Grib idéen: Konference sætter fokus på frie forskningsidéer
Danmarks Frie Forskningsfond sætter fokus på risikovillighed og forskningsidéers trivsel i det forskningsfinansierende system ved årets konference Grib idéen. Prisen for Årets originale idé uddeles for første gang til en forsker, som har sat sit præg på forskningen med en original idé.
Nye forskningsidéer er afgørende for fremtidens strategiske forskningsprioriteringer. Danmarks Frie Forskningsfond sætter fokus på risikovillighed i forskningsinvesteringerne og de excellente idéers trivsel i Danmark, når ordførere og repræsentanter for organisationer, fonde og industri sætter hinanden stævne for at debattere, hvordan vi i højere grad kan gribe idéer i etsammenhængende forskningsfinansierende system.
Danmarks Frie Forskningsfond har igangsat knap 10.000 forskningsprojekter til gavn for dansk forskning og det danske samfund siden fondens etablering i 2004.
Men fonden har i den senere tid skabt debat om faldende finanslovsbevillinger til fri forskning - siden 2009 er de frie midlers andel af BNP faldet med 40 %. I 2017 og 2016 uddelte fonden en tredjedel færre bevillinger sammenlignet med 2015 og 2014.
En række effekter af fondens investeringer viser ellers, at Danmarks Frie Forskningsfond spotter originale forskningsidéer, som kommer i omløb i forskningens fødekæde:
- 9 ud af ti Centers of Excellence 2017-2018 ledes af forskere, der har forfulgt forskningsidéer med flere investeringer i træk fra Danmarks Frie Forskningsfond, f.eks. inden for kvanteteknologi.
- I gennemsnit har 66 % af de danske modtagere af bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd tidligere opnået en eller flere bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond (2013-2017).
- 78 % af fondens bevillingshavere finder senere finansiering hos private og offentlige fonde i ind- og udland.
- 50 % af fondens bevillingshavere indgår samarbejde med offentlige og private virksomheder og organisationer om vigtig videnoverførsel af fri forskning.
Deltagerne vil blandt andet diskutere, hvordan fornødne forskningsmidler på alle karrieretrin og forskernes idérigdom bliver en frugtbar symbiose til gavn for samfundet.
Debatten skydes i gang af et panel bestående af forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
forskningsordfører Mette Reissmann (S), bestyrelsesformand Jens Oddershede, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, lektor Nikolaj Thomas Zinner, fhv. formand for Det Unge Akademi, Anne-Marie Engel, Head of Talent & Career Programmes, Lundbeckfonden, videnskabelig chefrådgiver Peter Kurtzhals, Novo Nordisk og bestyrelsesmedlem Jane Hvolbæk Nielsen, Danmarks Frie Forskningsfond.
Årets originale idé og topforskning om kvanteteknologi og skattely
Ved konferencen uddeler Danmarks Frie Forskningsfond for første gang prisen for Årets originale idé til en forsker, som på original vis skaber nybrud i tænkningen inden for sit felt og med et særligt potentiale baner vejen for forskningen fremadrettet.
For at komme tæt på forskningens originaler og den frie forsknings vilkår præsenterer fire topforskere banebrydende idéer. Det drejer sig om antropolog Klaus Høyer, Københavns Universitet, kvantefysiker Ulrik Lund Andersen, Danmarks Tekniske Universitet, professor MSO i økonomi Niels Johannesen, Københavns Universitet, og fysiker Liv Hornekær, Aarhus Universitet.
Konferencen ”Grib idéen” samler forskningens centrale stakeholders i BLOX torsdag d. 11. oktober 2018.
Kontakter
Bestyrelsesformand, professor Peter Munk Christiansen, Danmarks Frie Forskningsfond, tlf. 3011 5340, e-mail: pmc@ps.au.dk
Pressekonsulent Mette Lynge Hansen, tlf. 7231 8465, e-mail: met@ufm.dk
Vedhæftede filer
Information om Danmarks Frie Forskningsfond
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Hvem taler med hvem i FN? Forskere skal skabe ny viden om den politiske verdensorden6.2.2019 05:00:00 | Pressemeddelelse
Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond skal forskere fra Aarhus Universitet afdække, hvordan skiftende koalitioner mellem medlemsstater gennem tiden har ændret sig og sat dagsorden i FN’s Generalforsamling. Forskningen giver helt ny viden om den politiske verdensorden, og hvordan den ændrer sig gennem tiden.
Forskning i universets spøgelses-partikler skal give ny viden om supernovaers dannelse af guld23.1.2019 14:55:30 | Pressemeddelelse
Forskere fra Niels Bohr Instituttet skal udvide vores forståelse af de magiske partikler neutrinoer. De vil forstå neutrinoers rolle, når tunge grundstoffer som guld og jern bliver dannet, idet en stjerne eksploderer.
Forskere vil forstå hjernens rolle i fedme2.1.2019 14:44:33 | Pressemeddelelse
Gennem et nyt forskningsprojekt skal forskere undersøge, hvad der sker i hjernen, når vores appetitregulering dannes. Projektet kan skabe afgørende viden om, hvorfor det er stort set umuligt at komme tilbage til en stabil normalvægt, når man én gang er blevet overvægtig.
Danmarks Frie Forskningsfond får nye kræfter i bestyrelse og råd per 1. januar 201919.12.2018 04:45:00 | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers har udpeget professorerne Lone Gram og Birgit Schiøtz til bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, mens professor David Dreyer Lassen overtager bestyrelsesposten efter professor Peter Munk Christiansen. Bestyrelsen har udpeget 25 nye medlemmer til de forskningsfaglige råd, mens 20 medlemmer genudpeges. Nye formænd, som skal stå i spidsen for de faglige forskningsråd, er også fundet.
Forsker vil forudsige fremtidige havstigninger med præcis regnemodel5.12.2018 05:30:00 | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan fremtidig afsmeltning fra gletsjere vil påvirke havstigninger omkring enkelte lande. Den nye viden fra projektet vil kunne bruges til bedre infrastruktur, fordi man vil kunne sige hvornår og hvor meget havet vil stige et givent sted.
Global ulighed: Uacceptabelt eller godt for væksten?5.12.2018 05:00:00 | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet skal undersøge, hvordan synet på global ulighed har forandret sig siden 1960 med udgangspunkt i historiske begivenheder, der kan have bidraget til et ændret syn på ulighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum