Grill uden bål og brand
13.7.2022 06:00:00 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse

Når sommerdagen bliver til aften i det danske sommerland, begynder den velkendte duft af grillkul og stegende, marineret kød at hænge tungt i luften. Med en kold flaske rosé og en frisk sommersalat på bordet er der kun tilbage at vente på, at aftenens grillmester kommer med det grillede kød. Det er ønskescenariet for de fleste fynboer, men for nogle slutter grillaftenen lang tid før planlagt.
- Hvert eneste år får vi desværre skadeanmeldelser fra medlemmer, som enten selv er kommet til skade eller som er kommet til at sætte ild i noget, mens de har grillet. Og det gælder både kulgrill, grill over bål og sågar også gasgrill, siger Per Haulund, der er skade- og policedirektør i GF Forsikring og fortsætter:
- Vi havde engang en ærgerlig sag, hvor en af vores medlemmer lige ville handle det sidste ind til aftensmaden, imens kulgrillen varmede op. Men det skulle han ikke have gjort, for da han kom hjem, var de lune kul blevet til høje flammer, og haveskuret var blevet til aske. Så man skal altså være opmærksom.
Grill med omtanke
Når man griller, arbejder man med åben ild, og i et tørt sommerlandskab skal man passe på. Flere har erstattet de klassiske kulgrill med gasgrill. Selvom gasgrillen er nemmere at kontrollere, så betyder det ikke, at man kan vende ryggen til.
- Gasgrill er nemmere at optænde og slukke igen, men fedt fra kødet eller marinaden kan antænde og give store flammer. Utætte gasslanger kan også overraske, og så behøver der ikke kun at være flammer, førend man kan få sig en slem forbrænding. Derfor skal man hele tiden være opmærksom og holde godt øje. Følger man gængse råd, så skal der nok komme lækker grillmad på bordet, fortæller Per Haulund.
Gode råd til sikker grill:
- Tænd op med optændingsblokke. Optændingsvæske eller benzin afgiver dampe, og i en bunke kul kan dampen samle sig i lommer, som eksploderer, når det antændes. Tændblokke er nemme at bruge og brænder også længere. Tænd heller ikke op under parasollen eller et halvtag.
- Kig efter utætheder. Bruger man gasgrill bør man undersøge slange og regulator for utætheder. Lugter der af gas, uden at grillen tændes, så stop. Ilden kan antænde luften omkring grillen. Bruger man en kulgrill, bør man undersøge grillen for huller, så der ikke drysser gløder eller varm aske ud.
- Sæt altid grillen på fast underlag, så den ikke vælter. Og sæt ikke en grill på græs eller andet brændbart underlag. Sæt aldrig grillen indendørs i fx garagen, da der udvikles kulilte-gasser, som er livsfarlige.
- Brug grillhandsker da varmen fra grillen er intens. Især fra gasgrill, som kan blive varmere end kulgrill, så fedtstof i opsamlingsbakken kan antændes. Så sørg for at holde grillen ren.
- Hold altid øje med grillen! Pas på børn, dyr og langt hår i nærheden af grillen. Og når maden er tilberedt, så luk luftspjældene og læg låg på. Så kvæles ilden, og de resterende grillkul kan genbruges.
Kontakter
Rasmus DamkjærKommunikationskonsulentGF Forsikring
Tlf:+45 26 79 96 73presse@gfforsikring.dkBilleder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Jubilæum: 40 år som nøgleperson i GF Forsikrings drift5.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ODENSE: I fire årtier har 63‑årige Lars Dyrby været den, man ringede til, når noget skulle fikses, flyttes, smøres eller ryddes. Nu kan han fejre sit 40-årsjubilæum som GF Forsikrings ”altmuligmand”.
Ny undersøgelse: Danske virksomheder er bekymrede for nye cybertrusler1.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bekymringen for cyberangreb vokser blandt danske virksomheder, og særligt udviklingen inden for AI skaber uro. Det viser en ny undersøgelse fra GF Forsikring, som samtidig peger på, at virksomhederne har stort fokus på at kunne komme hurtigt tilbage i drift, hvis de bliver ramt.
Et vejrskifte kan komme pludseligt: Tusindvis af bilister får ikke skiftet dæk29.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny lov og højere bøder har fået flere til at huske det vigtige skift fra sommer- til vinterdæk, men tusindvis hænger stadig i bremsen. Får man ikke skiftet, er det farligt for trafiksikkerheden, lyder det fra GF Forsikring.
LB Forsikring og GF Forsikring køber sig ind i IT-selskabet Gensam15.9.2026 10:24:49 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsikringsmarked får nu et styrket medlemsejet alternativ på IT-området. Landets to største medlemsejede forsikringsselskaber, LB Forsikring og GF Forsikring, køber sig ind i Gensam, der hidtil har haft Himmerland Forsikring som eneejer. Formålet er at etablere en fælles IT-platform til gavn for i alt godt en million medlemmer.
De populære el-løbehjul kan blive en dyr fornøjelse, advarer GF Forsikring7.9.2026 08:15:34 CEST | Pressemeddelelse
El-løbehjul er sjove og praktiske, men mange danskere risikerer at komme på kant med loven, hvis det nye hurtige transportmiddel viser sig at være ulovligt. Det kan i værste fald ende med et erstatningskrav i millionklassen, lyder det fra GF Forsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
