede omkring to uger fra vi havde snakken med kommunen, til vi havde ansat den første medarbejder. Min forventning havde været en helt anden, hvis vi havde ligget i en større kommune.
Fremadrettet vil hun gerne etablere samarbejder med uddannelsesinstitutionerne i nærområdet om både semesterprojekter og praktikophold til gensidig læring og gavn. Derfor er hun i dialog med erhvervsrådet om de opgaver, der kunne være relevante for virksomheden at få løst – alt fra marketingopgaver til ingeniøranalyser af virksomhedens plastforbrug.
Innovation tager tid, bæredygtighed koster penge
Sofie Mora Kristensen har en baggrund i iværksættermiljøet omkring Aarhus. Hun har både arbejdet med bæredygtig chokolade og skovbrug før hun rykkede sit arbejdsliv til Hampen med ønsket om at bidrage til at udbygge og forfine virksomhedens bæredygtighedsprofil. Derfor har hun i dag ansvaret for, at Superwoods bæredygtige innovationsrejse kan fortsætte langt ind i fremtiden.
Og dén rejse er så langt fra slut.
- Man kan ikke gå over i en bæredygtig transition fra den ene dag til den anden. Det handler om at tage små skridt – et ad gangen. Innovation tager tid, siger hun og tilføjer:
- Hos Superwood er der en stor lydhørhed i forhold til at udvikle nye initiativer inden for bæredygtighed, ligesom der er en forståelse for, at investeringer i bæredygtighed koster penge. Og det er et virkelig fedt udgangspunkt.
Derfor har Sofie Mora Kristensen sat sig godt til rette i sædet. Ifølge virksomheden selv er det en del af Superwoods DNA ”at finde på og udvikle nyt” ved at bygge videre på det, der allerede er vokset ud af savværket i Hampen.
- I mit hoved er Superwood én lang innovationsproces. Det er det, vi kan, det er det, vi har gjort, og det er det, vi vil fortsætte med. Med det i baghovedet, passer vi nok også meget godt ind i et landdistrikt. For der er lidt kortere fra tanke til handling herude. Og så er der helt andre muligheder at trække på end i storbyen.
Superwood er erhvervspartner i Landdistrikternes Fællesråd.
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, kommunikations- og presseansvarlig i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Cecilie Davidsen Høj, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53850124, mail: cdh@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikterne: Manglende kompensation til naboer og lokalsamfund spænder ben for udbygning af solceller og vindmøller25.4.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi kommer kun i mål med den grønne omstilling på energiområdet, hvis vi formår at skabe lokal opbakning til vindmøller og solcelleparker, advarer Landdistrikternes Fællesråd. Hvis flere projekter skal realiseres, skal der meget mere lokal involvering og langt større kompensationer til, vurderer organisationen. Alternativet er, at modstanden lokalt bliver endnu mere rodfæstet.
Skal din by vinde titlen som Årets Landsby 2024?15.4.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ”plads til det gode liv”, og hvor byens mødesteder er nytænkte og giver plads til det nære fællesskab. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2024 kl. 12.00.
Landdistrikterne: Altafgørende at der kommer mere nærhed i sundhed11.4.2024 14:13:13 CEST | Pressemeddelelse
600.000 danskere bor i lægedækningstruede områder, og det går særligt ud over folk i landdistrikterne. For at mindske den geografiske ulighed i sundhed, kræver det politisk handling, mener Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig roser intentionen om mere nærhed i nyt sundhedsudspil fra Danske Regioner.
Landdistrikterne: Flere praktiserende læger er på vej, men fortsat massiv lægemangel i landdistrikter de næste mange år19.3.2024 09:02:08 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra PLO viser, at der i 2023 var den næststørste søgning nogensinde mod speciallægeuddannelsen i almen medicin. Landdistrikternes Fællesråd glæder sig over udviklingen, men efterlyser handlig nu og politiske tiltag, der kan få flere nyuddannede til at søge mod land- og yderkommuner.
Landdistrikterne: Manglen på praktiserende læger er akut og kræver politisk handling27.2.2024 14:37:02 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra KL viser, at trods flere læger er blevet uddannet siden 2009, så gavner det ikke i land- og yderkommuner, hvor manglen på praktiserende læger generelt er størst. Landdistrikternes Fællesråd kalder udviklingen alarmerende og opfordrer til politisk handling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum