Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Gratis webinarer skal gøre københavnerne klogere på stress og angst

Del
Center for Mental Sundhed tilbyder i efteråret 10 gratis webinarer, hvor københavnerne kan livestreame en række interessante oplæg om bl.a. stress og angst.

Hvordan passer jeg på mig selv i en tid, hvor det hele handler om corona? Hvad gør jeg, hvis jeg oplever tegn på stress eller angst? Hvordan får jeg balance i mit arbejds- og familieliv? Går du og tumler med den slags spørgsmål, kan du i løbet af efteråret få svar på en række livestreamede webinarer, som Københavns Kommunes Center for Mental Sundhed står bag.

På 10 forskellige webinarer vil psykologer fra bl.a. Center for Mental Sundhed komme med bud på, hvad du skal være opmærksom på, hvis du fx oplever stress og angst, og hvad du kan gøre for at få det bedre.

- Vores tilbud til københavnere med stress er meget efterspurgte. Jeg er glad for, at vi via de nye webinarer kan nå ud til endnu flere københavnere med gode råd om, hvordan de passer på sig selv. Særligt i en tid, hvor mange måske føler et stort pres som følge af corona, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).

Det første webinar handler netop om, hvad der er normale reaktioner på en krise som den igangværende corona-pandemi. Det kan være en hjælp i sig selv at få viden om, hvad der er en normal reaktion, og hvornår man eventuelt skal søge om hjælp, fordi uroen tager overhånd.

- Der findes ikke en bestemt opskrift, der kan bruges til at mindske stress, men ved at tale om hvilke muligheder, der er, kan vi forhåbentlig give den enkelte nogle redskaber til at komme videre. Og så vil vi også gerne forbygge stress. Når deltagerne bliver opmærksomme på de små tegn på stress, så kan de ændre kurs, før end de når et punkt, der kræver behandling, siger psykolog Solveig Wandall fra Center for Mental Sundhed.

Det første webinar finder sted den 29. september kl. 20 via Microsoft Teams. Det er muligt at stille spørgsmål i chatten. Spørgsmålene vil blive besvaret efter oplægget, der varer cirka 45 minutter. For at deltage skal du have en computer, iPad eller en telefon med internetforbindelse.

Har du ikke mulighed for at være med på selve dagen, vil du efterfølgende kunne finde optagelser af oplæggene på mentalsundhed.kk.dk. Det er også her, at du finder linket til det enkelte webinar.

Webinarerne finder sted på mentalsundhed.kk.dk/webinar

  • 29. september kl. 20.00: Pas på din mentale sundhed i en corona-tid
  • 6. oktober kl. 16.00: Kender du tegnene på stress?
  • 20. oktober kl. 16.00: Lær at dæmpe din stress
  • 27. oktober kl. 20.00: Find balancen i dit arbejdsliv
  • 4. november kl. 16.00: Når angsten fylder i din hverdag
  • 9. november kl. 17.00: Få bugt med din angst

Der kommer yderligere fire webinarer senere på året.

 

Fakta om københavneres trivsel

27 procent af de voksne københavnere har et højt stressniveau. Fordelt på de 10 bydele ser det sådan ud:

  • Bispebjerg 32%
  • Brønshøj-Husum 29%
  • Nørrebro 29%
  • Vesterbro/Kongens Enghave 29%
  • Amager Øst 29%
  • Valby 26%
  • Amager Vest 29%
  • Vanløse 26
  • Østerbro 23%

For yderligere info kontakt:

Sundheds- og Omsorgsforvaltningens pressetelefon: 23 82 80 82 

Nøgleord

Billeder

Information om Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Rådhuspladsen 1
1599 København V

https://www.kk.dk/

Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye