Grøn energi til NorthSide
23.5.2022 10:00:00 CEST | OK | Pressemeddelelse

Når sommersolen brager, og musikken spiller til årets NorthSide-festival, kan gæsterne glæde sig over, at energiforbruget kommer fra bæredygtige kilder. Som ny energipartner leverer OK grøn strøm, som blandt andet skal bruges til teknik og højttalere på festivalens forskellige scener.
Ud over grøn strøm leverer selskabet HVO Biodiesel til festivalens maskinpark samt nye batteridrevne ladestandere til elbiler.
NorthSide sænker CO2-udledningen
NorthSide har store grønne ambitioner og er glade for det nye partnerskab med OK. Det giver mulighed for at sænke CO2-forbruget på både strøm og transport ganske betragteligt.
”Tilbage i efteråret 2020 kunne vi stolt annoncere, at den nye NorthSide-plads på Eskelunden ville give mulighed for en festival på grøn strøm og med 2022-udgaven af NorthSide lige for døren, er vi stolte af at kunne lancere OK som vores leverandør af grøn strøm,” siger Martin Thim, Partnership and Sustainability Manager hos NorthSide.
”Samarbejdet med OK åbner også nye muligheder for at forbedre og reducere vores CO2-udledning på transportfronten. Det betyder blandt andet, at vi kan omlægge dele af vores tunge transport til at køre på ren HVO Biodiesel, og det giver spændende muligheder for at teste mobile el-ladestandere til rækken af elbiler, som bruges til afvikling af NorthSide,” uddyber Martin Thim.
OK hjælper kunderne i den grønne omstilling
OK er kendt for i mange år at have leveret traditionelle energikilder til hele landet, men selskabet er langt mere end det. Særligt grønne energiløsninger fylder mere og mere i selskabets produktportefølje.
”I OK vil vi gerne tage medansvar for den grønne omstilling, og det gør vi allerbedst sammen med vores kunder. Vi leverer den energi, som vores kunder har brug for, både nu og i fremtiden, derfor er vi rigtig glade for, at vi kan hjælpe NorthSide med flere af vores grønne løsninger,” siger René Toldbod, HR- og kommunikationsdirektør.
”HVO Biodiesel og grøn strøm, som blandt andet kommer fra danske vindmøller, giver NorthSide store CO2-besparelser, mens de nye batteridrevne ladestandere er oplagte til lige præcis festivaler og lignende arrangementer, fordi de er nemme at sætte op på midlertidige lokationer. På NorthSide tester vi ladeløsningen og er spændte på, hvordan det fungerer på pladsen,” fortsætter han.
Det grønne energisamarbejde mellem NorthSide og OK gælder i første omgang for hele festivalen i 2022, men begge parter er åbne over for at forlænge samarbejdet for en længere årrække.
Fakta: Hvad er HVO Biodiesel?
HVO (Hydrated Vegetable Oil) Biodiesel er et alternativ til almindelig diesel, der er 100 procent biologisk. Selvom biodieselen er biologisk, har den samme tekniske egenskaber som fossil diesel. Til gengæld udleder man med HVO op til 90 procent mindre CO2 og reducerer NOx-gasser med op til 30 procent.
Hvor kommer ingredienserne fra?
HVO Biodiesel kan bestå af mange forskellige bæredygtige råvarer. Blandt andet animalsk affaldsfedt fra fødevareindustrien, fiskeolie fra affaldsfisk, vegetabilske olier, brugt madolie, restprodukter fra majs, rapsolie, sojabønneolie, camelinaolie, jatrophaolie og meget andet.
Kilde: https://www.ok.dk/erhverv/produkter/braendstof/hvo-biodiesel
Fakta: Hvad er grøn strøm
Grøn strøm er en betegnelse for el, som er produceret og transporteret ved hjælp af vedvarende energikilder, såsom sol, vind, biogas, biomasse eller geotermisk energi. Med andre ord: El produceret på en CO2-neutral måde.
Som leverandør af grøn strøm køber OK certifikater fra vedvarende energikilder svarende til den mængde af energi, NorthSide bruger. OK har valgt at købe disse certifikater i Danmark, fordi det giver mening at støtte lokal, grøn energiproduktion. Det kan eksempelvis være fra danske vindmøller.
Nøgleord
Kontakter
Steffen Toft SpieleESG & Sustainability partner
stts@ok.dkBilleder
Information om OK
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab
- OK tæller udover moderselskabet OK også datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Plus.
- OK omfatter mere end 670 tankstationer, mere end 200 vaskehaller samt 76 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, e-mobilitet, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Danmarks største netværk af hurtig- og lynladere til elbiler når milepæl: Onsdag indvies lader nr. 2.00021.9.2026 06:00:00 CEST | Presseinvitation
Pressen er inviteret, når energiselskabet OK, der har landets største netværk af hurtig- og lynladere til elbiler, indvier ladestander nr. 2.000 som det første ladeselskab i Danmark. Det sker i Rødovre, hvor borgmester Britt Jensen klipper snoren, og hvor man bl.a. kan opleve en 113 år gammel elbil.
Lørdag byder på 15 timer i træk med næsten gratis strøm19.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag koster strømmen stort set ingenting fra morgen til aften. Særligt elbilister kan udnytte de lave priser og det vil kun koste omkring 15 kr. at oplade en almindelig elbil. Den lave strømpris svarer til en benzinpris på ca. 1 kr. pr. liter.
Ugen starter med enormt dyr strøm: Elprisen rammer 7 kroner i aften14.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en rigtig god ide at slukke alt, hvad der slukkes kan mandag aften. Høje gaspriser og manglende vind og sol sender elprisen op over 7 kroner.
Trods rekordhøj elpris: Strøm til elbilen kostede 320 kr. i august11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom august bød på de dyreste strømpriser i fire år, var det alligevel billigt at oplade elbilen. For en gennemsnitlig elbilist, der kører 20.000 kilometer om året, kostede opladning kun 320 kroner.
Nu kan du slippe for ”skjult” gebyr, når du parkerer bilen9.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De færreste bilister tænker over det, men parkeringsselskaber lægger ofte ret store gebyrer oveni prisen for parkering. Energiselskabet OK ønsker at gøre det billigere at parkere og går derfor nu forrest og indfører landsdækkende parkering uden parkeringsgebyr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


