Grøn Energi Dag: Vi har nu produceret mere grøn strøm end i hele 2021
5.11.2022 07:00:00 CET | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Knap to måneder inden udgangen af 2022 runder vi en produktion på 17,48 terawatt-timer (TWh) strøm fra solceller- og vindmøller. Det svarer til produktionen hele sidste år.
- Grøn energi er vores vej ud af energi- og klimakrisen. Rekorden viser, at udviklingen går den helt rigtige vej. Den høje produktion af grøn strøm skyldes, at nye solcelle- og vindmølleanlæg er taget i brug. Men vi kan også takke det danske vejr, der har skabt gunstige forhold for produktionen af grøn energi, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
Den store havvindmøllepark Kriegers Flak ud for Møn, der blev færdiggjort i 2021, har været med til at øge Danmarks produktion af grøn strøm. Den har for første gang produceret energi i et helt år. Samtidig har nye solcelleanlæg medført, at vi indtil nu har produceret 2,1 TWh solenergi. Det er en stigning på 50 procent i forhold til hele sidste år.
Hertil har vejret været med os. I de måneder hvor vi har haft mindre blæst, har vi haft mange soltimer og omvendt. Vi har derfor set et stabilt niveau i produktionen af sol- og vindenergi, og de første ti måneder har nu sat høje ambitioner for de sidste to måneders produktion af grøn energi.
- Vi har høje forventninger til resten af året. Hvis vi forsætter niveauet året ud, vurderer vi, at solceller og vindmøller ender med at producere over 20 TWh i år. Det svarer til mere end halvdelen af det årlige strømforbrug i Danmark, der vil blive dækket af grøn strøm, siger Kristian Jensen.
Årets høje produktion af grøn strøm vidner om, at udviklingen går i den rigtige retning. Men der er stadig lang vej igen. Om otte år skal vi have firedoblet grøn strøm på land mens havvind skal femdobles, hvis Danmark skal nå klimamålene. Det kræver, at de politiske aftaler, allerede nu, følges op af konkret handling. Hvis det sker, vil årets høje produktion af grøn energi blive slået i de kommende år i takt med, at nye sol- og vindmølleanlæg opstilles.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Sofie StorgaardPresserådgiver
Tlf:50 51 33 38rst@greenpowerdenmark.dkInformation om Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Nye havvindmølleparker får kæmpe betydning for Danmark4.8.2026 09:28:24 CEST | Pressemeddelelse
Tillykke til Vattenfall som har vundet udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø. Parkerne vil levere meget store mængder grøn strøm og får afgørende betydning for den grønne omstilling og forsyningssikkerheden i Danmark, mener Green Power Denmark.
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark3.8.2026 09:42:28 CEST | Pressemeddelelse
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark med ansvar for Industri og Energiproduktion. Områderne omfatter den grønne energiproduktion i Danmark samt de mange industrivirksomheder i den danske værdikæde.
Glæde over politisk aftale: Et nødvendigt første skridt ud af krisen for transmissionsnettet29.6.2026 11:25:22 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har lagt de overordnede linjer for en akutplan for elnettet. Med forståelsespapiret viser politikerne, at de er klar til at hjælpe den grønne omstilling af Danmark ud den store krise, som den befinder sig i på grund af et begrænset transmissionsnet, mener Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Regeringen sætter strøm til Danmark2.6.2026 16:26:52 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering har fremlagt et ambitiøst regeringsgrundlag med gennemgribende initiativer til at booste elektrificeringen og den grønne omstilling af Danmark. Allerøverst står en akutplan for Energinet som efterspurgt af Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Stor mangel på transmissionsnet er yderst kritisk for vores samfund27.5.2026 14:01:36 CEST | Pressemeddelelse
Et foreløbigt overblik fra Energinet viser meget begrænset restkapacitet i transmissionsnettet allerede nu og de næste 10 år. Det er en yderst kritisk situation for vores samfund, som både kalder på akut handling i form af en hastelov og et strukturelt løft, der sætter tempo og retning på udbygningen af transmissionsnettet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
