VIA University College

Gratis virtuel konference: Mere brugervenlig sundhedssektor med visuelle virkemidler

Del
Konferencen Animated Health, som er en del af Viborg Animations Festival, stiller skarpt på, hvordan animation og visuelle virkemidler kan skabe mere brugervenlighed i sundhedssektoren.
Konferencen Animated Health handler om, hvordan animation og visuelle effekter kan gøre patientkommunikationen mere klar.
Konferencen Animated Health handler om, hvordan animation og visuelle effekter kan gøre patientkommunikationen mere klar.

Klar og tydelige kommunikation i sundhedsvæsnet har vist sig vigtigere end nogensinde under coronakrisen – og det er netop temaet for den virtuelle konference Animated Health, som er en del af Viborg Animations Festival.

Her er fokus på, hvordan animation og visuelle effekter kan bruges som redskab til klar patientkommunikation.

”Traditionelt har breve og pamfletter været formen på sundhedssektorens information til patienter og pårørende. Men mennesker er forskellige, og den skriftlige kommunikation stiller store krav til dem, der modtager den. Animation og visuel formidling er derfor et effektivt redskab til at udvikle bedre sundhedskompetencer. Vi kender alle udtrykket “et billede siger mere end 1000 ord” – og det gælder også for patientkommunikation. Derfor er det fokus for årets Animated Health-konference,” fortæller Henriette Svenstrup Jensen, der er projektleder i Viborg Kommune, der sammen med The Animation Workshop, VIA står bag konferencen.

Virtuelle oplæg - gratis

Grundet netop coronakrisen foregår årets konference virtuelt med videoklip – og derfor er den gratis.

”Vi har en lang række spændende oplæg fra forskellige dele af sundhedssektoren, der har arbejdet med animation og visuel formidling. Det hele er tilgængeligt på vores hjemmeside som også løbende udbygges med spændende cases, så man selv kan tilgå materialet, når man har tid,” fortæller Henriette Svenstrup Jensen.

Animated Health-konferencen henvender sig til alle, som arbejder i sundhedssektoren - offentlig eller privat - og som ønsker inspiration og gode forslag til, hvordan sundhedskompetencerne blandt patienter og pårørende kan løftes.

Alle oplæg kan ses gratis på hjemmesiden www.animatedhealth.dk

Nøgleord

Kontakter

Henriette Svenstrup Jensen
Projektleder Animation
Viborg kommune
Tlf. 87878618
Mail: henje@viborg.dk

Billeder

Konferencen Animated Health handler om, hvordan animation og visuelle effekter kan gøre patientkommunikationen mere klar.
Konferencen Animated Health handler om, hvordan animation og visuelle effekter kan gøre patientkommunikationen mere klar.
Download

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye