Green Power Denmark: Europa skal op i nyt grønt gear
1.2.2023 13:28:07 CET | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Europa-Kommissionen har lanceret en plan, der skal understøtte den grønne industri i EU. Den kommer efter den amerikanske klimaplan – Inflation Reduction Act – som har meldt USA ind i kampen om at være førende inden for grønne teknologier.
I Kommissionens plan er der blandt andet fokus på målrettet støtte, mulighed for favorable skatteordninger og hurtigere godkendelsesprocesser for grønne energiprojekter. Man vil bruge midler fra Genopretningsfonden og REPowerEU til at styrke den europæiske industri, hvilket den danske regering har presset på for.
Ifølge Green Power Denmark er planen et godt udgangspunkt for forhandlingerne på EU-topmødet i næste uge.
– Det er helt centralt, at Europa ikke eskalerer en handelskonflikt med USA. Det vil alle tabe på. Omvendt skal EU gøres til et mere attraktivt sted at investere. Ellers risikerer vi, at investeringer i særligt nye grønne industrier som for eksempel Power-to-X rykker over Atlanten, og Europa går glip af stort erhvervspotentiale og mister tempo i den grønne omstilling. Europa skal op i et ny grønt gear, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark og uddyber:
– Svaret må for alt i verden ikke blive en intern konkurrence mellem landene i Europa om, hvem der har de største nationale pengekasser. Derfor er det positivt, at der lægges op til midlertidige og målrettede lempelser. Nu er det store spørgsmål så, om den danske regeringer agter at gøre brug af nye muligheder for at støtte danske teknologier for eksempel gennem en udvidet mulighed for at give skattefradrag.
Fremryk investeringer i Power-to-X
Den amerikanske klimaplan er på 369 mia. dollars, og en stor del af støtten går til udvikling af Power-to-X-industrien, der skal omdanne grøn strøm til brint og videre til andre typer grønne brændstoffer. Det har potentiale til at gøre USA til verdens billigste land at producere grøn brint i.
Derfor er det ifølge Green Power Denmark vigtigt, at EU holder sig attraktiv overfor investeringer i Power-to-X ved at fremskynde etableringen af en brintinfrastruktur, skabe klare rammer for definitionen af grøn brint, samt finde yderligere finansiering til at støtte et marked for bæredygtige brændstoffer for eksempel gennem European Hydrogen Bank.
– EU skal lynhurtigt sætte initiativer i værk, så Europa får del i det næste grønne erhvervseventyr, hvor vi skal producere fremtidens bæredygtige brændstoffer til fly, skibe og lastbiler. Det samme skal Danmark, hvor vi har brug for, at regeringen er langt mere offensiv. Kommissionen åbner i sit udspil op for, at ubrugte midler skal omprioriteres til brint og Power-to-X, og her har regeringen en opgave i at sikre, at danske virksomheder får adgang til disse midler, siger Kristian Jensen:
- Samtidig skal vi sikre, at europæiske virksomheder kan få del i den store amerikanske satsning på Power-to-X gennem et tættere samarbejde med vores amerikanske partnere. Vejen mod lysere tider går gennem grøn handling – sammen.
Indtægtsloft og reform af elmarked skaber usikkerhed
Med udspillet vil EU-Kommissionen også trykke på speederen og gøre det nemmere og hurtigere for industrien at bygge grøn energi. Det hilser Green Power Denmark velkommen.
Men man undrer sig over, at EU samtidig klodser bremsen ved at lave loft over indtjeningen for de virksomheder, der opstiller vindmøller og solceller. Derudover varsler Kommissionen fundamentale reformer af et velfungerende elmarked.
– Så er vi jo lige vidt. Det løser ikke klimakrisen, energikrisen eller udfordringerne med den amerikanske klimaplan. Tværtimod. Det skaber enorm usikkerhed om grønne investeringer med risiko for, at virksomhederne vender blikket væk fra Europa. Vi har behov for det stik modsatte, siger Kristian Jensen.
Kontakter
Bjarke Lund LarsenPressechef
Tlf:23108323bll@greenpowerdenmark.dkInformation om Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Politikerne skal hurtigt lægge sporene til fremtidens havvind for at undgå fatalt hul i markedet7.9.2026 08:31:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste succesfulde havvindudbud i Danmark har givet teknologien medvind igen. Nu skal politikerne undgå, at markedet bliver ramt af flere års stilstand efter den tredje park og Energiø Bornholm. Fælles rapport fra erhvervslivet peger på tre nye konkrete udviklingsspor, der kan fremtidssikre investeringerne i dansk havvind, men det kræver beslutninger nu.
Hydrogen Denmark - en ny, stærk organisation for grøn brint og PtX25.8.2026 11:32:14 CEST | Pressemeddelelse
En ekstraordinær generalforsamling i Brintbranchen har i dag godkendt, at Brintbranchen og Green Power Denmark samler kræfterne i en ny organisation for grøn brint og PtX: Hydrogen Denmark.
Nye havvindmølleparker får kæmpe betydning for Danmark4.8.2026 09:28:24 CEST | Pressemeddelelse
Tillykke til Vattenfall som har vundet udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø. Parkerne vil levere meget store mængder grøn strøm og får afgørende betydning for den grønne omstilling og forsyningssikkerheden i Danmark, mener Green Power Denmark.
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark3.8.2026 09:42:28 CEST | Pressemeddelelse
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark med ansvar for Industri og Energiproduktion. Områderne omfatter den grønne energiproduktion i Danmark samt de mange industrivirksomheder i den danske værdikæde.
Glæde over politisk aftale: Et nødvendigt første skridt ud af krisen for transmissionsnettet29.6.2026 11:25:22 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har lagt de overordnede linjer for en akutplan for elnettet. Med forståelsespapiret viser politikerne, at de er klar til at hjælpe den grønne omstilling af Danmark ud den store krise, som den befinder sig i på grund af et begrænset transmissionsnet, mener Green Power Denmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
