Green Power Denmark til partierne: Her er det grønne regeringsgrundlag
Inden for få år skal store dele af det danske samfund køre på grøn strøm. Derfor skal vi være førende til at udvikle og opstille vedvarende energi. Vi skal være i stand til at transportere store mængder strøm rundt i hele landet. Og vi skal i gang med at skabe et marked for fremtidens grønne brændstoffer til lastbiler, skibe og fly. Green Power Denmark kommer med en række forslag, som bør indgå i et kommende regeringsgrundlag, så der kommer yderligere fart på den grønne omstilling.
- Den grønne vej for Danmark går via en gennemgribende elektrificering af det danske samfund. Vi skal bruge grøn strøm stort set alle steder. Den kommende regering bør – uanset hvilke partier der indgår i den – lægge ambitiøse planer for, hvordan vi kommer videre i den retning. Derfor lægger vi nu 27 konkrete tiltag på bordet, som bør indgå i et handlekraftigt, grønt regeringsgrundlag, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
Hvis forslagene bliver gennemført, vil det gavne klimaet, forbedre forsyningssikkerheden, sænke energipriserne og skabe mange nye arbejdspladser.
- Brede flertal har sikret, at vi er et af de mest ambitiøse lande i verden, når det handler om klimaet. Men vi skal videre. Politiske aftaler skal føres ud i livet, og vi skal sætte os nye ambitiøse mål, så vi kan udbygge vores position som et af de førende lande inden for grøn omstilling, siger Kristian Jensen.
Forhandlinger om elnet haster
Konkret foreslår Green Power Denmark, at regeringen i løbet af de første 100 dage indkalder Folketingets partier til forhandlinger om en el-infrastrukturpakke. Beregninger viser, at vi i 2030 kommer til at bruge tre gange så meget elektricitet, som vi gør i dag. Den strøm skal transporteres fra vindmøller, solceller og biomassefyrede kraftværker, hvor den bliver produceret, og ud til forbrugerne. Det kræver bedre kabelforbindelser og stærkere transformatorstationer.
- Det er afgørende, at elselskaberne får mulighed for at investere i elnettet, inden der opstår et behov. Ellers vil de forsinke den udvikling, som vi ønsker, siger Kristian Jensen.
I de senere år er det blevet både dyrere og mere besværligt at udvikle og opstille solceller og vindmøller. Der er kommet højere priser på komponenter, større tekniske krav, og det er blevet vanskeligere at finde plads til vindmølle- og solcelleparker.
Regeringen bør indføre et grønt byrdestop for udviklere og operatører af vedvarende energi for at sikre, at den grønne omstilling ikke bliver forsinket, mener Green Power Denmark.
- Vi bør have den ambition, at Danmark bliver det nemmeste land i Europa at udvikle og opstille vedvarende energi. Hvis vi skal opnå det, skal udviklere og operatører hverken udsættes for højere udgifter eller større administrative byrder, siger Kristian Jensen.
I de kommende år skal vi i gang med at producere grønne brændstoffer til den tunge transport. Det skal vi gøre ved at omdanne grøn strøm til brint og videre til andre typer brændstoffer. Inden længe får vi brug for rør, som kan transportere grøn brint fra produktionsanlæggene ud til kunderne. Og vi skal så småt i gang med at tanke grønne brændstoffer på lastbiler, skibe eller fly.
- Hvis der skal fart på udviklingen, er det nødvendigt at sætte ind både i forhold til produktion og forbrug af grønne brændstoffer. Vi har alle muligheder for at være med til at skabe udviklingen, men vi er i hård konkurrence med andre lande, og der er ingen tid at spilde for den kommende regering, siger Kristian Jensen.
Kontakter
Bjarke Lund LarsenPresserådgiver
Tlf:23108323bll@greenpowerdenmark.dkLinks
Information om Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Elprisen har i gennemsnit været på 61 øre i 202513.12.2025 09:35:43 CET | Pressemeddelelse
Forbrugerne har i gennemsnit betalt 61 øre for en kilowatt-time strøm i 2025. Det er den næstlaveste gennemsnitlige elpris i de seneste fem år, viser en opgørelse fra Green Power Denmark. Jo mere strøm, der kommer fra solceller og vindmøller, jo lavere er elprisen.
Tyskland vil støtte dansk brint med 10 mia. kroner17.11.2025 18:11:58 CET | Pressemeddelelse
Det vækker begejstring hos erhvervsorganisationen Green Power Denmark, at Tyskland vil bidrage med markant støtte til import af grøn brint i rør fra Danmark.
Kommuner, som lægger jord til solceller og vindmøller, skal have en større del af skatteindtægterne16.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når en kornmark bliver omdannet til en mark med grøn energiproduktion, stiger de samlede skattebetalinger og lokale bidrag voldsomt. Men kommunernes andel af selskabsskatteindtægterne havner langt fra altid i den kommune, som lægger jord til grøn energiproduktion. Det skal laves om, mener Green Power Denmark, som foreslår, at skatteindtægterne bliver fordelt efter, hvor anlæggene er placeret. Den model bliver allerede brugt for ubemandede tankstationer.
Alle nye bygninger bliver gjort klar til fibernet10.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra næste år vil alt nybyggeri – villaer, rækkehuse og etagebyggeri – få etableret fibernet på lige fod med el og vand. De kommende beboere vil dermed kunne få en lynhurtig dataforbindelse, som er nødvendig i en verden, der bliver mere og mere digital. Fiberalliancen introducerer samtidig branchemærket ”Fiber Forberedt”, som viser, at bygningen er født med fibernet og forberedt på fremtiden.
Politisk flertal fremtidssikrer landevejen til Esbjerg Havn31.10.2025 08:41:38 CET | Pressemeddelelse
Tårne, naceller og andre store vindmølledele bliver transporteret fra virksomheder i blandt andet Brande og Give til Esbjerg Havn. Herfra bliver de sejlet ud til Europa og resten af verden. Green Power Denmark har længe arbejdet for en tiltrængt opgradering af landevejen for at aflaste naboerne og styrke udviklingsmulighederne for de lokale arbejdspladser i Midtjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
