Blå Kors DanmarkBlå Kors Danmark

Gratis sommeraktiviteter for familier på Læsø

Del
Børn på Læsø og deres forældre har i sommerferien mulighed for at få gode oplevelser sammen - lige fra en tur i zoologisk have til biografhygge og udflugt til Blokhus. Det er Barnets Blå Hus på Læsø, som arrangerer de gratis ture for familier, der ikke har så mange sommerferieplaner.
Sidste sommer havde Barnets Blå Hus i Frederikshavn rigtig gode erfaringer med at arrangere familieture i sommermånederne.
Sidste sommer havde Barnets Blå Hus i Frederikshavn rigtig gode erfaringer med at arrangere familieture i sommermånederne.

Det er sommerferietid for rigtig mange børn. Det er bare ikke alle, der skal så mange ting i deres ferie. Derfor har Barnets Blå Hus på Læsø valgt at arrangere aktiviteter for familier i sommerferien.

Aktiviteterne finder sted hver tirsdag og torsdag i uge 27-31 og er gratis at deltage i. Hver tirsdag er der tale om en udflugt på Læsø, mens det om torsdagen er en tur til fastlandet, hvor der blandt andet venter besøg i Aalborg Zoo, Nordsøen Oceanarium og tur til Blokhus. 

Hos Barnets Blå Hus på Læsø er man glade for at kunne tilbyde familierne på øen en sommer med gode oplevelser: 

"For nogle børn er sommerferien ikke den sjoveste tid. Mange er overladt til dem selv og har det måske sværere, end de normalt har, fordi de keder sig derhjemme meget af ferien. Vi synes, det er vigtigt, at der foregår nogle aktiviteter for hele familien, så børnene kan få nogle gode oplevelser sammen med deres forældre og søskende," siger Helle Marckstrøm, som arbejder som psykoterapeut i Barnets Blå Hus på Læsø.

Barnets Blå Hus er et tilbud om terapi og støtte til børn, der vokser op med alkohol- og stofmisbrug i familien. Tanken er dog, at sommeraktiviteterne er målrettet familier i et bredere perspektiv.

"Turene er for alle familier, som har brug for et frirum, hvor de kan være sammen og opleve nogle gode ting sammen i sommerferien," siger Helle Marckstrøm.

Det er nødvendigt at tilmelde sig aktiviteterne på forhånd. Man kan finde en oversigt over alle udflugter og læse mere om tilmelding på www.barnetsblaahus.dk/laesoe/sommer

Kontakter

Helle Marckstrøm, psykoterapeut i Barnets Blå Hus, tlf. 24 62 90 37

Billeder

Sidste sommer havde Barnets Blå Hus i Frederikshavn rigtig gode erfaringer med at arrangere familieture i sommermånederne.
Sidste sommer havde Barnets Blå Hus i Frederikshavn rigtig gode erfaringer med at arrangere familieture i sommermånederne.
Download

Information om Blå Kors Danmark

Blå Kors Danmark
Blå Kors Danmark
Suensonsvej 1
8600 Silkeborg

86811500http://www.blaakors.dk/

Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye