Gravide, vegetarer og folk over 65 år får supplerende kostråd
4.5.2021 10:01:20 CEST | Fødevarestyrelsen | Pressemeddelelse

Er du gravid eller ammende, har du ikke brug for flere søde sager men flere næringsstoffer. Hvis du er vegetar, der spiser æg og mejeriprodukter, skal du bl.a. spise flere bælgfrugter og æg, mens dig, der er fyldt 65 år, skal skrue op for proteinerne. Sådan lyder nogle af de nye supplerende råd.
- Alt efter hvor i livet vi er, kan vi have brug for at justere vores madvaner, så vi holder os sunde og raske og får energi til at være aktive. Med afsæt i viden fra DTU Fødevareinstituttet har vi undersøgt de særlige behov, som gravide, vegetarer og personer over 65 år har, og vi udgiver nu tre sæt råd, som supplerer de nye Kostråd vi lancerede tidligere på året, siger kontorchef Anne Pøhl Enevoldsen, Fødevarestyrelsen.
Gravide og ammende har typisk brug for flere næringsstoffer og mere energi, men det betyder ikke, at der er plads til flere kager og andre søde sager. Et særligt råd til gravide og ammende er at skrue op for den sunde mad og ned for de søde sager og søde drikkevarer.
Rådet er det samme til sunde og raske borgere over 65 år, men forklaringen er en anden.
- Vi spiser mindre, når vi bliver ældre, og derfor bør vi også skære meget ned på søde, salte og fede sager. Det er vigtigt, at vi har plads og appetit til mad med proteiner, vitaminer og mineraler. For folk over 65 år er proteiner er særligt vigtige, da de er med til at vedligeholde muskelmasse og give styrke mod sygdom og svækkelse senere i alderdommen, siger Anne Pøhl Enevoldsen.
De nye officielle kostråd anbefaler, at vi spiser mere klimavenligt, og her scorer vegetarer højt. Men en kost helt uden kød og fisk stiller særlige krav til måltidernes sammensætning.
- Når du undgår kød og fisk, så bør du være mere opmærksom på at sammensætte din mad, så du får alle de proteiner, fedtstoffer, vitaminer og mineraler, du har brug for, siger Anne Pøhl Enevoldsen.
I de supplerende kostråd finder du generelle anbefalinger til sammensætning af kosten og konkrete råd til valg af fødevaretyper. Er du gravid eller ammende, finder du også en liste over fødevarer, som du skal holde igen med for at undgå uønskede kemikalier og skadelige stoffer.
Yderligere oplysninger
Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens pressevagt på 22 84 48 34.
Se de supplerende kostråd gravide/ammende HER
Se de supplerende kostråd til +65 år HER
Se de supplerende kostråd vegetarer HER
Se de Officielle Kostråd HER
Billeder

Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Udbrud af fugleinfluenza hos 60.000 høns i Brande10.3.2026 10:34:12 CET | Pressemeddelelse
Midtjysk besætning med 60.000 høns ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afliver besætningen tirsdag for at forebygge yderligere smittespredning.
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza8.3.2026 09:07:23 CET | Pressemeddelelse
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza, og bliver søndag aflivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at forebygge yderligere smittespredning.
Nyt udbrud af fugleinfluenza rammer 25.000 kalkuner på Lolland3.3.2026 08:46:02 CET | Pressemeddelelse
I en kalkunfarm ved Stokkemarke på Lolland er der fundet fugleinfluenza i en besætning med omkring 25.0000 kalkuner. Besætningen bliver aflivet for at forebygge yderligere smittespredning, oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Fugleinfluenza i besætning med 115.000 høns i Herlufmagle21.2.2026 10:34:59 CET | Pressemeddelelse
Prøver analyseret på Statens Serum Institut viste fredag, at der er fugleinfluenza i en større hønsebesætning med 115.000 æglæggende høns ved Herlufmagle, Nord for Næstved. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og fiskeri indleder lørdag aflivning af de mange fjerkræ.
Et hobbyhold med høns og ænder er smittet med fugleinfluenza10.2.2026 18:30:24 CET | Pressemeddelelse
I Tingsted nord for Nykøbing Falster er en hobbybesætning med ca. 75 høns og få ænder ramt af fugleinfluenza. Fuglene er blevet aflivet tirsdag, og Fødevarestyrelsen har oprettet overvågnings- og beskyttelseszoner for at nedsætte smitterisiko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum