GreenMind A/S

GreenMind holder Green Friday - Vil have forbrugerne til at tage ansvar for eget forbrug

Del
Den 25. november er det Black Friday, og mens salget buldrer afsted, er man hos elektronikkæden GreenMind bekymret for den store mængde af nyproduceret elektronik, som langes over disken på Black Friday. Alligevel tager virksomheden del i tilbudsfesten, når de holder ”Green Friday” med tilbud på istandsat elektronik hver dag i november. Håbet er at trække så meget salg af nyproduceret elektronik som muligt og konvertere det til salg af fornyet elektronik.
Foto: GreenMind er Danmarks største uafhængige leverandør af istandsat elektronik. Virksomheden sælger fornyet elektronik med 3 års garanti.
Foto: GreenMind er Danmarks største uafhængige leverandør af istandsat elektronik. Virksomheden sælger fornyet elektronik med 3 års garanti.

I 2020 blev der i løbet af Black Week solgt for tre gange så meget som i en almindelig uge. Heraf stod elektronik for 25% af salget, mens Apples iPhone var det mest populære produkt. Samtidig viser en ny rapport fra WEEE Forum, at over 5 milliarder smartphones forventes at blive skrottet i løbet af 2022. Hos GreenMind mener man, at det er på tide, at vi tager ansvar for eget forbrug.

”Vi kan ikke komme udenom, at der vil blive solgt meget elektronik på Black Friday. Det, vi ønsker med Green Friday, er at rette fokus på, at det kan gøres på en mere ansvarlig måde. 80% af en smartphones samlede CO2-udledning kommer fra selve produktionen. Derfor håber vi på at lykkes med at få så mange som muligt til at købe istandsat elektronik i stedet for nyproduceret elektronik. Vi ser det sådan, at jo mere vi sælger jo større gavn for miljøet, fordi det gerne skulle mindske salget af nyproduceret elektronik”, siger Tina Høgsted Svanberg, CEO i GreenMind.

Sælg din gamle enhed – og få 20% mere, når du køber fornyet elektronik

At tage ansvar for eget forbrug handler ikke bare om de produkter, man køber, men også om de produkter man ikke længere har brug for. Ud af de 5,3 milliarder mobiltelefoner som, ifølge rapporten fra WEEE Forum, forventes skrottet i løbet af 2022, vil kun en brøkdel blive afleveret til genanvendelse. I stedet vil en stor del af dem ende i skuffer i folks hjem, hvor de ligger og samler støv. Det er et problem, man hos GreenMind ser på med alvor. Derfor opkøber virksomheden privatpersoners brugte smartphones, tablets og computere og giver desuden 20% ekstra for din aflagte enhed, hvis du samtidig køber istandsat elektronik.

”Genanvendelse og cirkulær økonomi er det bedste vi kan gøre for miljøet. Derfor er det ikke bare vigtigt at købe istandsat elektronik i stedet for nyproduceret. Det er mindst lige så vigtigt, at man samtidig sørger for, at den enhed, man udskifter, afleveres til genanvendelse. På den måde bidrager man til et cirkulært system, som forhindrer at kostbare ressourcer går til spilde.”, lyder det fra Tina Høgsted Svanberg.


Fakta om GreenMind

• GreenMind er Danmarks største uafhængige leverandør af fornyet elektronik med primær fokus på smartphones, tablets og computere. GreenMind har 13 fysiske butikker i Danmark samt en onlinebutik.

• GreenMind er en sammenlægning af virksomhederne GreenMind og Blue City, der i 2021 fusionerede med ønsket om at skabe en fælles virksomhed med fokus på genanvendelse, reparation og et mere bæredygtigt forbrug.

• Omkring 80% af det samlede CO2-aftryk for en telefon kommer fra produktionen. Der er derfor store CO2-besparelser ved at forlænge levetiden på elektronik.

Nøgleord

Billeder

Foto: GreenMind er Danmarks største uafhængige leverandør af istandsat elektronik. Virksomheden sælger fornyet elektronik med 3 års garanti.
Foto: GreenMind er Danmarks største uafhængige leverandør af istandsat elektronik. Virksomheden sælger fornyet elektronik med 3 års garanti.
Download

Information om GreenMind A/S

GreenMind A/S
GreenMind A/S
Brudelysvej 23
2880 Bagsværd

http://www.greenmind.dk

 

GreenMind er Danmarks største uafhængige leverandør af brugt elektronik med primær fokus på smartphones, tablets og computere. GreenMind har 13 fysiske butikker fordelt over hele landet, samt en webshop, hvor virksomheden sælger fornyet elektronik til både forbrugere og virksomheder.

GreenMind har lang erfaring med reparationer af elektronik og har foretaget over 400.000 reparationer siden 2009.

GreenMind er en sammenlægning af virksomhederne GreenMind og BlueCity, der i 2022 fusionerede med ønsket om at skabe en fælles virksomhed med fokus på genanvendelse, reparation og et mere bæredygtigt forbrug.

Læs mere om GreenMind i vores årsrapport her.

Følg pressemeddelelser fra GreenMind A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GreenMind A/S

Danskernes syn på genbrugsgaver har ændret sig5.12.2022 09:28:14 CET | Pressemeddelelse

Hver fjerde dansker har givet en brugt gave det seneste år. Samtidig har 6 ud af 10 danskere faktisk lyst til at pakke genbrug ud, når de har fødselsdag eller fejrer jul. Det viser Den Blå Avis’ genbrugsindeks 2022, som kortlægger danskernes genbrugsøkonomi- og vaner. Det er en markant stigning siden DBA stillede spørgsmålet første gang i 2017, hvor kun 46% af danskerne gerne ville modtage en genbrugsgave. Danskernes syn på genbrugsgaver har således ændret sig radikalt i løbet af de seneste år. Det er en tendens, man ser på med glæde hos GreenMind, der er Danmarks største leverandør af fornyet elektronik.

Ikonisk Vesterbrolokation genåbner med salg af fornyet elektronik14.11.2022 10:58:27 CET | Presseinvitation

Det ikoniske knudepunkt mellem Værnedamsvej, Vesterbrogade og Frederiksberg Allé – Vesterbrogade 84 – har gennem tiden huset forskellige virksomheder. Senest elektronikbutikken Blue City. Lørdag den 19. november genåbnes butikken som en GreenMind-butik efter Blue Citys fusion med GreenMind. Genåbningen markeres med gode tilbud, konkurrencer og ikke mindst gratis kaffe og særlige early bird-tilbud for de morgenfriske.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye